The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. november 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: August Bournonville
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 24 November 1855

Kjre Ven!

tak for dit aandfulde, hjertelige Brev! Der var saa deiligt meget af Dig selv lagt derind, det var som havde jeg dig lyslevende i min Stue; gid jeg nu stod i din hos alle I kjre Mennesker! jeg vilde saa gjerne, som Du fortjener det, lfte dit Sind; forstaae mig ret, man kan vre strk og kjk n,ok ude i raat haardt Veir, og det er ikke af sorgmod [sic] just man bier Hovedet, snarere afInstinkt! men Erkjendelsens Sol vil skinne, maa skinne - eller de gode Wienere ere forlangt tilbage i Ballet-Digtningen. Gid de dog saae "Et Folkesagn", "Brudefrden", i disse er din Eiendommelighed saa fremlysende. at de ville de maa rives med! - men det kommer! "rens Tornevei" gaae vi Alle som Gud forundte at uddele sine Gaver. - Jeg har netop i disse Dage skrevet et saadan lille Billede-Stykke, til Folkecalenderen og samlet et Dusin af Verdens Stormnd og med tre fire Linier givet som Laterna-Magika [rettet til Magica]Billed hvorledes de gik "rens Tornevei", den vi alle meer eller mindre kjende. Jeg har viist Socrates, der i Theatret hvor han fremstilledes latterligt paa Scenen, stillede sig frem at de leende Athenienser[e] desbedre kunne see hvorledes Vrangbilledet lignede; viist Homer, der gjennem de syv Stder som siden strede om at vre hans Fdestad, hvordan han i levend[e] Live vandrer igjennem dem fremsigende sine Vers for at leve. Firdausi og Camoens der der af Sult. Salomon de Caus, Dampens Opfinder, der i meer end tyve Aar sprres inde i Daarekisten, Colombus der lftede det amerikanske Guldland op over Havet og gav sin Konge og derfor fik Jernlnker, Gallili og Robert Fulton; Jeane d'Arc der frelser sit Fdreland og derpaa brndes som Hex: "ja det kommende Aarhundred sptter paa den hvide Lillie: idet Voltaire Videts Satyr, synger; "La pucelle", fra Danmark har jeg nvnt tre Martyrer, Christian den anden 27 Aar i Fngsel, hans menneskekjrlige Love brndte, Tycho Brahe haanet, krnket og stdt bort; Griffenfeldt: den danske Prometeus smedet til Munkholms Klipper! - det er Historiens store Sandhed, der gaaer gjennem alle Lande, og vil vedblive - i det store og i det mindre.

Din Tornevei, haaber jeg snart stter Blomster; og uagtet, saa vidt jeg veed, kun to af dine Balletter ere givne, er jeg vis paa at de Aandsdygtige, alt i disse maa have opfattet og erkjendt meget af det geniale og friske vi Andre, der have Dig heel, skatte og elske hos Dig. - Gid jeg en Aftenstund kunde sidde i dit tydske Hjem hvor Alt er Dansk, ret sprge og faae Svar, udtale og hre udtalt. Hils saa inderligt din velsignede Kone, ligesom ogsaa din Datter og min lille Ven! - Juliette Price maa Du sige hvor meget jeg paaskjnner hendes Skjnheds Dands og hele psychelige Fremtrden! det var jo ogsaa en Prvelse at hun skulde blive syg - men lad os tro at Alt skeer til vort Bedste, selv hvor vi ikke forstaae det; deri ligger Trst og Hengivelse. Bring ogsaa Dr: Clasen en venlig Hilsen fra mig; hans Frue seer jeg jevnlig hos Excellensen Collin, hvor hun er afholdt, som en kjr Slgtning. Theatrene her hjemme have ikke stor AfVexling, den gamle Lirekasse paa Torvet dreier stadigt de to Stykker "Elverhi og Dyveke - Dyveke og Elverhi". Casino har kun fuldt Huus om Sndagen og Talismanen er deres Trkplaster iaar. Hoftheatret bliver ved at vre strkt besgt: Hedt er ganske fortrffelig i et lille Lystspil med Sang: Berthas Claveer; her viser han Gemyt og - sit sdvanlige Talent! jeg har gldet mig meget ved at see ham her. - Sren Kirkegaard blev i Sndags begravet fra Frue Kirke, der var fra Vedkommendes Side gjort meget lidt! gjeH, Kirkestolene stode lukkede og Trngselen i Gangene var saaledes srdeles stor. Madammer med rde og blaa Hatte lb ud og ind - item Hunde med Mundkurv. Ved [ndret til: Paa] selve Graven var der Scandale; en Sstersn til den Afdde, traadte op da hele Cerimonien der var forbi, (den, at Tryde havde kastet Jord paa Kisten,) og talte imod at han var begravet paa denne Maade, han mindede [ndret til. rklrede], det var omtrent Meningen, at Sren Kirkegaard havde mldt sig ud af vort Samfund og saa skulde vi ikke begrave ham paa vor Maade! - jeg var ikke derude, men der skal have vret uhyggeligt. - Bladene tale lidt derom, Sstersnnen har nu i Fdrelandet, sidste Torsdagsnummer, givet det Sagte tillige med nogle Efter-Ord, det Hele er mig noget et Vrngbilled af Sren K.,- jeg forstaaer det ikke! Din Sster har jeg besgt et Par Gange, ved frste Besg der, traf jeg din Svigerinde, som just da var her i Byen. - Hvad min Forfatter-Virksomhed angaaer, da har jeg foruden den ovenfor nvnte lille Skildring i rens Tornevei, leveret Folkecalenderen endnu en lille Historie "Jdepigen", der vist hrer til een af mine bedste; Pedersen har til samme givet to nydelige, ret flte Tegninger; ivrigt opfylder mig en ny Roman; jeg har alt skrevet et Par Capitler i eet af disse kommer en Skildring for af Kjbenhavns Hunde, det vil jeg give Dig som en lille Mundsmag:

- " - Kjbenhavn, der selv i Udlandet, og med Ret, er bermt for sin utrolige Vrimmel af den Slags, saa at Reisende have skrevet derom og forsikkret at vi deri overgaae Constantinopel, der dog er mrkelig ved sine i Skarns omdrivende herrelse Hunde. I Kjbenhavn er det imidlertid ikke herrelse, ikke omdrivende Horder, nei, de ere her hjemme i hver Have, hver Dreng og Madam har sin Hund, eller hvert Huus sine Hunde. Vrst er det i Byens Havn, der, paa Preskuder og Fragtskibe, pive [ndret til ge] og hyle de ind i Natten, saa Gud naade hver som sover let i den Gade, det er snart forbi med hans Svn. Er der nu en Hund lukket ude, saa ger den med, eller hyle som et nyt Toug paa en gammel Tridse hvor der heises svrt Gods, det hres af en anden nattedrivende Hund, der svarer, det bliver Duet, Terzet men aldrig Finale der ender fr Natten ender og Dagen kommer og saa har man Skuet med; fire fem Hunde staae og sprre Dig Port og Gadedr, to ligge i Solen og optage Fortouget, en glubsk Kter fly-farer farer tvrs over Gaden og er nr ved at lbe skikkelige Folk overende; Madammens Spids ger fra det aabne Vindue, en lille Hund uden Udvortes af hvad Kaste den hrer til ger sig hs fra Huusdren [ndret til Gadedren], Moppen vralter kel, feed, som et Aadsel der her hovnet op i Vandet; man bliver vaad i Munden ved at see paa den! der komme Hunde fdte til at staae i Lnke, Hunde for ledige Jomfruer og fornemme Brn; Hunde med Dressur og i raa Natur, og det ikke blot Hunde for [ndret til paa] Gaden, men Hunde i Gaarden og inde i Stuen, tidt i Sophaen, selv i Sengen og oppe paa Bordet, et rigtigt stort Bst, uden al Eau de cologne, reet i Familie Skjdet, det [ndret til. den] kysses af hele Familien, er Lam af den - Og det er ikke overdrevent, men det er overdrevent med Hundene!" - See det var en lille Stump af Romanen, og det er ogsaa et Tidsbillede hjemme fra, kun at iaar, for Hundegalskab, gaae de alle med Mundkurv. Af Blade hjemme fra faar Du rimeligviis Berlingske tidende, altsaa hvad jeg kan antage at Du kjender derfra vil jeg ikke udbrede mig om, det er for ieblikket meest om Kirkegaards Liv og dd, det er om Theatrene, at [ndret tiL. og] nu General Canroberts Ankomst, han kom i denne Eftermiddag og boer i Hotel d'Angleterre - , to ny Skilderhuse med levende Soldater prange udenfor. - Tidt og ofte hrer jeg tale om Dig, om din Fortjeneste og Dygtighed, Folk veed nok at man i Wien ikke ret have faaet inene op for dine digteriske Balletter, dem de der heller ikke endnu ret kjende, og Alle udtale sig varmt og nske, at Du snart ret maa have en Seier, og at Du sent [ndret til: saa] maa komme hjem! Mange og mellem disse Collins hele Familie og Hartmanns & bede mig bringe Dig de hjerteligste Hilsener. Collins tilfie Hilsener til din Kone og Brn. Jeg er vis paa at Juliette naar hun trder op igjen her hjemme vil blive jublende modtaget; men fr I komme ville I komme med friske Krandse, Wienerne ere et gemytfuldt Folk, der eie Hjerte, deri er saa meget modtageligt, - men alt Nyt maa bryde sig Bane; og det er tidt ikke ved eet Aars Felttog at en Stad indtages; Tydskland skal forstaae og skatte vor danske, sunde, digteriske Ballet Digtning og det vil den! - Har Du nu lrt at kjende Castelli? [ndret til !] har Du talt med Fru von Goethe! lad mig snart hre fra Dig; lad mig vide, hvorledes Du lever og virker; har Charlotte sjunget offentligt? Bliver hun i Tydskland ? Ak, der er saa meget, jeg vilde hre og vide om. - Af dine Balletter er givet, i denne Saison: Faust, Brudefrden, Belmann, Conservatoriet, og iaftes var bestemt Festen i Albano, men forandredes til Brudefrden, rimeligviis fordi de kun havde et lille Lystspil og altsaa maatte have en strre Ballet end den frst ansatte. Men nu er Du nok trt af min lange Skrivelse, Tankerne storme ud i Fingerspidserne, Pennen bliver Tunge [sic] og sluddrer fort; man bliver tilsidst forskrkket over sin egen lange Vvning der fr man veed det er et heelt Tapet! Nu, Gud glde og holde Dig oppe i Legemlig og aandelig Kraft! Lad et Brev fra Dig give mig Anledning til at min Brevdue kan komme til dit Julebord.

din trofast hengivne Ven

H. C. Andersen

Hr Balletmester A. Bournonville

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kjbenhavn den 24 November 1855

Kjre Ven!

tak for dit aandfulde, hjertelige Brev! Der var saa deiligt Meget af Dig selv lagt derind, det var som havde jeg dig lyslevende i min Stue; gid jeg nu stod i din hos alle I kjre Mennesker! jeg vilde saa gjerne, som Du fortjener det, lfte dit Sind; forstaae mig ret, man kan vre strk og kjk nok ude i raat haardt Veir, og det er ikke af sorgmod just man bier Hovedet, snarere af Instinkt! men Erkjendelsens Sol vil skinne, maa skinne - eller de gode Wienere ere forlangt tilbage i Ballet-Digtningen. Gid de dog saae "Et Folkesagn", "Brudefrden", i disse er din Eiendommelighed saa fremlysende at de ville de maa rives med! - men det kommer! "rens Tornevei" gaae vi Alle som Gud forundte at uddele sine Gaver. - Jeg har netop i disse Dage skrevet et saadan lille Billede-Stykke, til Folkecalenderen og samlet et Ducin af Verdens Stormnd og med tre fire Linier givet som Laterna-Magicabilled hvorledes de gik "rens Tornevei", den vi alle meer eller mindre kjende. Jeg har viist Socrates, der i Theatret hvor han fremstilledes latterligt paa Scenen, stillede sig frem at de leende Athenienser desbedre kunne see hvorledes Vrangbilledet lignede; viist Homer, der gjennem de syv Stder som siden strede om at vre hans Fdestad, hvordan han i levende Live vandrer igjennem dem fremsigende sine Vers for at leve. - Fardausi og Camoens der der af Sult. Salomon de Caus, Dampens Opfinder, der i meer end tyve Aar sprres inde i Daarekisten, Colombus der lftede det amerikanske Guldland op over Havet og gav sin Konge og derfor fik Jernlnker, Gallili og Robert Fulton; Jeane d'Arc der frelser sit Fdreland og derpaa brndes som Hex: "ja det kommende Aarhundred sptter paa den hvide Lillie: idet Voltaire Videts Satyr synger; "La pucelle", fra Danmark har jeg nvnt tre Martyrer, Christian den anden 27 Aar i Fngsel, hans menneskekjrlige Love brndte, Tycho Brahe haanet, krnket og stdt bort; Griffenfeldt: den danske Prometeus smedet til Munkholms Klipper! - det er Historiens store Sandhed, der gaaer gjennem alle Lande, og vil vedblive - i det store og i det mindre. Din Tornevei, haaber jeg snart stter Blomster; / og uagtet, saa vidt jeg veed, kun to af dine Balletter ere givne, er jeg vis paa at de Aandsdygtige, alt i disse maa have opfattet og erkjendt Meget af det Geniale og Friske vi Andre, der have Dig heel, skatte og elske hos Dig. - Gid jeg en Aftenstund kunde sidde i dit tydske Hjem hvor Alt er Dansk, ret sprge og faae Svar, udtale og hre udtalt. Hils saa inderligt din velsignede Kone, ligesom ogsaa din Datter og min lille Ven! - Juliette Price maa Du sige hvor meget jeg paaskjnner hendes Skjnheds Dands og hele psychelige Fremtrden! det var jo ogsaa en Prvelse at hun skulde blive syg - men lad os tro at Alt skeer til vort Bedste, selv hvor vi ikke forstaae det; deri ligger Trst og Hengivelse. Bring ogsaa Dr: Clasen en venlig Hilsen fra mig; hans Frue seer jeg jevnlig hos Excellensen Collin, hvor hun er afholdt, som en kjr Slgtning. Theatrene her hjemme have ikke stor Afvexling, den gamle Lirekasse paa Torvet dreier stadigt de to Stykker "Elverhi og Dyveke - Dyveke og Elverhi". Casino har kun fuldt Huus om Sndagen og Talismanen er deres Trkplaster iaar. Hoftheatret bliver ved at vre strkt besgt: Hedt er ganske fortrffelig i et lille Lystspil med Sang: Berthas Claveer; her viser han Gemyt og - sit sdvanlige Talent! jeg har gldet mig meget ved at see ham her. - Sren Kirkegaard blev i Sndags begravet fra Frue Kirke, der var fra Vedkommendes Side gjort meget lidt! [overstr. gjort], Kirkestolene stode lukkede og Trngselen i Gangene var saaledes srdeles stor. Madammer med rde og blaa Hatte lb ud og ind - item Hunde med Mundkurv. [Ved ndret til:] Paa selve Graven var der Scandale; en Sstersn til den Afdde, traadte op da hele Cerimonien der var forbi, (den, at Tryde havde kastet Jord paa Kisten,) og talte imod at han var begravet paa denne Maade, han [mindede ndret til:] rklrede, det var omtrent Meningen, at Sren Kirkegaard havde mldt sig ud af vort Samfund og saa skulde vi ikke begrave ham paa vor Maade! - jeg var ikke derude, men der skal have vret uhyggeligt. - Bladene tale lidt derom, Sstersnnen har nu i Fdrelandet, sidste Torsdagsnummer, givet det Sagte tillige med nogle Efter-Ord, det Hele er mig [overstr: noget] et Vrngbilled af Sren K.,- jeg forstaaer det ikke! Din Sster har jeg besgt et Par Gange, ved frste Besg der, traf jeg din Svigerinde, som just da var her i Byen. - /

Hvad min Forfatter-Virksomhed angaaer, da har jeg foruden den ovenfor nvnte lille Skildring i rens Tornevei, leveret Folkecalenderen endnu en lille Historie "Jdepigen", der vist hrer til een af mine bedste; Pedersen har til samme givet to nydelige, ret flte Tegninger; ivrigt opfylder mig en ny Roman; jeg har alt skrevet et Par Capitler i eet af disse kommer en Skildring for af Kjbenhavns Hunde, det vil jeg give Dig som en lille Mundsmag:

- " - Kjbenhavn, der selv i Udlandet, og med Ret, er bermt for sin utrolige Vrimmel af den Slags, saa at Reisende have skrevet derom og forsikkret at vi deri overgaae Constantinopel, der dog er mrkelig ved sine i Skarer omdrivende herrelse Hunde. I Kjbenhavn er det imidlertid ikke herrelse, ikke omdrivende Horder, nei, de ere her hjemme i Hver Have, hver Dreng og Madam har sin Hund, eller hvert Huus sine Hunde. Vrst er det i Byens Havn, der, paa Preskuder og Fragtskibe, [pive ndret til:] ge og hyle de ind i Natten, saa Gud naade hver som sover let i den Gade, det er snart forbi med hans Svn. Er der nu en Hund lukket ude, saa ger den med, eller hyle som et nyt Toug paa en gammel Tridse hvor der heises svrt Gods, det hres af en anden nattedrivende Hund, der svarer, det bliver Duet, Terzet men aldrig Finale der ender fr Natten ender og Dagen kommer og saa har man Skuet med; fire fem Hunde staae og sprre Dig Port og Gadedr, to ligge i Solen og optage Fortouget, en glubsk Kter [flyver-farer rettet til:] farer tvrs over Gaden og er nr ved at lbe skikkelige Folk overende; Madammens Spids ger fra det aabne Vindue, en lille Hund uden Udvortes af hvad Kaste den hrer til ger sig hs fra [Huus- ndret til:] Gadedren, Moppen vralter kel, feed, som et Aadsel der er hovnet op i Vandet; man bliver "vaad" i Munden ved at see paa den! der komme Hunde fdte til at staae i Lnke, Hunde for ledige Jomfruer og fornemme Brn; Hunde med Dressur og i raa Natur, og det ikke blot Hunde [for ndret til:] paa Gaden, men Hunde i Gaarden og inde i Stuen, tidt i Sophaen, selv i Sengen og oppe paa Bordet, et rigtigt stort Bst, uden al Eau de cologne, reet i Familie-Skjdet, [det ndret til:] den kysses af hele Familien, er Lam af den - Og det er ikke overdrevent, men det er overdrevent med Hundene!" -

See det var en lille Stump af Romanen, og det er ogsaa et Tidsbillede hjemme fra, kun at iaar, for Hundegalskab, gaae de Alle med Mundkurv.

Af Blade hjemme fra faar Du rimeligviis Berlingsketidende, altsaa hvad jeg kan antage at Du kjender derfra vil jeg ikke udbrede mig om, det er for ieblikket meest om Kirkegaards Liv og / dd, det er om Theatrene, [at ndret til:] og nu General Canroberts Ankomst, han kom i denne Eftermiddag og boer i Htel d'Angleterre - , to ny Skilderhuse med levende Soldater prange udenfor. - Tidt og ofte hrer jeg tale om Dig, om din Fortjeneste og Dygtighed, Folk veed nok at man i Wien ikke ret have faaet inene op for dine digteriske Balletter, dem de der heller ikke endnu ret kjende, og Alle udtale sig varmt og nske, at Du snart ret maa have en Seier, og at Du [sent ndret til:] saa maa komme hjem! Mange og mellem disse Collins hele Familie og Hartmanns & bede mig bringe Dig de hjerteligste Hilsener. Collins tilfie Hilsener til din Kone og Brn. Jeg er vis paa at Juliette naar hun trder op igjen her hjemme vil blive jublende modtaget; men fr I komme ville I komme med friske Krandse, Wienerne ere et gemytfuldt Folk, der eie Hjerte, deri er saa meget Modtageligt, - men Alt Nyt maa bryde sig Bane; og det er tidt ikke ved eet Aars Felttog at en Stad indtages; Tydskland skal forstaae og skatte vor danske, sunde, digteriske Ballet Digtning og det vil den! - Har Du nu lrt at kjende Castelli? har Du talt med Fru von Goethe! lad mig snart hre fra Dig; lad mig vide, hvorledes Du lever og virker; har Charlotte sjunget offentligt? Bliver hun i Tydskland? Ak, der er saa meget, jeg vilde hre og vide om. - Af dine Balletter er givet, i denne Saison: Faust, Brudefrden, Belmann, Conservatoriet, og iaften var bestemt Festen i Albano, men forandredes til Brudefrden, rimeligviis fordi de kun havde et lille Lystspil og altsaa maatte have en strre Ballet end den frst ansatte. Men nu er Du nok trt af min lange Skrivelse, Tankerne storme [ned rettet til:] ud i Fingerspidserne, Pennen bliver Tunge og sluddrer fort; man bliver tilsidst forskrkket over sin egen lange Vvning der fr man veed det er et heelt Tapet! Nu, Gud glde og holde Dig oppe i Legemlig og aandelig Kraft! Lad et Brev fra Dig give mig Anledning til at min Brevdue kan komme til dit Julebord.

din trofast hengivne Ven

H. C. Andersen

Hr Balletmester A. Bournonville

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 56, 26-27)