The Hans Christian Andersen Center

Dato: 7. juni 1855
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 322. Fra Henriette Wulff.

Classens Have d 7d Juni 55.

Skjndt De kun har vret tre Dage borte, kjre Ven, seer De mig alt her med Pen i Haand, jeg maa jo takke Dem for de sidste Ark, jeg lste dem just Sndag Aften, som De flj afsted paa Dampens Vinger bort fra Kjbh: - og hvilket dejligt Sommervejer fik vi saa ikke for at De kunde glde Dem over Mark og Skov i Deres Sor Landlighed, jeg glder mig saa hjerteligt, er lykkelig ved denne Varme og kan nu gaae - paa mine egne Been - omkring i Haven! Men kjre gode Andersen, nu skulde vi jo tale lidt om disse fire Ark! Helst troer jeg, at vilde gjre et lille Spring over dem til vi kom til de Nste - men siden De udtrykkelig har bedet mig sige hvad Intryk de have gjort paa mig - saa enfin - maae det jo ud, skjndt vi skulde til at tale om det Punkt hvor vi To ere saa forskjellige fra hinanden som vel mulig, De den ubegribelige royalist og aristocrat medens min Natur er saa decideret democratisk og ligesindet, at jeg forsikkrer Dem jeg ofte slet ikke kan faa i mit Hoved, med min bedste Villie, Deres og Fleres Flelser i den Retning. Det er for mig en saa total Forngtelse af sig selv, af sit eget Jeg - af de Gaver Gud har nodigen skjenket os, en saa ubegribelig Ydmyghed at jeg forbavses - naar et Menneske som De Andersen

dersom De erkjender at Gud har srlig givet Dem aandelige Gaver - at De

kan fle Dem glad

og hdret

ved at sidde ved - ja det staaer der ved Kongen af Preussen2986) eller en anden fornem Mands Bord, - eller ved at modtage en Orden,2987) som de strste Kjeltringe brer, ikke at tale om den Svrm af hjst ubetydelige Mennesker - stter De da virkelig en Tittel, Penge, Fornemhed, Held blodt i de ydre Forhold over

Genie Aand- Sjlens Gaver? Kjreste Andersen, min gode velsignede Andersen - nej De mener jo ikke at takke Gud for at sidde ved den Fornemmes Bord, det var vist Noget De ikke ret betnkte da De skrev det, hvad der dog ligger i - De

som har, saavel som enhvr for sig, saa uendelig meget at takke den gode Gud for! - Jeg har kjendt flere Digtere -- Kunstnere, og virkelig hjt begave[de] Aande[r], (som De selv kjre Ven,) der altid meget vel vidste, at det var dem der berede den hjt i Rangen og Rige paa Penge - men fattige i Aanden - naar de vilde komme til ham. At der mellem Fyrster kan vre dle, gode, begave[de] Mennesker, er jeg saa overbeviist om som Nogen - men at de Alle

ere det - ak det veed jeg ligesaa vist ikke er Tilfldet, og da synes mig at deres Bifald er lige saa Intetsigende som enhver anden Ubetydeligheds.

Dog kjre gode broderlige Ven, vr nu ikke vred paa mig - jeg havde skrevet to Sider til om dette, men klippede dem bort, og begyndte paa en Disk paa dette Papir, egentlig skulde jeg ikke engang sende disse to frste Sider, men jeg kjender mig, at om jeg aldrig saa ofte begyndte paa en frisk, saa kunde jeg dog ikke lade vre at sige Dem hvad jeg mener, selv om jeg frygter for De et jeblik bliver lidt vred paa mig, finder mig ljerlig, misforstaaer mig, ja maaske skriver mig paa den sorte Tavle, det maae De ikke gjre!!

Sndag Morgen

[10. Juni] Hjertens gode Broder!

Nu fik jeg Deres lille Brev fra Sor, De har alleslags Tanker ved ingen Brev at have faaet fra mig endnu, De vil see af det Foregaaende at Alt tredie Dagen skrev jeg, og [har] hvr

Dag siden sadt mig her - men syntes bestandig at jeg ikke vilde sende det Skrevne, og anderledes kunde jeg dog ikke skrive, nu denne Morgenstund efter at have modtaget Deres kjre Linier, maae jeg lee lidt af mig selv, over at vre saa angst for Dem, De er jo dog saa mild og kjrlig imod mig, som var De min virkelig[e]

Broder som Chr: og fordi vi ere af forskjellig Mening om en Sag gjr det jo Intet, De

siger jo selv ingen Politiker at vre - jeg er jo en ivrig Een, og saa er det jo godt! Men lad mig nu bede Dem tilgive mig ikke at have sendt Brev fr - De kan troe jeg i Grunden har lnges meget meer efter at skrive, end De efter at faa. Jo Arkene er vel forfarede i min Skrivebordskuffe og vente paa de Flgende, thi uagtet mit Notabene til disse Ark, interesserer det Hele mig jo ikke mindre for det, Alt om Jenny Lind2988) er fortreffeligt og gldeligt, til Deres Ophold i England og Skotland seer jeg [hen] med stor og spndt Forventning. For Deres kjre Brev i Dag, ret inderlig Tak, - men hvilken slem Rejse. Torden, Lynild, Ild i Vognhjul, Vandring om Natten - ja seer De, det er nu Alt bare arrangeret af smaa tjnstvillige Aander, der vide med hvem de have at bestille, og at den rejsende Digter vil kunde bringe meget Smukt, selv ud af det Vrste. Nu nyder De Gudskelov landlig Roe, frisk Luft, som jeg troer De kan have saa godt af, men glder mig dog alligevel hjerteligen til De atter kommer nrmere ved Classens Have, skyndt det da jo er for snart at flyve langt bort - Gud veed naar vi da atter samles - dog med Dem har jeg det jo saa dejligt - at kunde leve lidt med Dem i Breve, takket vre Gud og Deres broderlige tro Sind! Fra Fredrike Bremer havde jeg for nogle Dage et herligt Brev, langt og fuldt udtalt, hun er en sjelden elskelig Natur! Jeg havde bedet hende komme her over og vre vores Gjest i Sommer, da hendes Moder dde i Martz,2989) men en ung sygelig Veninde2990) af hende har hun lovet at flge til Sbadene paa Gulland, og skal tilbringe sin Sommer der ved Havskysten noget Synden for Visby, ellers var hun kommet til os, og tilbragt en stille Tid med os, som hun siger, hun saa gjerne vilde; jeg er saa glad over hendes Venlighed mod mig, hendes Udtalelser for mig, og i det Hele, at hun kjrligt har optaget mig i sit Hjerte som en Syster og Veninde - er jeg dog ikke meget lykkelig Andersen? Hun hilser Vn Andersen kjrligt, og er endnu saa glad for den Uge hun tilbragte her sidst med Springs - ode reenhjrtade Menniskore som hun saa rigtigt kalder dem. Huru godt var det ej att Andersen just da var der i Kpenh:, og at mine Vnner fingo se honum i hans ls[k]vrda lynne og geniale naivitet, etc. etc. Men nu Farvel kjre gode Andersen, nu er jeg saaledes kommet i Skrivehjrnet at jeg havde Lyst at tale langt mere med Dem - men nu har De vist nok for i Dag - og derfor - God bless You!

Chr: omfavner Dem. Worsaae her var i Aftes bad sig errindret af Dem. Skriv mig endelig strax til for at sige mig De er den Samme som altid, som jeg er Deres tro systerlige

Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost