Dato: 8. september 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

275. Til E. Collin.

Weimar 8 Sept 1855.

Kjære bedste Ven!

Hvor det var kjærligt og veltænkt af Dem at De skrev mig til, jeg trængte til varme inderlige Ord, og dem bragte De mig! Jeg er som et Vand, Alt bevæger mig, Alt afspeiler sig i mig, det hører vel til min Digter?Natur og tidt har jeg jo Glæde og Velsignelse deraf, men ofte er det ogsaa en Qval. –Fra Mathilde Ørsted fik jeg i Dag et Brev, jeg vidste af Hr Iversen at denne Levin lige var kommet fra det ørstedske Huus hvor han af Mathilde havde hørt Bogen rose og nu udtalte sit at han skulde skrive mod den. Mathilde siger at han virkelig var hos dem om at erholde til Udgivelse hendes Faders Stridsskrift mod Grundtvig: »Den store Anklager«, det Levin vilde udgive, men som de havde holdt tilbage og ikke ønske ud igjen; da omtalte han min Bog og sagde at det ikke kunde være saa at ved Examen havde Ørsted spurgt mig om Elektromagnetisme, det var ikke en Gjenstand man kunde forlange ved Philosophicum og da Ørsted aldrig spurgte om andet end hvad han var berettiget til, kunde han ikke have spurgt mig derom, »og deri havde han Medhold med flere Physikere!«–Det var Levins Yttring og han var det eneste Menneske Mathilde endnu havde mødt, hvem Bogen ikke interesserede, i øvrigt havde han da kun læst lige Begyndelsen.–Derpaa skjender hun meget elskværdigt over at jeg kan give Levin Betydning lige over for den danske Nation, og forsikkrer at hun i den sidste Tid formeligt har glædet sig over alt det Gode hun hørte Folk sige om mig og min Bog.–Nu, jeg samler mig igjen! jeg trænger der til, ganske rask er jeg ikke og det er mig, som skulde jeg ikke slippe hjem for Cholera, den er rundt om mig og jeg hører kun om den!–Hartmanns Musik til Ravnen er endelig kommet til Weimar, Liszt har bladret den igjennem siger Beaulieu, der, som De veed er Intendant, den findes antagelig; iforgaars var Liszt her, løb Musiken igjennem igjen efter som jeg udpegede Enkeltheder!–siden talte vi om Liden Kirsten, som jeg erklærede for den »ægte danske Blomst«, nu fik Liszt den fat og blev mere varm! »Den er frisk!« udbrød han, »den maa vi have !«–og Resultatet blev, Ravnen lagdes hen og Liden Kirsten bestemtes for Weimars Repertoire; nu manglede en Oversættelse jeg foreslog Beaulieu at vi to kunde hjælpes ad at faae den ordret paa Tydsk, en ung Digter kunde da i Vers underlægge det Hele den givne Musik. Igaar og i Dag have vi begge flittigt arbeidet og naar vi nu en Timestid til tage fat, saa er det gjort, men et dansk trykt Exemplar maa Beaulieu have, det vil sige et Exemplar af Texten, har De eet vil De da ikke i Krydsbaand snarest sende det til ham her i Weimar.–Det vil

more mig og være til Ære for dansk Musik om »Liden Kirsten« brød sig Bane, gjør den først Lykke et Sted ude, saa kommer den nok videre! jeg ønsker det for Hartmanns Skyld og for dansk Musik. Beaulieu bragte jeg

Deres venlige Hilsen og han har særdeles paalagt mig at hilse Dem igjen; han har med stor Deeltagelse talt til sin Kone om Dem, Deres Kone og

Børn! Fru Beaulieu har ret spurgt mig ud om Hjemmet og Daglivets smukke Side der. Beaulieu havde ønsket at Deres Kone havde lagt Veien over Weimar da hun reiste hjem, at han kunde have været hende til nogen Tjeneste. Kommer De engang her forbi, glem ikke at besøge ham.–Nu, vil jeg haabe, at De har Deres Kjæreste og Bedste i Hjemmet, at det gaaer fremad med Sundheden og de saaledes glade og rolige kunne see Vinteren imøde! jeg længes ganske forunderlig efter at samles med dem Alle der! –Hils Louise og min kjære Jonas, der, som jeg haaber altid bliver paa mit Parti!–

Hvorledes gaaer det med min Classelotteri?Sæddel? Har jeg endnu slet Intet vundet? Skal jeg endelig vente til jeg faaer de 50000? Læs fjerde Bind; af Auerbachs Dorfgeschichten, der staaer en ypperlig Historie deri: »Ein eigen Haus«.–En tydsk Forfatter jeg ogsaa maa anbefale Dem er: Jeremias Gotthilf. Læs f Ex hans: »Erzählungen und Bilder aus dem Volksleben der Schweitz«.

Men nu lev vel! hils alle Kjære; Gud lad os snart og glade mødes!

Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost