The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. august 1855
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 331. Fra Henriette Wulff.

Classens Have d 14 Aug: 55.

Min kjre fortreffelige Ven!

I Forgaars kom Deres Brev fra Mnchen; jeg laae just af en slem Forkjlelses Feber, og dette Brev gjorde mig langt mere Gavn, ikke at tale om Glden - end alle Doctorens Raad; De seer jeg sidder allerede i Dag ved Skrivebordet, for at takke Dem for dette kjre Brev, for at tale med Dem, der jo altid er mig en Vederqvgelse. Jeg flger Dem dagligen i Tankerne paa Deres Vandring, og har atter gldet mig ved at gjenkaldes Burgen i Nrnberg; men jeg saae den i Fjor, tildeels ufuldendt,3048) og i taaget Regn, - nu er Alt frdigt, oplivet af pyntelige Folk, og deriblandt min kjre broderlige Ven! Om det er fordi jeg kjender localiteterne og har dem i saa friskt Minde, men jeg har aldrig saaledes i detail fulgt Dem, som under disse Besg hos Deres fyrstelige Venner - og tnk Dem, saameget holder jeg af Dem - at min democratiske Natur finder sig gandske taalmodig, ja godmodig stemt, midt i alle de Kredse, men det er vel fordi - De kaster det skjnne menneskelige Lys ud over enhvr Kreds, der omgiver Dem!

Ja vel mindes jeg den hele Burg i dens godt gjennenfrte restauration, Trvrket er ypperligt udskaaret, - og det gamle Tr i Gaarden plantet af Kunigunde3049) interesserede mig. Men ikke mindre Albrecht Drer's Huus3050) ved Foden af Bjerget, Slottet ligger paa. Jeg seer Dem ogsaa paa Ballet, hvor Alle gjerne vil gjre Deres Bekjendtskab, og de mindre heldige maae lade dem nje med i Frastand at betragte den danske Digter!

I Mnchen, der jo er Deres kjreste tydske By, har De nyt Theatret, det kan jeg nu jo ikke saa godt sympathisere med, men at have vret med Liebig, det maae vre herligt! Talte jeg med Dem maatte De ret fortlle mig om ham. Ja Kaulbach, det er ogsaa af de gte, og hvrt Ord De fortller om ham, er mig af strste interesse. Hvor vilde jeg gjerne see hans Tegning til Engelen - Jeg lste den nu igjennem, hvor velsignet er den ikke! Siig mig hvad Moment har Kunstneren valgt? Er det en stor Engel med det lille Barn paa Armen som Petersens Illustration eller hvorledes? Hvor dejligt baade for Kaulbach og Dem, at De just nu skulde komme og see den! At de holde af Dem Andersen - Alle der i Huset, er jo saa naturligt, jeg tnker mig Kaulbachs Slgt med Aand og Sjl - og saa er det jo rimeligt de Alle elske Dem - nur Geist kan Geist fassen! Det har vret en gjensidig Glde!

At dog denne Rejses Glder skal forbittres af den kle Cholera - er srgeligt! Jeg gaaer saa aldeles ind paa Deres Skrk og Afsky for den vmmelige Sygdom, der nu spreder sig hurtig ud, er i Sverrig, ja i Holsten - endnu ikke her paa erne, men Gud veed hvor lnge Han vil forskaane os for den Rdsel. - De tnkte, kjre Ven, at gaae til Stutgart, derhen sendes dette, siig mig, naar De kan, Deres Planer, maaske gaaer De her hjem, og vi fik Dem da at see fr vi rejse til Madeira. Jeg har atter vret meget lidende, ligget, og er kun svag, Lgen nsker mig afsted jo fr jo heller; vi vilde helst have en directe Lejlighed til Madeira; dog kan vi ikke faae det, gaae vi over England og derfra med Damp-Skib til Madeira, men det er fire Gange saa dyrt som med et Skib herfra; og meget meer trttende for mig, der vil have stor Nd med at naae England; i en god Kahyt og god Kje lige herfra, vilde vre langt beqvmere for mig, der holder af Sen og har altid godt af den; de sidste Dage i denne Maaned forlade vi Kjbh: thi er her ingen Skib til den Tid, gaaer det, som sagt over England. det har vi lovet min Doctor ikke at gaae ind i Sept: Maaned her. Med Guds Hjelp vil det nok Alt gaae godt for os, og en lysere Tid komme for mig - for os Alle - ja for det hele betrngte Europa, som er omspndt af to Plager - Smitsot og Krig!3051) - For otte Dage siden kom Kochs fra Norge, Koch ikke vrre, heller ikke bedre, Syster Ida rask som altid, Gudskelov. Vi har i disse Dage den Glde at Henny er kommet hjem med CadetSkibet, flink og dygtig, og elsket af Officiere og Kamerater, han er bleven Officier til Ses,3052) men har endnu den sidste Examen at tage i Landvidenskaberne. Han er en elskelig Natur, saa reen, barnlig og beskeden forenet, som hans Foresadte sige, med et ualmindeligt Anlg til sit Kald; han er en Velsignelse for os Alle! - At skilles fra ham, just nu, er ikke let for mit Hjerte, dog Gud har styrket det til at bre saa meget, saa jeg veed trygt at ogsaa her vil Hans Bistand vre mig nr. Chr: hilser Dem kjrligt, han har vret dygtig forkjlet, men er nu atter flink; Sommeren her, har vret et Sidestykke til Vinteren, saa veed De. Vinden suser i de hje Linde, og ude i Sundet staae Blgerne med hvide Toppe, det er som seent om Hsten, og dog skulde det endnu vre Sommer; hvor dejligt skal det blive at flyve til et varmt Land, at sidde under Viinlvet og spise Banana, min kjre styrkende Frugt; medens jet seer ud over det umaadelig[e] Hav, der omringer den lille ! - Kom med os - kjre Andersen! De faaer Brev fr jeg forlader Hjemmet, maaske Flere, skriv De mig endelig til, jeg er saa glad for hvrt Brev fra Dem, kjre gode broderlige Ven.

Som altid Deres uforandrede systerlige Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost