Dato: April 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Til Jonas Collin. [Florents April 1834]

[- &- Man]zonis »I promessi sposi«, som jeg har begyndt at læse, men det er [ ] komme igjennem). Omtrent den 12 Mai er jeg saaledes sikkert i Munchen og haaber her at finde et Brev fra Dem, post restante, hvori jeg faaer at vide hvorlænge det kan være mig mueligt at blive i Udlandet, da jeg maa indrette mit Ophold i München derefter. Man har sagt mig, at i denne By fik man billigst Klæder, jeg har derfor opsat det med at erholde noget nyt til jeg kommer her til, skjøndt jeg er høist trængende. Alk mine Klæder har faaet en sygelig zart Tone og da det gaaer mod Norden maae man drapere sig, desuden, skal jeg hjem, kan jeg i det høviske Kjøbenhavn ikke træde op uden Klæder, dermaa altsaa kjøbes for hele Personen, men derved bliver der da sligt et Hul i mine Finantser at jeg af de sidst tilsendte Penge neppe beholder flere end jeg kan leve til ind i Juni for. De giver mig en Slags Haab om, at det dog, er mueligt at jeg, med de sidste 50 Species, fik en lignende Sum til. Gud velsigne Dem derfor! kunde jeg nu være saa lykkelig at erholde det las­senske Legat, saa var der dog Udsigt for mig at blive næste Vinter over i Tydskland. Kan De, da siig mig endeligt noget derom. Uden denne Hjælp maa jeg vende hjemad og indtræfferda, rimeligviis, i September. At jeg fra München over Wien, hvor jeg for Folketheatrene, endeligt maa til, ikke kan strække fra Juni til ind i September og gjøre Reisen, med 50 Species (som jeg i Grunden endnu ikke har) forudseer jeg; jeg vil behøve 100 Species, og kaster mig nu i Deres Arme om De vil hjælpe mig disse til Veie; faaer jeg 50 af Fondet, saa er det kun 50 der mangle og de kunne vel erholdes som Laan? At jeg allerede saa tidligt skriver herom, er alene for ikke at sende Vexler to Gange. Det var saaledes mit Ønske at naar jeg i mit første Brev fra Dem til München, erfarede at der ei var Udsigter til det lassenske Legat, men at jeg maatte hjem, da at faae en Vexel paa München og Wien paa 100 Species, for at dette kunne gjøres mig mue­ligt. - See saa! det var det ulykkelige Pengecapitel, som altid er mig en Fortvivlelse at skrive om, nu tilbage igjen, til det gode Humeur. - De maa endelig holde Fru Drevsen til at opfylde sit Løfte, næste Gang at skrive mig til, lad Viggo klappe hende derfor. Louise skriver altsaa ikke? Ei en Gang med paaholdt Pen? I München haaber jeg at finde Brev fra Eduard, jeg skrev jo sidst men længes særdeles efter at faae Leilighed til at gjøre det igjen; bring hans elskværdige Jette en venlig Hilsen, som hun deler med mig. Hils Moderen og alle Deres Børn og tak Drevsen for Hilsenen til mig. Deres sønligt hengivne

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost