The Hans Christian Andersen Center

Dato: 29. maj 1855
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 319. Fra Henriette Wulff.

Classens Have d 29 Maj 55.

Tusind Tak, kjreste Andersen, for disse Ark, og for Deres Linier med dem. - Det har jo Alt hjligen interesseret mig, og jeg har ofte ret Lyst til at tale om saa Meget i denne Biographie, med Dem. Hvilke lyse Soelstraaler kaste De ikke paa mangt et fornemt Navn,2982) der uden Deres Belysning aldrig vilde blive seet i dets Ubetydeligheds Tudsmrke!

Hoved-Intrykket er altid mildt og godt, kun min kjre Ven, naar jeg skulde indvende Noget var det en altfor

stor Beskedenhed. Mod den gode Gud, kunde vi stakkels syndige Mennesker jo aldrig vre ydmyge og taknemlige nok - ak nej - hvor langt ere vi derfra - Alle - selv de meest ydmyge - men kjre Ven, mod Menneskene synes det mig en heel anden Sag. De, De Andersen, taler undertiden som om Menneskers Venlighed mod Dem var en Gave, og det er jo dog omvent - Andersen der har givet og giver Alle Andre af sin Aands Overfldighed!

Herom havde jeg i Grunden en heel Deel at tale med Dem om, men Budet der skal bringe dette ind til Byen venter og han maae ikke staae der vaad og kold for min Skyld, saa jeg vil opstte at tale videre med Dem til en anden Gang. Nu blodt Tak Tak for Alt Godt.

Jeg glder mig usigeligt til at see Dem fr De rejser, dog dersom Vejret ikke bliver bedre opstter De da Deres Rejse?

Hvilken Storm i Nat, vi vare oppe det meeste af Natten, her ude havde det aldeles characteer af en Orkan, og vi tnkte og talede meget om dem der i Nat vare paa Sen; Gud holde sin Haand over dem!

Farvel, kjreste Ven, jeg glder mig hjerteligen til at flge Dem videre i Deres Fortlling; i Mellemrummene af Leveringerne lses gjerne af de omtalte Digtervrker, saaledes ofte i Bazaren i disse Dage, men det er jo en gammel kjr Yndling hos mig; en gandske herlig Bog, man aldrig kan blive frdig med.

Chr: omfavner Dem og saa gjr ogsaa Deres tro

systerlige Henriette Wulff.

Jeg kan umaadelig godt lide hvad De siger om Jenny Lind, det

er alt Sandheden, dog ikke

den Hele!

Vel?

Weyse staar ogsaa klart og origenalt, forsaavidt De kjendte ham; den dejligste Side, hans vidunderlige mhed for Enkelte og hans svrmeriske Ungdoms-Sind dybest gjemt, er det vist kun bleven faa lykkeliges Lod at kjende.

i stor Hast.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost