Dato: 25. september 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Glorup ved Nyborg den 25. Sept. 1855

Min kjære faderlige Ven!

I denne Morgenstund var det min Bestemmelse at tage herfra, overnatte i Sorø for at træffe Ingemann og da Onsdagaften at gaae med Diligensen, da kunde jeg være med ved Bordet Hjemme, paa Torsdag. Jeg vilde indtræffe mod Middag m Banetoget og pludseligt staae mellem Dem Alle, De veed ikke med hvilken Glæde og Hjertebanken jeg tænker derpaa, men jeg kommer ikke afsted i Dag, min Mave er ikke endnu ganske vel, det blæser koldt, og Dr. Winther siger jeg skal tage mig iagt for at forkjøle mig, heller vente til imorgen eller overmorgen, den Smule Ildebefindende har iøvrigt slet intet at betyde, jeg tager altsaa ikke i Dag herfra, og skeer det i morgen, da gaaer jeg først et Spring til Sorø, overnatter der, ligesom ogsaa i Roeskilde hvor Diligensen indtræffe efter Midnat, Hartmann som jo boer der i Sommer besøger jeg da om Morgenen og altsaa antager jeg at min Hjemkomst bliver paa Søndag; jeg vil saa gjerne komme en Torsdag eller en Søndag, for saa samles jeg med saa mange Kjære Hjemme hos Dem! - De skal imidlertid ikke sige det, thi saa ere Flere istand til at møde mig paa Jernabanen og jeg vil ikke at de plage sig dermed. Søndag, med det Tog der kommer Klokken eet eller to, er jeg altsaa, om Gud vil, hjemme og med Jubel, Længsel og Tak til Gud, flyver jeg strax til Hjemmets Hjem! jeg længes, som aldrig før, jeg glæder mig til hver især! Hils Dem saa inderligt, saa trofast! - Gud bevare mig dem Alle! Deres sønligt hengivne H. C. Andersen.

P.S. Brevet til min Vertinde vil De da lade snarest besørge; thi jeg kommer lidt tidligere end hun venter mig. Til Excellensen Geheimeraad Collin

Placering:

Tekst fra: Solveig Brunholm