The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 15. maj 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

[Poststempel: Mnchen 15 Mai 1834].

Min eiegode, kjre Sster Jette!

Nu er De der! nu er De i mit Drmme-Land, aander den friske Luft, seer Oldtidens Skatte, gaaer under Pinier og Laurbr! lykkelige Menneske!

O fl det ret, er det Dem mueligt! Naar Paradiset er tabt da ligger det endnu skjnnere i Erindringen. Alpetppet er rullet ned mellem os og mit Hjerte aander kun her den store, endte Herlighed, som aldrig kommer mere, som jeg kunde have nydt, havde Menneskene hjemme tilladt mig det! O kjre Sster, Venner og Uvenner have vret grusomme mod mig, naar jeg tnker paa hvorledes de kolde Fornuftvsner forstyrrede mig min Ro, da fler jeg en Bitterhed mod Enkelte, som jeg eengang ret elskede . Tak for al Deres ssterlige Sind, De bragte mig kun Glde. - O vr lykkelig! De er traadt ind i den skjnneste Deel af Italien; Hesperien begynder hvor Sumpene595 Ende, den som saae Rom, men ei Neapel kjender ei den herlige sydlige Natur. - O havde jeg vidst at De Alt i Mai kom der til, ja - da var jeg vendt fra Rom til Neapel blot for at vre nogle Dage hos Dem, men i Deres Brev stod jeg reiser til Ses. - Denne store Tour jeg maatte da troe, hvad der ngstede mig, at De seilede rundt om Spanien og paa den Maade var det hist uvist naar De kom. O havde jeg dog vidst det, jeg kunde jo have vret des kortere i Tydskland, hvor der ikke er noget Nyt for mig at see. - Jeg havde blevet oversalig ved at mde Dem. Nu flger jeg Dem i Tankerne paa den store Skibsbroe, hvor Madammen staaer paa Stilladset, og Manden blser i Trompet til alle Aarer svulme.596 Vi see over paa det sortgraae Vesuv, hvor jo ingen Lava mere strmmer, men vi vente en Eruption. Jeg gjr Dem opmrksomme paa de lystige, halvngne Lazeroner, der lege med Oranger - dog det er sandt, nu er Orangetiden forbi. - Vi seile til Capri, De klapper i Hnderne og siger, see dog det blaae Hav, de deilige Bjerge. Andersen, Andersen, vi ere i Italien! Nu seile vi ind i den blaae Grotte og Vandet er svmmende ther! Var dog Christian her! Moderen, Faderen, de allesammen! - O Gud, i det jeg skriver dette er det som jeg var der og saa sidder jeg i det rlige Mnchen, hvor Folk drikker l og siger schnes Wetter, skjnt Himlen er mlkeblaa og trykken[de] som i en heed Bager-Ovn. - Men jeg seer dog Alperne; der vil jeg flyve over; - nu ere vi igjen i Neapel! maaskee hos Voigts. Hils dem allesammen. Den engelske Dame597 lovede jeg en Oversttelse af det dende Barn, her er den! vil De give hende den?598 Maaskee sidde vi i Theatret hrer Malibran og Lablache. Vi spadsere i den levende Toledo-Gade, see Skolebrnene gaae forbi med Korset og fornie os over de glade, smukke Mennesker, i snevre, smudsige Gader. - Villa reale599 var min daglige Spadseretour, tnk paa mig naar De staaer der og seer over mod en saaledes omtrent seer den jo ud, men Farverne mangle. - Gthe siger, at ligesom den, der har seet et Spgelse, aldrig kunne blive glad, saaledes kan den der har set Neapel, heller aldrig blive ulykkelig!600 Men er da en dyb, mgtig Lngsel: Lykke? - Men jeg maa fortlle Dem om min Reise om min Vren her. Alt den lste Mai indtraf jeg her i Mnchen, hvor jeg fandt Deres kjre Brev fra Stratsburg; forunderligt! I Paris, i Schweits, i Italien og nu her i Tydskland er De den der frst nsker mig velkommen, i alle disse forskjellige Lande har Deres Brev frst mdt mig. Gud velsigne Dem derfor. Dagen efter indtraf et Brev fra Broderen paa Vagtskibet, han sagde mig at det Brev jeg skrev i Neapel til Dem, kom frst til Danmark nogle Dage efter De var borte. (Brevet indtraf sidst i Marts, De havde sagt mig De reiste de frste Dage af April). Han havde nu sendt Dem Brevet. Har De faaet det? Det indeholdt min Afreise fra Neapel, Paaskefesten i Rom og min Reise til Florents.601 - Broderen svarede jeg strax og lagde et lille Brev indeni til den kjre, stakkels Moder, der lever nu saa barnls hjemme. Jeg vil nu gribe Traaden og fortstte mit sidste Brev. Altsaa, nu ere vi i Florents. Jeg var her 14 Dage,602 nd ret Galleriet, og det forni[de] mig ret at jeg nu i mangt et Billed, strax kjender Mesteren, uden at kigge i Cathaloget. Den mediciske Venus603 er dog det herligste SkjnhedsBilled jeg kjender, dette Liv i iet uden Seekraft vil frapere, ja begeistre Dem. Digteren Berti604 frte mig ind i nogle Familier, saa jeg virkeligt havde det ret godt, men nu kom Plagerne. Man sagde mig at mit Pas605 alt i Neapel skulde have vret viseret af den steriske Minister og bayerske Consul, en Ting Voigt ikke havde fundet forndent, men som man nu sagde man mueligviis ved Grndsen vilde gjre Fordring paa. En ikke ringe Forskrkkelse! det kunde blive smukt at vises tilbage eller maatte sende Passet til Neapel! Hertil kom nu en bidende Kulde paa Appeninerne og en Mavekrampe, hvorom jeg aldrig har havdt Idee. I Bolognia606 var Mad: Malibran ariveret, hele Omegnen derfor strmmet til, og Alt tre Gange saa dyrt som ellers. Jeg var her l l/2 Dag, saae de sjldne Malerier, hvoriblandt Raphaels Cicilia og Domenichinos Sancta Agnese607 aldrig vil udslettes af min Erindring. Jeg besgte den prgtige Campo Sancto,608 som De endeligt ikke maa forsmme, kommer De der og travede om i de frste Kirker Nu kom Afreisen og Veturinen holdt for min Dr. - Her maa jeg nu forud fortlle Dem at under hele mit Ophold i Rom var der en Landsmand,609 en Slgtning af Steffens, der hjemme blev anseet for gal og i Rom ved sit komiske Vsen morede os alle sammen, men da han blev min og Herts Reise Kammerad til og fra Neapel, virkeligt ved ondt Sind og Galskab forstyrrede os vor Nydelse, mig var han endogsaa srdeles uforskammet imod, men ved Maaden han var det paa, kunde man intet sige, jeg har i mine Breve til Dem slet ikke berrt ham fr. - Komiske og onde Trk skal jeg engang mundtligt meddele Dem. For ei at reise sammen med dette Vsen var jeg taget et Par Dage tidligere fra Rom, han vilde som jeg til Mnchen, nu da! - Veturinen holdt som sagt ved Hotellet, jeg stiger ind og hvem trffer jeg der - min halvgale Zeuthen, der med mig gik til Venedig og Reisen vilde vare 3 Dage. Det vrige Selskab vare nogle raae Mennesker, Tydskere, der kom fra Rom, saa jeg ret flte mig ilde stemt og syntes at Alt arbeidede paa at jeg skulde nske mig ud af Italien. For Selskabets Skyld valgte jeg heller at sidde hos Veturinen i den kolde Regn. Alt rundt om saae ogsaa mindre italiensk ud, hie Popler og en uendelig flad Egn. Hist og her stode vel nogle Pinier, men sparsomt, og den enkelte Zypres pegede mod Himlen som den i Spot vilde sige til mig: Du er endnu i Italien. Nei Apeninerne lukke for denne Feeverden, ligesom Sumpene ere Grndse for det Allerhelligste. Mellem Alper og Apeniner strkker sig kun Forgaarden hvor nordiske Trer og Vxter i riig Fylde bilder den nyelig Komne ind: Her er Italien. - I Padua610 saae jeg Europas strste Sal hvor Livii Buste pranger, det er det Interesanteste jeg veed om denne By. - Morgenen fr jeg kom her til hvor jeg ved Pofloden forlod det Pavelige, kastede Grndse-Politiet mit Pas bort, jeg havde overleveret dem, de paastod jeg ikke havde givet dem det, og saa laae det paategnet af Manden selv bag ved Bordet. Det var ogsaa en Lidelse. - Den 19 April ved Aften saae jeg Venedig,611 denne forunderligt svmmende Bverstad. En Landevei af grnt Vand, dmmet med Ple og bugtet som paa Landjorden frer fra Fusina til Venedig. Hvorledes forklarer jeg Dem Indtrykket af denne Stad. Bygningerne synes som Vrag, Stykke for Stykke at falde ned. Jeg saae ikke Fodbred af Land, Gader og Strder var Vand hvorfra Husene hvede sig, Dre og Porte vendte her ud til og alle Trapper gik ned i Vandet. Jeg blev virkeligt til en halv Fisk, Stilheden var utaalelig, og dertil kom nu at alle Gondoler ere overdragne med sort Klde, saa at de ligne Liigvogne. Det Hele havde noget schauderligt, der forstemte mig. Frst da jeg stod paa den prgtige Markus Plads foran den slsomme Kirke flte jeg mig mere vel. Om Natten var der imidlertid kommet en Skorpion i min Seng,612 den stak mig, men det kolde Veir gjorte det ei farligt, kun fik jeg en hftig Vundefeber der lagde mig til Sengs. - Nste Dag613 besgte jeg Dogens Bolig, saae fortrffelige Sager af Titians og Poul Veronese, besteeg Markustaarnet og var i Tentorrettis rige Gallerie,614 hvor jeg fandt det frste Stykke jeg har seet af Murillo og Raphaels: Nedtagelsen af Korset. Jeg krydsede Gaderne igjennem, hvor man med Albuen i Siderne kan sprre hele Pasagen. Travede over Rialto og besgte Titian og Canova der ligge i Kirken dei frari. Efter tre Dages Ophold forlod jeg Venedig med Feber i Blodet og ikke i forniet Stemning eftersom den eneste Veturin der afgik til Tyrol og som jeg havde indladt mig med ogsaa tog mit gamle, utaalelige Selskab paa Vognen og det var nu en fem Dages Reise. - Jeg sad igjen uden paa Vognen615 og min eneste Fornielse var at Veturinen kun tog Hatten af for de nyligt malede Madonnabilleder, der hang i Trerne og slet ikke vilde bemrke de Gamle. I Vicenza saae jeg de herlige Bygninger af Paladio616 og i Verona gjorte jeg mig en Skizze af Huset hvor Romeo saae sin Julie frste Gang.617 Jeg var i den store Dandsesal, nu laae der Tnder med Viin og en Mngde Brnde. En Hyrekudsk boer i Capulets Palais. - I Verona kom der en ung Skotlnder618 til os, der vilde med til Tydskland, en halv Time sad han inde hos de Andre, saa bad han mig om Plads udenfor; nu blev det morsommere, han var fra Edingburg, havde kjendt Walter Skott og kunde gamle Viser som han sang for mig og oversatte Indholdet paa Fransk. - Da vi naaede Botzen bleve vi to enige om strax samme Nat at forlade vort Selskab og gaae med Eilwagen til Inspruck. Saaledes fli vi afsted fra Italien ind mellem Bjergene, hvor de hslige blodige Christibilleder ret krasse saarede mit ie, der havde seet Italiens Marmorguder. - I Inspruck619 vare vi halvanden Dag, boede sammen og vandrede om paa Bjergene, han fandt sit Skottland mellem disse Bjerge, og da Aftenklokkerne ringede brast han i Graad af Hjemvee.620 Jeg blev ordentligt vred paa mig selv at jeg ikke Kjendte denne skjnne Flelse. - Nu kjender jeg den! paa denne Side af Alperne er Hjemvee vaagnet i min Sjl, dyb og mgtig! jeg lnges efter Hjemmet hvor Orangerne groe, hvor det uendelige blaae Hav strkker sig med svmmende er, Vesuv med sin rde Lava og det hele Liv der. O var jeg i Neapel, var jeg der altid! - Rom er mig ikke nok, her er Naturen dd, et udbrndt Krater, og jeg kan ikke leve uden Havet, det har bundet mig som Agnete; min stakkels forskudte Agnete. Dette til Fortvivlelse vanskabte Arbeide, som min bedste Ven kaldte det.621 - Den frste Mai var jeg i Mnchen, en slsom By, udstrakt ved Marker og Landeveie. - Det er som laae man paa Landet. Grnne Trer, Grfter med Grs og prgtige Bygninger, men tilfreds fler jeg mig slet ikke her; ligesaa godt hjemme! - Jeg har lst en Masse af Bger om Italien,622 hvor tomme ere de dog alle sammen. Heines lille Spring ned til Lucca623 kunde han gjerne have skrevet i Hamborg, der er ikke Spor af italiensk Natur deri. Corinna er en kjedsommelig Guide med Romansnak og Critik, Gthe er den eneste der giver noget sandt men det er saa fragmentarisk! Kan man da ikke udtale dette mgtige Indtryk!624 O havde jeg Kraft og Mod! men det er forbi med disse, som med min Nyden i Paradiset! Menneskene har myrdet mit poetiske Jeg, og jeg havde ogsaa en Brutus625 der imellem, som jeg har elsket saa hit et Hjerte kan elske, men han begreb det aldrig. Men bortfra alle Grillerne, jeg er jo lykkelig, de sige det Allesammen. Nu gaaer det rask hjemad, til Vennerne , til Lystighed, o jeg vil jo komme meget omkring og til flere Bryllupper og Aften-Snakkerie og hre meget og lre - o Du gode Gud, naar jeg tnker paa at jeg igjen skal gaae paa Forelsninger hos Smaae og Store, dannes og lres - o da lber det mig iiskoldt ned over Ryggen. Det vil ikke gaae godt, jeg er nu stiv af Reisen. Gud hvorledes vil det dog ende for mig? O skriv De mig ofte til, vr mig en god Sster, lad Italien vifte over til mig, misforstaae mig aldrig, om end Alle gjre det. Saasnart De har modtaget dette Brev da skriv strax til mig og send Brevet til Wien post restante. Jeg forlader Mnchen den sidste Mai og bliver 1 Maaned i Wien. Tidligere havde jeg afsendt dette Brev, men jeg ventede at hre fra Hjemmet om mine Pengesager og om jeg altsaa blev kort eller lnge i Sydtyskland; Endnu er intet Ord indtruffet, og lnger kan jeg ei udstte det med at skrive Dem til - Det er temmeligt sandsynligt, efter hvad den gamle Collin626 har sagt mig, at jeg altsaa, af Mangel paa Penge, maa hjem i August eller September dette Aar. I Hamborg trffer jeg jo Broderen og hjemme tnker jeg Moderen giver mig nogle Dage Huusly til jeg faaer leiet Vrelser selv. - Meget troer jeg min Reise har virket til Fordeel for mig. Jeg seer Alt med ganske andre ine, men jeg seer mig selv i et klarere Lys, stoler mindre paa min Kraft, det er ikke godt. O Gud, hvor ubetydelig er jeg dog ikke! - Jeg gruer for Hjemmet, for hvad der maa mde, og jeg fler mig nppe vel mellem den Smaaligheds Aand der rrer sig. - Mine sande Venner vre mig da Alt, for Kjrlighed, Digterlykke, Italien! - O Gud, var jeg dog meget riig eller meget smuk, saa kunde jeg have blevet lykkelig! Verden og Qvinderne isr, see nu derpaa! Qvinderne? Tilgiv mig, jeg glemte jeg skrev til een; De staae mig saa hit udenfor de Andre, at mit Hjerte sladdrer Alt ud, som for sig selv og sin Gud. - Og nu Lev vel, min eiegode, trofaste Sster! Gud give Dem Sundhed og Glde. Hils Broderen Peter! Kan han lide mig? Han kjender mig saalidet. Jeg var ham jo ogsaa komisk hjemme og det komiske vinder ikke Hjertet. Gid vi vare noget sammen, jeg troer dog vi skulde harmonere. See kun til Eduard Collin, Carstenskiold, Dinesen, ganske forskjellige Characterer, vi harmonerede dog meget; ogsaa ham vilde jeg nok vinde. Hils ham og siig han i Deres Brev til mig skal skrive God Dag! dersom han troer vi kunne vre Venner. - Veed De, at Christian og jeg, den 2den April drak Duus ; han i Kjbenhavn og jeg i Aquapendente. Det glder mig ret! Lev nu vel! hils Voigts og Mathiesens,627 Frkenen har vel bragt Dem min Hilsen? - Fortl mig hvert lille Indtryk, Alt intereserer mig fra Dem

og Italien. Broderen!

[Udskrift]

a Monsieur Monsieur le Chevalier de Vogt Charg d'affaires de Sa Majest le Roi de Dannemark pres la cour pour remettre a Mademoiselle

Tekst fra: H.C. Andersens Hus