The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 24. september 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Glorup ved Nyborg 24 Sept 1855.

Min trofaste, ssterlige Veninde!

jeg er i Danmark, jeg er her i Fyen paa Glorup hvor jeg kom iaftes med Dampskibet fra Flensborg, om faae Dage er jeg i Kjbenhavn og derfra skal denne Brevdue flyve til Dem over Havet vesterpaa; jeg skriver strax, min frste Hilsen i Hjemmet skal vre til Dem, som saa trofast, saa tidt hilsede paa mig ude. Deres seneste Skrivelse kom til mig i Weimar,3070) jeg troer netop den Dag De forlod Danmark; De venlige veemodige Ord bevgede mig srt, det bedrvede mig at De havde savnet Brev fra mig, men De veed i Reisedagene flyver Tiden saa hurtig at der ikke levnes rigtig Ro til at skrive, imidlertid trstede det mig at jeg havde sendt Brev til Dem med Edgar Collin, der den 2den September forlod mig i Cassel og tre Dage efter vilde vre i Kjbenhavn, jeg haabede at mit Brev var naaet Dem fr Afreisen, jeg udregnede Tiden og det slog til, er det saaledes? Mit Brev var ivrigt skrevet i en nedtrykt Stemning, en Dansk havde sladdret mig for om en ond Critik der blev skrevet over mit Livs Eventyr; senere har jeg erfaret at det slet ikke er Tilfldet3071) og at min Bog er, som De har sagt og skrevet til mig, paa det hjerteligste og bedste optaget i Hjemmet; imidlertid var jeg dog et Par Dage blevet sat i en bitter, pirrelig Stemning. I Weimar, hvor jeg modtog Deres Brev, boede jeg som sdvanlig hos min Ven Beaulieu,3072) der er en betydende Mand, Hofmarschall, Theaterintendant etc., og i den sidste Charge har jeg i ham et nrmere Trin til at naae Theatret der; Lizst3073) er Capelmester, har Venskab for mig og Hartmann, altsaa vilde det jo vre underlig om man ikke skulde kunde faae een god dansk Opera bragt frem og det er nu Tilfldet, om en Maaned eller to vil Hartmanns Liden Kirsten , hvortil, som De veed, jeg har skrevet Texten blive bragt paa Scenen,3074) der hvor Goethe og Schiller grundede en Skueplads; Kammerherre Beaulieu og jeg har oversat, sammen, den danske Text, gid nu Musiken gjorde Lykke, da havde jeg den Glde at have indfrt Hartmann i Tydskland, saaledes som man jo nsten kan sige, jeg har det i Danmark. Storhertuginden af Weimar var paa det lille Sommerslot Wilhelmsthal i Thyringen, nr ved Wartburg, Storhertugen derimod, som jeg har skrevet om, i Wildbad og senere i Schweitz, hun hrte jeg var i Weimar og lod mig vide at det ikke var Ret at en gammel Gjest undlod at komme til Wilhelmsthal, naar jeg var saa nr; jeg tog altsaa derhen og blev her nogle Dage i denne smukke Skov-Eensomhed, men det var allerede Efteraarstid, den smukke Bgeskov sortgrn, Lvet begyndte at lse sig vi havde i Kakkelovnen. Wartburg3076) er nu fuldendt i samme Stiil, som i gammel Tid; Minnesanger-Salen, pranger med sine Siler og malede Vgge; Alt er opfrisket og fornyet, paa Luthers3077) Stue nr, der naturligviis rres saa lidt ved, som mueligt. Cholera griber strkt om sig i Tydskland, selv i Dresden har vret et Par Tilflde, for nu ikke at gaae gjennem Halle og Magdeburg hvor den er meget strng, lagde jeg Veien igjen tilbage over Cassel, forlod Jernbanen ag gik med Diligense til Gttingen og da Altona og Hamburg er meget mistnkte, blev jeg i Haarburg, men maatte saa nogle Timer dog vre paa Altona-Banegaard, min store Frygt, den jeg ikke kan bekjmpe og mueligviis ogsaa Luften har dog i de sidste otte Dage, paa denne Reisetour, saaledes virket paa min Mave3078) at den i den Tid og endnu er slet, jeg har ganske den ilde Fornemmelse som de Dage jeg var i Kjbenhavn da Cholera endnu ikke ganske var udslukt; og det er med min Phantasie en stor Plage. Over Flensborg kom jeg iaftes her til Fyen,3079) hvor jeg paa Glorup traf Grevinden og den ldste af Snnerne,3080) der begge paa det gladeste modtog mig; jeg bliver her kun imorgen over,3081) flyver da til Sor, sover der, og, om Gud vil er jeg da Dagen efter i Kjbenhavn! Dem skal jeg ikke trffe der, heller ikke Deres Broder, De flyve ude paa det store Verdens Hav, hen mod Palmeerne, paa een af disse naaer vist dette Brev til Dem; fornem da, i Tankerne, mit hele broderlige Hjerteslag, min Taknemlighed for Deres vedvarende, uforandrede Sindelag mod mig, fl og forstaae hvor inderligt jeg skatter del; De har kastet saameget Sol-Lys ind i mit Liv, hvert af Deres Breve er en saadan Sendelse! naar og hvor mon vi mdes! - nu, her eller i Himlen! mdes maa vi, vil vi! Gud lade Dem vinde Sundhed, han lade Dem beholde Deres kjkke Mod i Smerte og Prvelse! Deres Daguerrotyp havde jeg saa gjerne eiet, dog i min Erindring har jeg Deres Billede, der lyser Deres ine til mig og jeg hrer saa klart Deres Stemme; langtborte er De dog hos mig.

Sor den 28 Sept 1855.

Iaftes kom jeg her til Sor og da jeg bliver her i to Dage, ikke kommer fr Sndag eller Mandag til Kjbenhavn, sender jeg denne min Brevdue til Deres Sster,3082) jeg har en Anelse om at hun er ifrd med at sende Brev til Dem, dette maa ikke savnes; saasnart jeg i Kjbenhavn har talt med hende og veed om Dem og Deres Broder, skriver jeg igjen. Gud opholde, glde og ledsage Dem!

Broderligst H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus