The Hans Christian Andersen Center

Dato: 10. juli 1855
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 327. Fra Henriette Wulff.

Classens Have d 10 July 55.

Inderlig Tak, min kjre fortreffelige Andersen, for - jo saa uendelig Meget! Frst Deres Brev fra Dresden, og i Lverdags3006) kom Deres Livs Eventyre - det Bedste Herligste af dem Alle! Hvad skal jeg nu allerfrst tale med Dem? jeg er bange De alt for lnge siden er kjed af mine gjentagne Yttringer af Glde og Beundring, som jeg i Vinter ved Lsningen, efter hvr enkelt Ark sendte Dem, som en Taknemlighedens Blomst, eller en lille Raket af min Begejstring - i Dag er det altsaa efter Lsningen af den hele Bog - en heel fuld Bouquet af Tak og Glde, - en heel Girandola!3007) - Der er jo kun een

Mening om den, og det at Bogen er fortreffelig! Endnu er den ikke vidtlftigen anmelt i noget Blad, den maae jo frst Lses heelt igjennem af de Skrivende, i Dagbladet stod denne lille forelbige Anmldelse,3008) hvoraf man seer, at de vilde komme mere vidtlftig tilbage til den.3009) De yder eenstemmigen nu

de Laurbr, som De altid

har fortjnt, og det glder mig for saa vidt, jeg veed De stter Priis, da Deres dle kjrlige Sjl, stemt venligt mod den hele vide Verden skatter Gjenkjerlighed; det er i Grunden Noget saa dejligt i Deres Natur, som jeg saa godt kan elske og beundre hos Dem - skjndt jeg destovrre selv er saa langt fra den Flelse som muligt, og synes, at jeg slet ikke vilde bryde mig om, naar jeg var mig en Dygtighed bevist og skattedes og hdredes af de Bedste - hvad saa Alle de Andre - tnkte og sagde - men jeg kan vel slet ikke stte mig ind i en Forfatters Flelser.

Jeg har skyndt mig at faae 3 meget gode Tryk af Deres portrait, jeg vil have dem med til Madera, da jeg der veed fleere jeg vil gjre meget lykkelig med dette Portrait; for mig selv modtager jeg, det jeg har faaet af Dem, det der staaer foran i Bogen, og Daguerreotypen, originalen til dem Alle.

Hvor har jeg ret lngtes efter dette jeblik at kunde skrive Dem til, frst da De var rejst blev jeg atter meget angrebet og saa var jeg saa svag, at det var en Umulighed at skrive. Bogen kom i Lverdags, otte

Dage senere end vi havde ventet, men Glden var stor da jeg holdt den i min Haand og de syv sidste Ark3010) slugtes med usigelig Tilfredshed, det gjorde mig ordentlig godt, det forfriskede mig, og alle de Bevgelser man gjennengaaer med Dem, eftersom De er glad, vemodig, livlig humoristisk, klog - ja man rives med, og fler sig ved Slutningen, som kommet ud af et forfriskende Bad - Aandens forfriskende oplivende - ja oplftende Bad takket vre Dem!

Men nu til Deres Brev, som jeg maae bekjende min Synd - er i dette jeblik i Norge, i Sandefjord, jeg havde just modtaget et Brev fra Syster Ida, det syntes hun var lidt modfalden, vel over Koch's daarlige Helbred, og jeg flte ret en inderlig Lyst at gjre hende Noget Godt, og saa - sendte jeg det Bedste jeg havde - Deres Brev!3011) - Naar De nu faaer levet lidt i Roe hos Serres i en dejlig Natur, vil med Guds Hjelp, Sundhed, Livsglde - Alt komme til Dem! -

d. 12d.

Afbrudt Forleden, har jeg siden vret forhindret fra at tale med Dem kjre Ven, af mindre godt Befindende, Mathed, og hvad alle de Plager hedder. Dette maae endelig afsted til Dem i Dag, blodt det endnu trffer Dem i Dresden; i Dag er det 14 Dage siden De rejste, og dette er mit frste

Brev til Dem - jeg som gldede mig til at vre den Frste der hilste Dem paa fremmed Jordbund med mit Glckauf! Kan De see jeg er dog ikke saa anti-Tydsk, at jeg dog hudsker lidt endnu? Men hvor Mange af Deres Venner her ere nu komne mig i Forkjbet, med Hilsen, Glde og Tak for alle Deres Velgjerninger mod os! God bless You for ever! Nyt her fra, veed De jeg aldrig bringer, levende i min Have-Eensomhed, med faa kjre Venner, lsende og hvilende, veed jeg aldrig hvad der foregaaer derinde i Byen; vi har Gudskelov nu lidt

Varme, en Mngde Blomster, Jordbr - og det Bedste, en gandske dejlig Fuglesang fra Morgen til Aften. Og al dette haaber jeg holder Livet i mig til vi sidst i nste Maaned, om Gud vil, sge et bedre Himmelstrg, men derom mere senere. - Fra Chr: de kjrligste Hilsner, han har det godt.

Hvor mon De nu frdes, kjre fortreffelige Andersen? Hvem der dog vidste i dette jeblik hvorledes det var med Dem, min Lngsel derefter er stor og De vil vre saa velsignet som altid at lade mig hre fra Dem,3012) saasnart mulig. Gid disse Linier endnu traf Dem paa Maxen, staaer Deres Digtertr endnu? Ja det gjr det sikkert!

Nu Levvel, modtag venligt disse Ord, der slet ikke siger Alt hvad jeg mener af Godt og Venligt, af nsker og Bnner for Dem! Snart er De vel i det kjre dejlige Schweitz, gid De styrket maae kunde nyde den herlige Natur. - Farvel, De omfavnes ssterligt af Deres

Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost