The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. september 1855
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 333. Fra Henriette Wulff.

Classens Have d 2den Sept: 55.

Min kjre gode Andersen!

Fr jeg forlader Hjemmet, for at drage bort for lang Tid - et hjertelig systerligt Levvel! Tak for al Deres Kjrlighed imod mig, Deres Deeltagelse - Deres broderlige Sind for mig - De vil jo bevare mig det Alt uforandret, selv om vi ikke sees i mange Aar - eller slet ikke meer her paa denne Jord; vi kan jo glde os ved, saa usigeligen, at have en Evighed at skulde leve med Alle de Kjre!

Hvor gjerne havde jeg ikke seet Dem endnu engang - De vil komme snart her til efter jeg er borte, den 6te vil ventelig Skibet der skal tage os med til Vestindien vre her, og vi sejle da strax, og De vil jo vre her midt i Sept: som jeg lste i et lille Brev fra Dem til Fru Lesse; - det gldede mig atter at see Deres Haandskrift, det er saa lnge siden jeg selv fik Brev, og kan ikke ngte at have vntet et venligt Afskjedsord fra Dem, som jeg nu ikke faaer.

Har De vret i Stuttgart, vil De der have modtaget mit sidste Brev, sendt herfra d 14 August, da jeg den 11t havde modtaget Deres Sidste til mig fra Mnchen. Deri har jeg jo fortalt Dem om vores forestaaende Rejse, men som er undergaaet en stor Forandring, da vi frst havde i Sinde at tilbringe Vinteren paa Madeira, men det er en reen Umulighed at faae en directe Lejlighed did, vi maatte da gaae over England, og derfra med Dampskib; en for mig altfor besvrlig Rejse, da jeg hvrken taaler Dampskib eller Jernbane, kun et Sejlskib vil vre beqvmt for mig, og derfor har vi maattet forandre Planen til Vestindien , hvortil der gaaer et meget godt stort Skib Helene Catrine i Dag fra Flensborg, og vil i Morgen eller Overmorgen vre her for at tage os ombord, og saa gaaer det lige stevnende Vestindien!3067) Det har gjordt mig ondt at opgive mit kjre dejlige Ophold paa Madeira, - men - naar dette nu bedre lader sig udfre, Chr: nsker det saa langt heller - saa gaaer jeg ogsaa gjerne ud til det tropiske Klima, der fr har vret mig saa velgjrende, og haaber allerede Hjelp af Srejsen, hvor til jeg nu allerfrst glder mig. Siden jeg skrev sidst har jeg atter vret temmelig syg - er meget mat og hvad man kalder svag, Lgen nsker og tilraader ivrigen denne Rejse - saa i Guds Navn, er det jo vist Alt for det Bedste.

At jeg er m om Hjertet ved denne Afskjed, behver jeg ikke at sige Dem - jeg veed ikke, men det forekommer mig bestandig, som var det for en lngere Tid, end sdvanligen naar jeg drager bort - men hvad jeg har at glde mig til, bliver jeg i Vestindien, er at vist Henny

meget snart kan komme derud, som Officier. Til Foraaret er han jo frdig paa Akademiet, og snart kan jo saa en Udcommando flge, hvilken Fryd og Hjerteglde at see ham!

- Af Lesse's Brev til sin Moder gldede det mig at see, hvor rask og tilfreds han havde fundet Dem, paa det Uheld nr, med Deres Vens Sygdom, dog den Angst var jo snart forbi. Ja er Lesse ikke magels god og hjelpsom? Saaledes kjende Alle ham. - Chr: hilser Dem paa det Allervenligste, han er rask, og tilfreds med sin forestaaende Rejse,3068) han vender jo hjem til Danmark igjen til Foraaret, - hvor

jeg saa bliver - vil Tiden vise! Det er mig slet ikke hyggeligt at drage bort dennegang uden Deres

Farvel, det gjr mig ordentlig saa hjerteondt - men jeg kan tnke De er nu saa optagen af at vise Deres Ven Schweitz, og Gudskelov at De er glad, tilfreds, med Een De holder af, og kan dele Deres Glde med; men naar De kommer hjem, og De har trykket Alle Deres Venner i Haanden, og har lst Dette, skriver De mig nok til, og lad mig endelig ikke gandske udslettes i Deres Errindring, vel kjre Andersen - De er den Eeneste paa Jorden, som der har vret, er, og bliver, hvem jeg saaledes viser

saa langt meer min hele Godhed for, som Dem, thi Andre pleje jeg strax at trkke mig tilbage fra, og forblive hermetisk lukket, men Dem skriver og siger jeg Alt ligesaa aabent og kjrligt, som var De min virkelige Broder, og som brd De Dem dygtig derom, da De dog har en saadan Legion af Venner og Kjre som Faa. Gid De nu i Vinter maae fle Dem ret sund, strk, og tilfredstillet i alle Maader herhjemme; tnk engang imellem paa mig og skriv mig til, Syster Ida vil altid besrge Deres Breve. Jeg har en Masse portraiter af Deres Lithographie,3069) af de bedste Aftryk, med mig, for at forrre omkring til Folk, der ret holde af Dem. Siig mig endelig om Alt hvad der interesserer Dem, om Alt hvad De frembringer - mere

end jeg, kan Ingen glde sig ved det Alt! Naar jeg nu bliver rask, og glder mig ved Alle Guds Herligheder, hvor vil jeg ikke ofte tnke paa Dem, og nske at De saae det Alt! Levvel, min broderlige Ven! Gud holde sin Haand over Dem, og glde Dem!

De maa ikke glemme Deres Syster Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost