The Hans Christian Andersen Center

Dato: 7. maj 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Mnchen den 7 Mai 1834.

Et ego in Arcadia! kan jeg nu sige. Jeg har vret i Landet hvorom Mignon sang, hvor hen jeg saa tidt nskede mig. Det er forbi, som en smuk Drm. O, hvor ndigt forlod jeg ikke Paradiset, med sit herlige Hav, Marmorguderne og Byerne, der staae og see de Dde. Men siger De maaskee, i Paradiset glemte De Deres Venner, ingen Brevdue flagrede til Sors Bgeskov. Jeg begriber det heller ikke selv, da jeg dog saa tidt og inderligt tnkte paa Dem og Deres fortrffelige Kone. Men jeg var som i en Virvel af aandelig Nyden, og kom der Timer jeg var et besindigt Menneske, da var det mrke-Timer og fra disse skulde mit Brev ikke udgaae. - Det er alt over et Aar siden vi saae hinanden. En Levealder synes jeg er hengaaet i den Tid, saa riig paa Afvexling og Erfaring. Hvorledes skizzerer jeg Dem blot de hieste Bjergtoppe af dette Aars forunderlige Alpeland jeg er frt igjennem! - Rhinen var det frste som interreserede mig, men var dog ikke det jeg havde tnkt! Jeg havde ogsaa en forunderlig Lngsel efter Paris, dette store Krater hvor Frihedsvinen voxer til at begeist[r]e og beruse. Den brogede By behagede mig. Her lrte jeg hvad Theatervsen er, hvorledes Decorationer kunne vre, saae Balletter og Vaudeviller saavel paa Theatrene som i Verdenslivet. - Et historisk Moment oplevede jeg her, som aldrig vil udslettes af min Erindring: Napoleons-Stttens Afblottelse. - Jeg saae Pariserfolket under Julifesten. Den frste Dag med sin forunderlige Taushed, da de sorte Flor veiede, som Tropher og blaaelige Blus brndte paa Gravene. Den anden Dag, da Husenes Vinduer og Tage var overfyldte med Mennesker ved Vendome Pladsen. Jeg saae Slrer med Slvbierne falde og Napoleons Statuen staae i den blaae Luft medens Tusinder jublede: vive la memoire de Napoleon! - Fra det livsfrodige Paris gik jeg, eller rettere fli, lige ind i det stille Schveits med sine melankolske Bjerge, der begynde som Fjelde og ende som Skyer. En elskvrdig fransk Familie i en lille By paa Jura, indbd den fremmede Digter og bevrtede ham uden al Betalning, i tre Uger. - Det var den slsomste Overgang fra Pariserlivet. Sneen laae op til mine Vinduer, Kernes Klokker var nu min Opera og de mrke Graner min Boulevard. Her fuldendte jeg i stille Eensomhed min Agnete, et Arbeide jeg fik forunderligt kjrt og dengang var usigelig lykkelig ved. Ingen fremmed Haand snderskar mig da hendes Lemmer for at see om hun var kunstnerisk nok formet. - I September gik jeg over Alperne og til Lago Magiore. Vinen hang fra Tr til Tr i rige Guirlander med tunge Druer. Jeg flte mig Barn, med de lykkelige Brn som sang for Madonnabillederne og den hellige Flelse jeg kun kjendte som Lille naar jeg kom ind i St Knudskirke i Odense, vaagnede atter i Mailandsdom, dette herlige Gudstempel, efter Peterskirken det skjnneste jeg kjender. Ved Genua saae jeg Havet, det herlige Hav og stolte Pinieskove. Det var mig her, som traadte jeg ind i et Phantasie Land skabt af Duft og Farver. Kysten her er Malerie ved Malerie. - Jeg saae Pisa med sit skjve Taarn og vandrede om i de dde Gader, gjorte en Udflugt til Livorno hvorfra jeg saae Corsika og Elba, som svmmede Skyer paa det natblaae Hav. - I Florents var jeg frste Gang kun kort, dog inddrak jeg for evig Skjnheden af den mediciske Venus, det frste Marmorbillede der ret har henrevet mig. Hvor er det dog mueligt at der kan ligge dette Liv i iet uden Seekraft. Det er Gudinden selv der slumrer i det kolde Marmor. Niobegruppen, de herlige Billeder - - dog De kjende det jo, som jeg. Min gode Stjerne vilde at jeg indtraf til Rom, netop den Dag man anden Gang jordede den store Raphael. De veed man havde aabnet hans Grav for at see om det Hovede man udgav for hans var det rette. - jeg hrte det hitidelige miserere, saae Folket knle og Kunstneren tilbedet som en Helgen. - Paa femte Maaned var jeg i Rom, blev som hjemme mellem Folket og alle Oltidsskattene, de ldre Kunstnere der, talte tidt om Dem. Fra Btcher og Koop har jeg Hilsener. Vinteren var som et smukt Foraar hjemme. Blomster og Frugt hang paa det samme Tr og Luften var blaae, som en nordisk Vinterhimmel. - Gjengangerbrevenes Forfatter kom kort efter mig til Rom;jeg var den frste han traf paa, han kom mig venligt imde og jeg kan ikke vre bitter; hjemme bedrvede han mig ret dybt og haardt, men han har vist taget feil af mig. Det generede mig at nre en ublid Flelse mod et Menneske jeg i et fremmed Land saa ofte kom sammen med, han var ogsaa ganske anderledes end jeg havde troet, ja - han er godmodig, vi kom godt ud af det sammen og jeg fler det er et Menneske jeg kan lre meget af; hvorfor skal man ogsaa vre Uvenner! jeg vilde saa gjerne at den hele Verden skulde skatte og elske hinanden. Vi levede meget sammen og gjorte siden Reisen til og fra Neapel. - De veed da at vi i Aar fik Carneval med Masker, De kan troe at jeg ogsaa gav Herts Confetti, i det jeg tnkte, see det skal Du have for det! og det skal Du have for det! dette var Straffen. - Romerne toge ordentligt Deel i vor Kamp og raabte til ham bravo francese! og til mig bravo inglese, medens en Tyv stjal mig min Pengepung og gav mig saa Confetti i inene. Vor Julefest var ogsaa srdeles lystigt. Som Kjttere kunne vi ikke faae Lov at feire den inde i Rom, men vi fik to prgtige Sale ude i Villa Borghesa, de bleve smykkede med Laurbr og Piniegrnt og da vi intet Grantr havde til Juletr toge vi et stort Laurbr og behang dette med Oranger og mange smukke Presenter. Den kostbareste var et Slvbger med Indskrift: Juleaften i Rom 1833 og jeg var den Lykkelige, som fik det. - Hvor rolig og tilfreds kunde jeg ikke have vret i dette skjnne Land, men nordisk Kulde naaede fra Hjemmet hen over Alperne, man tillod mig ikke at vre glad. De vil ikke skjnde paa mig derfor, min var sandelig ikke Skylden. Selv i Paris prvede jeg hvor utroligt onde Folk kunne vre mod mig i mit Fdreneland. Ved min Afreise fra Kjbenhavn skal der have staaet et velmeent lille Digt til min Roes i Kjbenhavnsposten, en Uven, der maaskee misundte mig den Lykke at reise udenlands skrev en ond Parodie derpaa, fuld af Grovhed mod mig, De har vist lst det? da Mennesket nu frygtede at jeg ikke skulde faae hans Giftdraabe at see, slog han en Convolut om hele Kjbenhavnsposten, og sendte mig den, ufrankeret. Det var det frste Brev jeg herude fik fra Hjemmet, det frste Brev, som jeg altsaa ret med Glde og Kjrlighed aabnede. Det bedrvede mig ret dybt og inderligt, saaledes kunde jeg ikke have vret mod min bittreste Fjende. - Ved dette nye Aars Begyndelse syntes al Sorg og Fortrd at vilde forstyrre min Glde i Rom. Frst havde og have adskjillige af mine Venner den forunderlig[e] Interesse for mig at de her hundrede Steder samlede enhver bitter Yttring mod mig som Digter, og om at jeg var ude, og Alt fortalte de mig; strax efter mldte man mig Molbecks ubillige Critik over mig i Maanedskriftet hvor jeg jo skal vre fra kjendt Alt. Den nste Postdag underrettedes jeg om min gamle Moders Dd, en Forandring der var nskelig for hende da hun var svag og gammel, men dog rystede mig forunderligt. Det er dog en egen Flelse at staae ganske ene i Verden, ikke at have et Vsen, der maa elske os. - Mit Digt Agnete var endnu ikke trykt, jeg ventede selv at det vilde vinde en Deel for mig, naar det kom ud, men fr dette fandt Sted, underrettede det Menneske jeg med mest broder Sind hang ved, at man alt talte ilde om det fr det var ude, at en Mand,jeg agtede, en Ven af mig (Himlen veed hvilken Ven det var) havde i et Brev rklret at han ei kunde udholde at lse mere end de frste Blade af Agnete, at det var et til Fortvivlelse maadeligt Arbeide, sammenjadsket og forvirret, og at mine Venner burde forhindre at Sligt blev trykket. Det var mere end jeg kunne udholde, nr havde jeg glemt at den gode, gamle Gud lever. Jeg fik en hftig Feber og laae nogle Dage til Sengs. Thorvaldsen trstede mig kjrligt, selv Herts viiste sig meget elskvrdig mod mig. Vi reev os ls fra Rom og gik til Neapel hvor jo enhver syg Sjl maa fle Vederqvgelse, her fik jeg kjre Breve fra min eiegode Fader, den gamle Collin, Wulffs og Fru Lesse og saaledes vandt jeg atter Livs Lyst. Men al den Gift man lod strmme over mig, har slsomt forandret min Livs Anskuelse, maaskee har det mere en den hele Reise virket paa mit Vsen, men Cuuren var slem, nsten ddelig. - Hvilken Feeverden aabenbarede sig ikke for mig i Neapels Omegn. - Dette magelse skjnne Hav, saa forskjelligt fra vort i Norden. Liig en feed blaa Olie laae det udbredt for mig. Vesuv havde i 3 Maaneder uophrligt kastet Ild og Lava. Hver Aften saae jeg Ildsttten speile sig i Vandet. - En smuk Aften steeg Herts og jeg derop. - Vi sank i den dybe sorte Aske, til over Knene. Maanen hang som en Ild-Frugt lige over Krateret og skjultes hvert ieblik af den tykke sorte Rg. Da blev det mrk Nat. For at nrme os den friske Lavastrm, maatte vi over een der var strmmet et Dgn forud. Kun den verste Skorpe var fast og i denne gik der store Spalter i hvilke vi saae den rde Ild. Det brndte os saaledes under Fdderne at vore Stvler gik itu og vi kun nogle Minuter kunne staae paa dette farlige Sted! var Skorpen bristet, da havde vi styrtet ned i et Ildsvlg. Men vi stode nu ogsaa tt ved den rde, levende Lava der vltede ned af Bjerget og farvede Skyerne rde ved sit strke Skjr. Siden besgte vi Pompei, vandrede i de Gader hvor Navnene endnu stode paa Huusdren hvo der boede derinde. Unge Grdepile hang mellem Marmorsilerne og nye deilige Mosaikstykker, kaldte frem til Livet saae vi i de seneste Udgravninger. Vi reiste ogsaa noget om i Calabrien, saae de grske Templer i Pestum og seilede i en lille Baad paa det store blaae Hav fra Salerno til Amalfi og derfra til Capri. Den blaae Grotte her, er efter Vesuv det Herligste jeg har seet. De kjender den nok ikke? Ved Svmning blev den opdaget for nogle Aar siden. Aabningen er saalille at man kommer i en Baad der kun rummer to Personer, desuagtet maa man endogsaa stte sig ned paa den flade Bund og seiler nu fra det store Hav ind gjennem en snever Aabning hvor Brndingen leger med de rde Sebler. Grotten er srdeles stor og hi, 6 Baade kunne roe om hinanden derinde. 40 Favne er Vandet dybt, og har ganske samme Farve, som brndende Spiritus. Det var stille, som en fast Masse. Klipperne, Baaden, Alt spillede i forskjellige Variationer af Blaat, og naar man stnkede Vandet mod Lyset, da vare Draaberne rosenrde. O det var en levende Feeveerden. Vi seilede paa den blaa ther. - Ischia, Vajo, & & har jeg alt seet og ret inddrukket Billedet deraf og da vi efter fem Uger forlod Neapel, havde vi det Phnomen at alle Aarstider med eet aabenbarede sig. Vesuv var bedkket med Snee, men over denne lb den rde Lava. De trre Palmer sagde det var Sommer. Mandeltrernes Blomster tydede paa Vaar og de modne Citroner raabte hit: nu er det Hstens Tid. - Paa denne Paradiis-Reise havde jeg ellers en meget ubehagelig Landsmand med, Philosophen Zeuthen, der viiste sig srdeles ukjrlig og jeg som de Andre kan kun undskylde ham med, at han sikkert er halvgal og fordrager ikke det varme Clima; mangen bitter, men ogsaa mangen komisk Historie med ham, skal jeg engang mundtligt fortlle Dem; god er han visseligt ikke. Fremmede fortalte han, i min Nrvrelse, hvad Fors [t] aaelse der hjemme havde vret mellem mig og Herts. - I Rom saae jeg den hitidelige Paaskefest, det prgtige Girandola paa Engelsborg og fik en kjrlig Afskeed af Thorvaldsen og alle Landsmndene. - I Florents var jeg siden i 12 Dage, kom i nogle Familier, ligesom jeg paa min hele Reise har fundet srdeles mange elskvrdige Mennesker, megen Godhed og Forekommenhed. Tidt undrede det mig srdeles hvorfor man dog var saa fortrffelig mod mig. Venedig, syntes mig alfor slsom. Denne dybe Taushed, Bygningerne der Stykke for Stykke falde hen, denne fiske Natur som hele denne Bverstad har. Det var mig ordentligt ngsteligt. Alle Trapper gaae jo ned i Vandet, man bliver reent til Fisk heri. En Skorpion stak mig om Natten, men jeg slap med en Vunde Feber. I Verona besgte jeg Capulets Huus hvor Romeo saae sin Julie og i Inspruck besteeg jeg Tyroler Bjergene og fandt mig vel mellem dette elskvrdige Folk. Den frste Mai kom jeg her til Mnchen hvor jeg bliver denne Maaned ud. I September maa jeg rimeligviis vende hjem, thi der gaaer mange Penge med, meget mere end mit lille Stipendium giver. - De frste Dage af Juni indtrffer jeg i Wien og haaber da der at finde et Brev fra Dem, postrestante. Det lover De mig! Jeg beder her ved Deres gode Kone, som jeg ret inderlig lnges efter at tale med, at hun husker Dem paa at skrive, maaskee tilfier hun selvet venligt: god Dag! - I Wien vil jeg blive fire Uger og vender saa mod Norden. - Det er mig en forunderlig ngstelig Flelse at tnke derpaa. Hjemvee har jeg aldeles ikke kjendt og dog hnger min hele Sjl ved mange Kjre i Hjemmet. - Gud veed hvad Bittert og ondt der skal mde naar jeg er i mit Fdreland, dog Guds Villie skee! - Mansoni har jeg begyndt at lse i Originalsproget, men det er mig Granit at komme igjennem. Vil De hilse Hauck fra Voigt i Neapel og Hjorth fra Schelling i Mnchen. Tnk venlig paa mig og skriv snart. Siig mig da et Par Ord om Agnete, dette til Fortvivlelse vanskabte Arbeide,jeg troer endnu at opleve Glde af dette Barn, er De af modsat Mening - geneer Dem ei for at sige det, jeg vil gjerne belres, selvom Methoden skeer ved aandelige Stokkeprygl. Lev ret glad og vel med inderligt Venskab.

H.C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost

Mnchen den 7 Mai 1834.

Et ego in Arcadia! kan jeg nu sige. Jeg har vret i Landet hvorom Mignon sang, hvor hen jeg saa tidt nskede mig. Det er forbi, som en smuk Drm. O, hvor ndigt forlod jeg ikke Paradiset, med sit herlige Hav, Marmorguderne og Byerne, der staae og see de Dde. Men siger De maaskee, i Paradiset glemte De Deres Venner, ingen Brevdue flagrede til Sors Bgeskov. Jeg begriber det heller ikke selv, da jeg dog saa tidt og inderligt tnkte paa Dem og Deres fortrffelige Kone. Men jeg var som i en Virvel af aandelig Nyden, og kom der Timer jeg var et besindigt Menneske, da var det mrke-Timer og fra disse skulde mit Brev ikke udgaae. - Det er alt over et Aar siden vi saae hinanden. En Levealder synes jeg er hengaaet i den Tid, saa riig paa Afvexling og Erfaring. Hvorledes skizzerer jeg Dem blot de hieste Bjergtoppe af dette Aars forunderlige Alpeland jeg er frt igjennem! - Rhinen var det frste som interreserede mig, men var dog ikke det jeg havde tnkt! Jeg havde ogsaa en forunderlig Lngsel efter Paris, dette store Krater hvor Frihedsvinen voxer til at begeiste og beruse. Den brogede By behagede mig. Her lrte jeg hvad Theatervsen er, hvorledes Decorationer kunne vre, saae Balletter og Vaudeviller saavel paa Theatrene som i Verdenslivet. - Et historisk Moment oplevede jeg her, som aldrig vil udslettes af min Erindring: Napoleons-Stttens Afblottelse. - Jeg saae Pariserfolket under Julifesten. Den frste Dag med sin forunderlige Taushed, da de sorte Flor veiede, som Tropher og blaaelige Blus brndte paa Gravene. Den anden Dag, da Husenes Vinduer og Tage var overfyldte med Mennesker ved Vendome Pladsen. Jeg saae Slrer med Slvbierne falde og Napoleons Statuen staae i den blaae Luft medens Tusinder jublede: "vive la memoire de Napoleon!" - Fra det livsfrodige Paris gik jeg, eller rettere fli, lige ind i det stille Schveits med sine melankolske Bjerge, der begynde som Fjelde og ende som Skyer. En elskvrdig fransk Familie i en lille By paa Jura, indbd den fremmede Digter og bevrtede ham uden al Betalning, i tre Uger. - Det var den slsomste Overgang fra Pariserlivet. Sneen laae op til mine Vinduer, Kernes Klokker var nu min Opera og de mrke Graner min Boulevard. Her fuldendte jeg i stille Eensomhed min Agnete, et Arbeide jeg fik forunderligt kjrt og dengang var usigelig lykkelig ved. Ingen fremmed Haand snderskar mig da hendes Lemmer for at see om hun var kunstnerisk nok formet. - I September gik jeg over Alperne og til Lago Magiore. Vinen hang fra Tr til Tr i rige Guirlander med tunge Druer. Jeg flte mig Barn, med de lykkelige Brn som sang for Madonnabillederne og den hellige Flelse jeg kun kjendte som Lille naar jeg kom ind i St Knudskirke i Odense, vaagnede atter i MailandsDom, dette herlige Gudstempel, efter Peterskirken det skjnneste jeg kjender. Ved Genua saae jeg Havet, det herlige Hav og stolte Pinieskove. Det var mig her, som traadte jeg ind i et Phantasie Land skabt af Duft og Farver. Kysten her er Malerie ved Malerie. - Jeg saae Pisa med sit skjve Taarn og vandrede om i de dde Gader, gjorte en Udflugt til Livorno hvorfra jeg saae Korsika og Elba, som svmmede Skyer paa det natblaae Hav. - I Florents var jeg frste Gang kun kort, dog inddrak jeg for evig Skjnheden af den mediciske Venus, det frste Marmorbillede der ret har henrevet mig. Hvor er det dog mueligt at der kan ligge dette Liv i iet uden Seekraft. Det er Gudinden selv der slumrer i det kolde Marmor. Niobegruppen, de herlige Billeder - - dog De kjende det jo, som jeg! Min gode Stjerne vilde at jeg indtraf til Rom, netop den Dag man anden Gang jordede den store Raphael. De veed man havde aabnet hans Grav for at see om det Hovede man udgav for hans var det rette. - jeg hrte det hitidelige miserere, saae Folket knle og Kunstneren tilbedet som en Helgen. - Paa femte Maaned var jeg i Rom, blev som hjemme mellem Folket og alle Oltidsskattene, de ldre Kunstnere der, talte tidt om Dem. Fra Btcher og Koop har jeg Hilsener. Vinteren var som et smukt Foraar hjemme. Blomster og Frugt hang paa det samme Tr og Luften var blaae, som en nordisk Vinterhimmel. - Gjengangerbrevenes Forfatter kom kort efter mig til Rom; jeg var den frste han traf paa, han kom mig venligt imde og jeg kan ikke vre bitter; hjemme bedrvede han mig ret dybt / og haardt, men han har vist taget feil af mig. Det generede mig at nre en ublid Flelse mod et Menneske jeg i et fremmed Land saa ofte kom sammen med, han var ogsaa ganske anderledes end jeg havde troet, ja - han er godmodig, vi kom godt ud af det sammen og jeg fler det er et Menneske jeg kan lre meget af; hvorfor skal man ogsaa vre Uvenner! jeg vilde saa gjerne at den hele Verden skulde skatte og elske hinanden. Vi levede meget sammen og gjorte siden Reisen til og fra Neapel. - De veed da at vi i Aar fik Carneval med Masker, De kan troe at jeg ogsaa gav Herts Confetti, i det jeg tnkte, see det skal Du have for det! og det skal Du have for det! dette var Straffen. - Romerne toge ordentligt Deel i vor Kamp og raabte til ham bravo francese! og til mig bravo inglese, medens en Tyv stjal mig min Pengepung og gav mig saa Confetti i inene. Vor Julefest var ogsaa srdeles lystigt. Som Kjttere kunne vi ikke faae Lov at feire den inde i Rom, men vi fik to prgtige Sale ude i Villa Borghesa, de bleve smykkede med Laurbr og Piniegrnt og da vi intet Grantr havde til Juletr toge vi et stort Laurbr og behang dette med Oranger og mange smukke Presenter. Den kostbareste var et Slvbger med Indskrift: Juleaften i Rom 1833 og jeg var den Lykkelige, som fik det. - Hvor rolig og tilfreds kunde jeg ikke have vret i dette skjnne Land, men nordisk Kulde naaede fra Hjemmet hen over Alperne, man tillod mig ikke at vre glad. De vil ikke skjnde paa mig derfor, min var sandelig ikke Skylden. Selv i Paris prvede jeg hvor utroligt onde Folk kunne vre mod mig i mit Fdreneland. Ved min Afreise fra Kjbenhavn skal der have staaet et velmeent lille Digt til min Roes i Kjbenhavnsposten, en Uven, der maaskee misundte mig den Lykke at reise udenlands skrev en ond Parodie derpaa, fuld af Grovhed mod mig, De har vist lst det? da Mennesket nu frygtede at jeg ikke skulde faae hans Giftdraabe at see, slog han en Convolut om hele Kjbenhavnsposten, og sendte mig den, [overstr: som det] ufrankeret. Det var det frste Brev jeg herude fik fra Hjemmet, det frste Brev, som jeg altsaa ret med Glde og Kjrlighed aabnede. Det bedrvede mig ret dybt og inderligt, saaledes kunde jeg ikke have vret mod min [overstr: best] bittreste Fjende. - Ved dette nye Aars Begyndelse' syntes al Sorg og Fortrd at vilde forstyrre min Glde i Rom. - Frst havde og have adskjillige af mine Venner den forunderlig Interesse for mig at de her hundrede Steder samlede enhver bitter Yttring mod mig som Digter, og om at jeg var ude, og Alt fortalte de mig; strax efter mldte man mig Molbecks ubillige Kritik over mig i Maanedskriftet hvor jeg jo skal vre fra kjendt Alt. Den nste Postdag underrettedes jeg om min gamle Moders Dd, en Forandring der var nskelig for hende da hun var svag og gammel, men dog rystede mig forunderligt. Det er dog en egen Flelse at staae ganske ene i Verden, ikke at have et Vsen, der maa elske os. - Mit Digt Agnete var endnu ikke tryk[overstr: ke]t, jeg ventede selv at det vilde vinde en Deel for mig, naar det kom ud, men fr dette fandt Sted, underrettede det Menneske jeg med mest broder Sind hang ved, at man alt talte ilde om det fr det var ude, at en Mand, jeg agtede, en Ven af mig (Himlen veed hvilken Ven det var) havde i et Brev rklret at han ei kunde udholde at lse mere end de frste Blade af Agnete, at det var et til Fortvivlelse maadeligt Arbeide, sammenjadsket og forvirret, og at mine Venner burde forhindre at Sligt blev trykket. Det var mere end jeg kunne udholde, nr havde jeg glemt at den gode, gamle Gud lever. Jeg fik en hftig Feber og laae nogle Dage til Sengs. Thorvaldsen trstede mig kjrligt, selv Herts viiste sig meget elskvrdig mod mig. Vi reev os ls fra Rom og gik til Neapel hvor jo enhver syg Sjl maa fle Vederqvgelse, her fik jeg kjre Breve fra min eiegode Fader, den gamle Collin, Wulffs og Fru Lesse og saaledes vandt jeg atter Livs Lyst, / Men al den Gift man lod strmme over mig, har slsomt forandret min LivsAnskuelse, maaskee har det mere en den hele Reise virket paa mit Vsen, men Cuuren var slem, nsten ddelig[overstr: t]. - Hvilken Feeverden aabenbarede sig ikke for mig i Neapels Omegn. - Dette magelse skjnne Hav, saa forskjelligt fra vort i Norden. Liig en feed blaa Olie laae det udbredt for mig. Vesuv havde i 3 Maaneder uophrligt kastet Ild og Lava. Hver Aften saae jeg Ildsttten speile sig i Vandet. - En smuk Aften steeg Herts og jeg derop. - Vi sank i den dybe sorte Aske, til over Knene. Maanen hang som en Ild-Frugt lige over Krateret og skjultes hvert ieblik af den tykke sorte Rg. Da blev det mrk Nat. For at nrme os den friske Lavastrm, maatte vi over een der var strmmet et Dgn forud. Kun den verste Skorpe var fast og i denne gik der store Spalter i hvilke vi saae den rde Ild. Det brndte os saaledes under Fdderne at vore Stvler gik itu og vi kun nogle Minuter kunne staae paa dette farlige Sted! var Skorpen bristet, da havde vi styrtet ned i et Ildsvlg. Men vi stode nu ogsaa tt ved den rde, levende Lava der vltede ned af Bjerget og farvede Skyerne rde ved sit strke Skjr. Siden besgte vi Pompei, vandrede i de Gader hvor Navnene endnu stode paa Huusdren hvo der boede derinde. Unge Grdepile hang mellem Marmorsilerne og nye deilige Mosaikstykker, kaldte frem til Livet saae vi i de seneste Udgravninger. Vi reiste ogsaa noget om i Calabrien, saae de grske Templer i Pestum og seilede i en lille Baad paa det store blaae Hav fra Salerno til Amalfi og derfra til Capri. Den blaae Grotte her, er efter Vesuv det Herligste jeg har seet. De kjender den nok ikke? Ved Svmning blev den opdaget for nogle Aar siden. Aabningen er saalille at man kommer i en Baad der kun rummer to Personer, desuagtet maa man endogsaa stte sig ned paa den flade Bund og seiler nu fra det store Hav ind gjennem en snever Aabning hvor Brndingen leger med de rde Sebler. Grotten er srdeles stor og hi, 6 Baade kunne roe om hinanden derinde. 40 Favne er Vandet dybt, og har ganske samme Farve, som brndende Spiritus. Det var stille, som en fast Masse. Klipperne, Baaden, Alt spillede i forskjellige Variationer af Blaat, og naar man stnkede Vandet mod Lyset, da vare Draaberne rosenrde. O det var en levende Feeveerden. Vi seilede paa den blaa ther. - Ischia, Vajo, & & har jeg alt seet og ret inddrukket Billedet deraf og da vi efter fem Uger forlod Neapel, havde vi det Phnomen at alle Aarstider med eet aabenbarede sig. Vesuv var bedkket med Snee, men over denne lb den rde Lava. De trre Palmer sagde det var Sommer. Mandeltrernes Blomster tydede paa Vaar og de modne Citroner [overstr: jo] raabte hit: nu er det Hstens Tid. - Paa denne Paradiis-Reise havde jeg ellers en meget ubehagelig Landsmand med, Philosophen Zeuthen, der viiste sig srdeles ukjrlig og jeg som de Andre kan kun undskylde ham med, at han sikkert er halvgal og fordrager ikke det varme Clima; mangen bitter, men ogsaa mangen komisk Historie med ham, skal jeg engang mundtligt fortlle Dem; god er han visseligt ikke. Fremmede fortalte han, i min Nrvrelse, hvad Forstaaelse der hjemme havde vret mellem mig og Herts. - I Rom saae jeg den hitidelige Paaskefest, det prgtige Girandola paa Engelsborg og fik en kjrlig Afskeed af Thorvaldsen og alle Landsmndene. - I Florents var jeg siden i 12 Dage, kom i nogle Familier, ligesom jeg paa min hele Reise har fundet srdeles mange elskvrdige Mennesker, megen Godhed og Forekommenhed. Tidt undrede det mig srdeles hvorfor man dog var saa fortrffelig mod mig. Venedig, syntes mig alfor slsom. Denne dybe Taushed, Bygningerne der Stykke for Stykke falde hen, denne fiske Natur som hele denne Bverstad har. Det var mig ordentligt ngsteligt. Alle Trapper gaae jo ned i Vandet, man bliver reent til Fisk heri. En Skorpion stak mig om Natten, men jeg slap med en Vunde Feber. I Verona besgte jeg Capulets Huus hvor Romeo saae sin Julie og i Inspruck besteeg jeg Tyroler Bjergene og fandt mig vel mellem dette elskvrdige Folk. Den frste Mai kom jeg her til Mnchen hvor jeg bliver denne Maaned ud. I September maa jeg rimeligviis vende hjem, thi der gaaer mange Penge med, meget mere end mit / lille Stipendium giver. - De frste Dage af Juni indtrffer jeg i Wien og haaber da der at finde et Brev fra Dem, post restante. Det lover De mig! Jeg beder her ved Deres gode Kone, som jeg ret inderlig lnges efter at tale med, at hun husker Dem paa at skrive, maaskee tilfier hun selvet venligt: god Dag! - I Wien vil jeg blive fire Uger og vender saa mod Norden. - Det er mig en forunderlig ngstelig Flelse at tnke derpaa. Hjemvee har jeg aldeles ikke kjendt og dog hnger min hele Sjl ved mange Kjre i Hjemmet. - Gud veed hvad Bittert og ondt der skal mde naar jeg er i mit Fdreland, dog Guds Villie skee! - Mansoni har jeg begyndt at lse i Originalsproget, men det er mig Granit at komme igjennem. Vil De hilse Hauck fra Voigt i Neapel og Hjorth fra Schelling i Mnchen. Tnk venlig paa mig og skriv snart. Siig mig da et Par Ord om Agnete, dette "til Fortvivlelse vanskabte Arbeide", jeg troer endnu at opleve Glde af dette Barn, er De af modsat Mening - geneer Dem ei for at sige det, jeg vil gjerne belres, selvom Methoden skeer ved aandelige Stokkeprygl. Lev ret glad og vel med inderligt Venskab.

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 81-84)