Dato: 22. juli 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

269. Til Jonas Collin. Leipzig 22 Juli 1855.

Min kjære faderlige Ven !

For nogle Timer siden reiste jeg fra Dresden og er nu i Leipzig i Hotellet hos Lorcks Svigerfader, hvor jeg finder Hr Lose, hæn er i Torsdags reist fra Kjøbenhavn med Eduard og Jette, hun har, siger han, befundet sig meget vel paa Reisen, Jonas derimod, var saa syg paa Havet og det gik ud over »Andersens Livs Eventyr«, som han troligt læste i; Lose mener at Eduard og Jette i Dag komme her til Leipzig, det vilde være deiligt for mig, kunde jeg opspore dem, men jeg troer neppe de gaae over Leipzig, men derimod over Halle og Weimar til Frankfurth og da ned mod Baden-Baden, der kun ligger faae Mile fra Wildbad, dette vilde være den korteste Vei! Ved min Ankomst til Dresden, nu jeg af Serres fulgtes dertil fra deres Gods, fandt jeg Brev fra Deres Svigersøn Etatsraad Drevsen! tak ham derfor! jeg saae af hans Skrivelse at Eduards gik til Wildbad og ikke til Tøeplitz og det er lykkeligt, og er jeg Skyld deri, ved min Omtale at der var Cholera, da skal det fornøie mig; Iaftes kom just meget foruroligende Efterretninger fra Tøeplitz, flere siges døde der i de sidste Dage og Lægerne i Dresden sende Ingen derhen; paa min Mave har det naturligviis virket, saa at jeg de to sidste Dage har følt mig ilde derved, i Dag, her i Leipzig har jeg det bedre. – Fru Serre takker Etatsraad Drevsen for de tilsendte Opskrifter af »bruun Suppe«, Selleri-Suppe og Rødgrød, hun haaber at han en Sommerdag kommer smukt til Maxen og prøver om det er rigtigt forstaaet. – Hun og hendes Mand vilde at jeg skulde blive hele Sommeren der, da Efterretningerne fra Italien om Cholera lyde foruroligende, men det har jeg dog ikke Lyst til, men kommer gjerne igjen, derimod har jeg opgivet Reisen til Italien denne Gang, jeg frygter for meget den skrækkelige Sygdom, til at jeg i Italien, hvor jeg er aldeles fremmed, hvor Lægerne ere daarlige og hvor man ikke ret veed hvordan det staaer til med Sundheden, og det i eet en Nordboe ganske fremmet Climat, skulde have Lyst at lide en Vinter. – Hjemmet længes jeg ogsaa denne Gang efter, men da jeg nu ikke tager til Rom og Neapel, saa har jeg ganske godt tilovers af hvad jeg bestemte til Reisen, henved en 200 Rdlr, og jeg har i Dag paa Farten fra Dresden her til, siddet og glædet mig ved den Tanke, at jeg maaskee kunde gjøre et Menneske rigtig glad, idetmindste bidrage en Deel dertil. – En rigtig Glæde er for mig det at reise, at see en ny Natur og Menneskene rundt om, jeg tænker mig hos det unge Gemyt noget Lignende, og dertil kommer, en Reise har ogsaa stor Nytte; – Nu vilde jeg gjerne unde een af de unge Venner hjemme en lille Udflugt, Viggo og Einar have været med mig, den første endogsaa to Gange, nu synes jeg Edgar staaer for Tour; jeg vilde skrive til hans Fader, men da jeg ikke veed om han er i Byen, og det er mig om at gjøre at dette mit Forslag snarest kom ham til Overveielse, saa skriver jeg til Dem, det kan jo ikke misforstaaes og sætter Tingene ligefrem ud for Dem. Dersom Edgar har rigtig Lyst og Tid dertil, og hans Fader vil besørge ham til Mænchen, saa vil jeg der vente ham og fra det æieblik vi mædes er han i fire Uger min Gjest og har ingen Udgifter, vi blive nogle Dage i München, besøge Stuttgard, reise til Wildbad og see hvorledes Jette har det, gjør en stor Tour ind i Sweitz (f Ex bestige Rigi, seile paa Vierwaldstættersøen) og jeg bringer ham igjen enten til Wildbad for at han kan reise hjem med Eduards, eller jeg sørger for at han ikke paa nogen Maade har længere Hjemvei, fra jeg slipper ham, end derfra hvor vi mødtes; det er altsaa Reisen hjemme fra til München og saalangt igjen tilbage som vil være en Udgift for hans Fader. Er det tydeligt! – Nu veed jeg ikke om man tør lade ham gjøre denne ikke lille Reise, paa egen Haand; troer hans Forældre og han, at det nok tør voves, da foreslaaer jeg ham at gaae til Wismar, det koster paa første Plads kun 8 Rdlr dansk, da gaaer han samme Morgen i een Tour fra Wismar til Leipzig og tager ind hos Lorcks Svigerfader Stadt Hamburg i Nicolaistrasse, jeg har bedet den gamle Herre at tage sig af en Hr Collin, som muligt kommer; den Reise fra Wismar bliver omtrent 12 Rdlr, fra Leipzig gaaer han i een Dag til Nürnberg, seer denne By og da i en halv Dag til München, det koster fra Leipzig (anden Classe) 14 Rdlr dansk, hele Farten er altsaa tre Dage, hvert Døgn koster ham 4 Rdlr dansk, der kan altsaa ikke reises ringere end 50 Rdlr ud og 50 hjem; kan og vil man anvende saa meget? De fire Ugers Reise med mig er min Sag og min Glæde! – Gaaer han over Lü­beck bliver Søfarten 2 Rdlr dyrere; Passet maa viseres hos den østeriske og preusiske Consul og i Leipzig snarest hos den bayriske. – Han behøver kun en Kuffert med, da vi hver Dag kunne faae vasket.–Kommer han nu for seent om Morgenen til Læbeck eller Wismar, saa at han med Toget ikke kan samme Dag naae Leipzig saa tager han til Magdeburg, sover i "Erzherzog Stephan" der ligger nærmest Leipziger Banen, gaaer da næste Dag til Leipzig og kan om Eftermiddagen derfra naae Hof, og næste Dag over Nürnberg komme til München. Dette mit Brev er i Kjøbenhavn, tænker jeg, paa Onsdag, kunde han nu om Fredagen, eller senest Tirsdag den 31 komme afsted, saa havde jeg ham i München senest den 3die eller 4 August; Har nu hans Fader Grunde imod hele dette mit hjerteligt meente Forslag, da staaer Einar nærmest – har han stor Lyst og hans Fader vil gaae ind paa de samme Vilkaar, som oven for er sat med Edgar, jeg staaer med aabne Arme! hvem af de to jeg nu seer, glad bliver jeg – og enhver af dem vil venlig og god forstaae mit venskabelige Sindelag! – Altsaa først foreslaaes Edgard – siges der: nei, da spørges Einar! – og jeg faaer strax Brev om den eller den kommer, eller om jeg ingen af dem seer, jeg venter i München paa Brev der siger Nei – eller ja! og hører jeg dette sidste da faaer jeg at vide hvilken Dag "Kammeraten" kommer, man skriver mig til at han den Dag forlader Kjøbenhavn, og jeg vil da den tredie Dag derefter vente ham i München med Banetoget fra Nürnberg; er jeg ikke i Banegaarden (i München) da kjører han der til »Blaue Traube« hvor jeg boer eller hvor Portneren har min Adresse. Kommer Edgard, da beed ham endelig passe vel paa sit Pas og sit Tøi og altid ved Indstigningen i Vognen erfare om denne ombyttes eller ikke, thi glemmer han det kan han komme andetsteds hen end han vil!–Kommer derimod ikke Edgard men Einar, da kjender han godt Veien[,] han har kjørt den frem og tilbage. – Nu faaer jeg, som sagt, strax forud Brev fra Dem med et tydeligt Svar, og den af de unge Venner, jeg da seer beder jeg vil af de 800 Rdlr jeg har hos Eduard, bringe med til mig 200 Rdlr dansk, men de skal hjemme vexles i preusiske Sedler, hos Hansen paa Høibroplads, han bringer mig for de 600 Rdlr 150 Rdlr preusisk, dem han vel maa passe paa, thi ellers sidde vi der, og hans Pas har østrisk og preusisk Visa og lyder paa Udreise ~ og Hjemtour. – Jeg troer virkelig at Ungdommen har godt af en saadan Flyven ud og det er jo kun 5 Uger omtrent hele Reisen. – Men jeg beder - at man ikke tilregner mig Skylden om noget Uheld møder paa en saadan Fart! – Nu glæder jeg mig meget og inderligt til Brev der vil indtræffe i München postrestante, og som jeg haaber 6 a 7 Dage fra i Dag. – Hils dem Alle kjærligt og inderligt! Deres sønligt hengivne H. C. Andersen.

(Passet maa lyde paa Preusen, Østerig og de Østeriske Stater, Bayern, Würtemberg, Schweitz etc. etc.).

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus