Dato: 10. oktober 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 10 Oct 1855.

Min trofaste, søsterlige Veninde!

Nu har jeg været over otte Dage i Kjøbenhavn, og føler mig vel og hyggelig; igaar gik jeg ud til Fru Læssøe, det var mig underligt at skotte ned til Deres gamle Qvarteer og tænke at De var borte, langt ude paa det rullende Hav! Fru Læssøe talte meget om Dem, saa inderligt, saa varmt og deeltagende, jeg sender Dem fra hende en velmeent trofast Hilsen; ogsaa i Brevet til mig fra Frøken Bremer3083) var saa kjærlige Ord og Udta­lelser om Dem, at de vilde røre og glæde Dem. - Det er mig saa sælsomt at De er borte, jeg veed ikke selv, jeg savner Dem saa meget, det er mig næsten, som jeg ikke nok havde viist og udtalt hvor inderligt jeg skjønner paa Deres søsterlige Sind, Deres gjennem Aaringer trofaste opmuntrende Sindelag! men gjennem Tiderne - og en deilig Evighed have vi Alle ­klares det meer og meer, man forstaaer Menneskene og sig selv! - Jeg møder, ved Hjemkomsten, saa megen Venlighed, de Fleste komme mig saa aabne, saa varmt udtalende, imøde; mit Livs Eventyr har tiltalt, og kun det undrer mig at Mange sige: »hvor turde De saa aabent give Dem selv! - hvor turde De fortælle som til en Ven og dog vide at Døren stod aaben og Fremmede hørte derpaa!« - Jeg har ikke tænkt paa de Frem­mede! ­

Nyt her hjemmefra har jeg ikke meget af; det nærmeste er »det Konge­lige Theater«, i dette finder jeg Ombygningen,3084) naar den endelig skulde være, er meget anstændig, men Decorationen er saa tung, saa trykkende saa overlæsset at man med Ret kan sige »det Halve er nok!« - Forteppet, hvis Motiv er fra det gamle Teppe, Genier der drage et Gardin tilside, er komplet en Prostitution i en Kunst-Anstalt; De begriber at det er af Troels Lund; de Genier man træffer paa Skildtene rundtom i Gaderne kunde med Ret beklage sig over at de ikke have faaet Plads paa Teppet, de see dog menneskelige ud, men hvad Troels Lund har givet er de værste Gliedermænd jeg har seet, Lemmerne falde fra og de see ud som over­kjørte eller lagt under Rulle; saa galt skulde jeg ligestrax kunde gjøre det og det uden at være een af Stadens 36 Mænd. Jeg kjeder mig i det Theater, kan ikke døie Casino nu, Hoftheatret3086) er det eneste fremadskridende, men det ligger jo en Miil fra mig, saa at De seer at jeg maa, som man kalder det, »slaae mig fra Theatret! « - Litteraturen har heller intet Nyt, det ene­ste er en Bog af Ingemann: »Tanke-Breve fra en Afdød«,3087) der ere skrevne med Friskhed og Ungdom, men de ere mig næsten for friske, og den baggesenske Tone klinger mig fremmed hos den dybe kjærlige Ingemann; dog Bogen har meget fortræffeligt, kun smælter den ikke sammen med min Tanke om Overgang fra Død til »evigt Liv«, som det kaldes. - Thorald Læssøe er nu kommet til Rom, Choleraen der, skriver Bravo,3088) er ubety­delig; eet Arbeide af en Dansk (Kollberg)3089) roses, nemlig en Satyr med en Viinsæk. Bournonville3090) gjør ikke ret Lykke i Wien, de ere ikke modne der for hans Balletter; Juliette Price dandser med for lange Skjørter og er for qvindelig; det klares vel nok!

Heiberg fremturer i at have sin Villie; Opera holder han ikke af, men da Skuespillet savner Kræfter til at udføres maa Sangen dog benyttes, nu giver han hele Operaer i sorte Klæder, nylig fik Folk hele Jesonda3091) af Spohr, men hvor alle de Syngende stode opstillede i sort med Noderne i Hænderne og saa gik Teppet op og ned mellem Acterne; nu skal Fidelio ogsaa gives paa lignende Consert Maade; Mængden forstaaer da ikke et Ord af det Hele, da den ikke sidder med Textbogen. - Kirkegaard er me­get syg, hele Underdelen, siger man, er blevet lam, han skal være paa Hospitalet; en Theolog Thura har skrevet et raat

Digt mod ham.3094)

Vil De takke Deres Broder for de tilsendte Hefter af »de forenede Sta­ters Historie!« - min Tanke er hos ham og Dem og jeg kan næsten gyse ved Tanken om det daarlige Ophold De har paa Skibet, Dage og Uger, med rullende Søer, Kulde og Blæst. Dette Brev faaer De da paa Fastlandet i Solskin og under grønne Træer, her hjemme begynder det i Dag med Efteraarets skarpe Vinde, Regn og Rusk, Bladene flyve om, Rendestenene løbe over, Gaderne bilde sig ind at de ligge ved Nilen og samle frugtbar Dynd. Kort før min Ankomst var her eet Cholera-Tilfælde,3096) senere har vi, Gud skee Lov Intet hørt herom, derimod i Sverrig griber den om sig. Lieutenant Pedersen besøgte jeg i Sorø,3097) jeg fandt ham ret vel, han tænkte paa i disse Dage at tage til Kjøbenhavn! - Men nu lev vel! Gud glæde og bevare Dem og Broderen og lad mig snart høre fra Dem.

Deres trofast hengivne H. C. Andersen.

Til Frøken Henriette Wulff

i Vestindien.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus