The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. august 1855
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 329. Fra Henriette Wulff.

Classens Have d 1ste August 55.

Min kjre fortreffelige Ven!

Siden Deres sidste Brev, jeg modtog for 8 Dage siden, har jeg dagligen nsket at tale lidt med Dem, at takke Dem for det kjre Brev, men bestandigen bleven forhindret; nu i dette jeblik ved at lse i Avisen om Jordrystelsen i Syd-Tydskland,3024) hvor just De opholder Dem, griber mig en ngstelse for Dem, der bringer mig uopholdelig til Skrivebordet; ikke at jeg troer der just er hndet Dem Noget, men jeg er dog ngstelig for hvad Virkning det kan have haft paa Dem, da De er langt fra vel i denne Tid; dog med Guds Hjelp, kan Rejsen og dens Afvexlinger have gjordt Dem godt, og at De fler Dem bedre siden Deres sidste Brev, gid jeg ret snart maatte hre det fra Dem!

Deres sidste Brev fra Maxen, den Dag De havde isinde at tage derfra, var velsignet som altid, det morede mig at hre om Deres lille Udflugt i Bjergene, hvor De lste hjt Svanereden, og siden om Stedets Forskjnnelse. At Deres Fyrretr staaer kraftigt og sunt er et godt Omen - men det er jeg jo rigtignok vandt til at see, at Vor Herre lgger sin Velsignelse i hvad De foretager Dem. At De tnker paa at opgive Rejsen til Italien finder jeg gandske naturligt, og er glad derover; jeg troer Klimatet er slet ikke for Dem, saa afvexlende og raadt det er om Vinteren i Rom, og alle de italienske Staters Tilstande ere ogsaa saaledes

i alle

Henseender, at man gjr bedst i at skaane sig for den Smerte at vre Vidne til al den Ulykke og Undertrykkelse! Jeg er kommet til den fulde Overbevisning, at man maae vre en topmaalt Egoist, hvis man kan fle sig tilfreds i Italien.

Men lad os komme lidt til Deres ny Bog, kjre Ven, som gjr en bestandig stigende Lykke, hos alleslags Mennesker, hvem der blodt har en eeneste aandelig Strng i sig, der kan bevges! De sprger mig, kjreste Andersen, om min Mening om de episoder om Fru Hartmann - og rsted; De har flere Gange selv, baade muntlig og skriftlig talt herom, men jeg har ikke haft Lyst at indlade mig herpaa, - da det er de eeneste Punkter, hvor jeg ikke kan harmonere med Dem! Nemlig - at Deres apotheose

af Fru H: forekommer mig forceret - overdreven, og det eeneste Sted i Bogen, hvor De gjentager Dem, og er lidt bred; - rsted - hvis Dd intraf paa samme Tid, staar som - Menneske og som han er givet af Dem i sit sidste jeblik - meget i Skyggen; og har man fulgt Dem i Deres hje Begejstring for Fru H: fler man lunkent, og rsted's Dd nsten som en mindre betydelig Begivenhed eller Tab! Dette Intryk har det gjordt paa mig - og jeg blev bedrvet derved, jeg veed egentlig ikke hvorfor, men jeg havde ventet mig rsted mere inderlig, mere begejstret behandlet, som - Fru H: - hvem jeg jo ikke har kjendt, og kan altsaa ikke fle det for som rsted; og jeg troer nok at det saaledes er gaaet Flere -. Siig mig nu, min kjre gode Ven, om De synes jeg her er aldeles ubillig i min Mening, eller om De troer, der kan vre lidt i den. Jeg kunde udvikle Dem min Mening langt omstndelige[re] desangaaende, men De vil nok forstaae mig, og saa vilde vi springe over alle Vidtlftigheder. De kan troe, jeg har daglig stor systerlig Glde i Hjertet over Dem, ved idelig at hre Deres Lovtaler og Priis fra alle Kanter, det er ogsaa en af disse store Velsignelser jeg har at takke Gud for, at opleve at see Dem paa den Plads De br indtage, som Dem tilkommende!

Hvor er De nu, kjre Andersen? Jeg tnker mig Dem hos Kong Max,3025) som De jo rer og elsker, og skjndt jeg jo ingen Kongeelsker er, vil jeg dog glde mig hjerteligen ved at vide Dem med hvem De elsker, og (entre nous) er jeg ogsaa vis paa det er en del Sjl - naar De holder af ham; De veed nok min Tillid til Dem er saa godt som ubegrndset! - Og det er jo gandske naturligt, naar man kjender Dem som jeg gjr. Skulde De alt vre gaaet til Schweitz faaer jeg det nok at vide, og hvor jeg skal sende mine Breve efter Dem; trffer De Fru Kerr og lille nysselige Maggie,3026) da vil De hilse dem paa det venligste, jeg faaer dem vel neppe at see fr jeg drager over salten S, som bliver vel i Slutningen af denne Maaned, directe til Madera; Gud give De

vilde rejse med os, kjreste Andersen, hvor godt vilde De have af et Vinterophold i et saadant varmt, stadigt, yndigt Klima, spise Vindruer og Banana, og leve med den mest henrivende Natur, og naar De vilde (havde Lyst), i en Kreds af Mennesker der elske - og beundre Dem! - Men - Havet -! Hrer jeg Dem sige. Ja det er slemt at De ikke holder af Havet; men jeg troer det er fordi De ikke er rigtig fortroligt med det, kom ud paa Oceanet engang, og De vil see Noget, - der er vrd at see, og der er vrd at beskrives af Dem! Troede jeg det kunde hjelpe Noget vilde jeg skrive Ark fulde for at bevise Dem hvor rigtigt det var af Dem - men destovrre, har jeg langt fra den Tillid til mig selv, at jeg troer det vilde hjelpe, og jeg maae altsaa mod min bedre Overbevisning lade Dem sidde i denne Muddergrft - hvor De dog ikke fler Dem rigtig tilpas. Tnk dog derpaa; var det ikke muligt?

Jeg lnges efter den kjre , som en Skibbruden, der sidder paa et Vrag, og jner den dejligste Kyst i det Fjerne, med Haabet at blive reddet derhen; men dette er dog meget at forstaae i en lidt legemlig Henseende, thi det er mine legemlige Smerter, der er bleven til en reen Jobsjade af rheumatisme, som jeg haaber gandske sikkert at faae Lindring for i det herlige Himmelstrg. Det vil jo gaae mig til Hjerte at sige Farvel her til Alle de Elskede, isr til Ida og Henny! Og hvem veed for hvor lang Tid? Og naar seer jeg min gode broderlige Andersen igjen?

Seer De min kjre Ven, lever jeg, er det dog lidt urimeligt bestandig at flakke her tilbage mod Norden hvr Sommer, som Trkfuglene, de gjre det dog lidt lettere; saa jeg vel ligesaa godt faaer give Slip paa den Tanke at jeg kan leve i dette Klima - og der jeg - ja - da har vi jo en Evighed at leve sammen - Alle!

Fra Broder Chr: har jeg de venligste Hilsner, det var hans Fdselsdag i Gaar, vi To kjrte ud i Skoven, rigtig ind i den, hvor der ingen Folk var, og nd al den Skovdejlighed en heel Dag; paa de aabne Enge duftede Het saa velsignet; jeg laae lnge i en Bunke og blev ret vemodig i det jeg lod Tanken see tilbage til saa mangen Barndoms Dag, tilbragt saaledes ved at tumle mig i Het, og flte nu ved maaske sidste Gang at see den danske Sommer at Hjertet er dog bunden til det Sted, hvortil Barndoms Errindringerne ere knyttede. Paa Mandag d 6t kommer Koch's fra Norge, det er Gudskelov lidt bedre med Koch, og de har haft et behageligt Ophold deroppe. Min egen elskede Henny kommer samme Dag hertil med Cadetskibet,3027) saa det bliver en rigtig Gldes Dag, med Guds Hjelp! Brevene fra og om

den kjre Sjl, have jo i hjeste Grad vret gldelige, han er jo rigtignok en gte Perle!

I Aften kommer Grimur her med en Englnder, Correspondent for Times, Mr. Phillmore,3028) jeg glder mig til at tale med dem begge om min gode Ven - H. C. Andersen!

Men nu et hjerteligt Levvel til denne gode Ven, Gods Blessing with you!

Skriv mig snart til og omstndeligt, og siig allerhelst at De er rask og glad!

De omfavnes af Deres systerlige Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost