Dato: 22. september 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

286. Til Jonas Collin, Glorup ved Nyborg 22 Sept 1855.

Min trofaste faderlige Ven!

jeg er paa dansk Grund, er i Fyen hvor jeg iaftes steeg i Land og tog Veien her til Glorup hvor jeg vil see til at blive lidt raskere, end jeg har været det de sidste Dage, men skynder mig saa afsted til Kjøbenhavn, idet jeg utroligt længes efter Dem Allesammen. Fra Hanover skrev jeg &Dem til i Mandags; efter at Brevet var afsted, fik jeg eet fra Gusta Collin, saa hjerteligt, saa velsignet, det rørte mig inderligt, bring hende min hjerteligste Tak! - Den Angest jeg har for Cholera, har, som De veed for­bittret mig min Reise, og nu at der ingen anden Vei var hjem end over Hamborg og Altona, hvor denne asiatiske Plage skjult griber om sig, var jeg lidt urolig, jeg gik derfor til Haarburg og overnattede der, her antog man mig for svensk og sagde at jeg maatte lægge Veien over Stade og Glucksstad, da jeg ellers maatte ligge i Qvarantaine naar jeg vilde til Sverrig, eftersom man der antog Altona og Hamborg for smittet, da jeg nu ikke skal til Sverrig, og alle Danske og hver som vil til Danmark gaae over Hamborg, fandt jeg det barnagtigt at gjøre den store Omvei, og reiste altsaa - ikke til Hamborg, men ligeover til Altona, blev deri tre a fire Timer, til Banetoget gik, overnattede saa i Neumiinster og tog Dagen efter lige til Flensborg, saa havde jeg gjort hvad jeg kunde, men natur­ligviis løber min Phantasi af med Maven og jeg har saaledes i fem Dage slet ikke havdt den i sund Tilstand og det er en doppelt Qval paa Jernbaner og Postreiser; iforgaars kom jeg altsaa til Flensburg og traf strax Kammerherre Rosen der indbød mig til Middag, men jeg foretrak Mageligheden at spise i Hotellet og her traf jeg Auditeur Ørsted, han og flere danske Venner vilde igaar aftes have været lidt fornøieligt sammen med mig, men da jeg saa i Dag skulde have været ombord Kl 3 i morges og jeg dog ikke var saa ganske vel, besluttede jeg at gaae med Dampskibet Caroline-Amalie, som igaar Middags gik her til Fyen. Jeg tænkte mig at Moltke-Hvidtfeldts nok vare der, og skyndte mig i Land og til Postgaar­den i Svendborg for at faae Extrapost og lige i det jeg kommer ved Post­huset, kjører Grev Leon ud derfra, han havde fulgt "sin Fader der ned, der reiste til Paris; det var nu et behageligt og heldigt Møde, mit Tøi kom strax paa Vognen og i Gallop fløi vi til Glorup hvor jeg indtraf-iaftes Klokken 9, jeg havde besluttet at reise herfra allerede i Morgen Søndag, men Grevinden, der meget glad modtog mig, udbad sig at jeg maatte give et Par Dage her, det har jeg lovet; i Dag er min Mave slet ikke god, Humeuret derimod temmeligt godt thi Doctoren siger det er ikke noget og jeg haaber ved disse Dages Ro at komme mig; da jeg imidlertid sna­rest i næste Uge vil afsted, skal De ikke sende Brev her til, men, dersom jeg faaer et saadant, da heller lade det gaae til Sorø poste restante, i det jeg bliver der et Døgn, da jeg veed at det vil glæde Ingemanns! - Det er ganske underligt med eet fra tydsk Grund og tydsk Folk at staae i Fyen og rundtom høre Hjemmets Tunge. - Gid jeg var i Amaliegaden, saae Dem Alle, trykkede Deres Hænder! De skrev i Deres Brev sidst at jeg kom hjem til meget Theatervrøvl,ja Udtrykket var, jeg vilde komme ind i meget, det er vel i Almindelighed, ikke Noget der særskilt venter mig. - De mange Breve med Fodposten vare ikke af Vigtighed; de tre, »fra een Fabrique« vare imidlertid, i og for sig, ganske interessante, de vare fra een mig ubekjendt gammel Tjenestepige, der i Flyveposten havde læst noget af mit »Livs Eventyr« der saaledes havde fyldt hende at hun for­talte mig sin Historie, der gik gjennem de tre Breve, og det var virkeligt ganske rørende; dernæst var et Brev fra Bournonville og eet fra Fru Serre, det tredie derimod var en Madamme som vilde vaske fiin Vask. propert! Ogsaa i Flensborg fik jeg et Brev fra den kjære Edgar, det var saa inderligt, saa hjerteligt at han derved ret forundte mig en glad Time, hils ham meget fra mig, jeg glæder mig til at vi, om Gud vil, snart skulle mødes i Kjøbenhavn. Fra Deres Døttre, Ingeborg og Louise har jeg længe ikke hørt; de begge to have jo sidst faaet Brev fra mig? Ikke sandt! Siig dem med hvilken Glæde jeg flyver mod Hjemmet! maa jeg nu kun træffe Alle vel, ogsaa selv være det og det vil blive os en deilig Vinter! - Jette Collin, vil jeg haabe, trives vel i sit hyggelige Hjem, hende og dem Alle der vil De hilse, ligesom oppe hos Drevsens, Gottliebs og Linds! - Nu, Gud glæde og bevare Dem Alle!

Deres sønligt hengivne.

H. C. Andersen.

E.S. Den kjære Theodor en særskilt stor Hilsen, et lille Stykke af den kan han give Høedt; Leon hilser Theodor!

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus