The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. maj 1855
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 317. Fra Henriette Wulff.

Classens Have d 21 Maj 1855.

Tak, kjreste Andersen, for i Gaar! De bragte det dejligste Soelskin ind i den ellers mrke Regndag; jeg haaber De kom godt hjem og har ikke forkjlet Dem ved den Udflugt. Nu har jeg atter i Dag gjennemlst disse medflgende Ark, bestandig med lige frisk Glde, men hvad jeg ikke fik udtalt i Gaar, blandt meget Andet, var min store Fornjelse over hvad De siger om Skandinavismen og Deres Forhold til den.2972)

Deres Svar til Heiberg, efter Deres Hjemkomst fra den svenske Rejse,2973) er saa slaaende mesterligt, - menneskeligt - man seer De har

en kraftig Braad, og beundrer Dem endnu hjere - ved at De ikke gjr Brug af den, hvor Tusinder Andre vilde give efter for Fristelsen! Foruden den hele fuldend[t]e Fortllings Maade, foruden den dle vrdige forsonende, ja kjrlige Tone der gaaer gjennem det Hele, beundrer jeg meer og meer jo lnger jeg lser den Klogskab

hvormed De berrer de vanskeligste besynderligste Forhold og Begivenheder, saaledes at Alt just kommer paa den rette Plads og i den rette Belysning; det glder mig jo i hj Grad og tillige - morer det mig kosteligt, og jeg gotter mig ved saa meget, som det maaske vil blive Faas Lod, fordi jeg

er saa inde - i alle Deres Interesser fra den Tid det Alt foregik. - Jeg troer nsten aldrig jeg har vret saa complet glad over Dem, saa overbeviist, at der er slet Intet at indvende! Ja - De maae ikke misforstaae mig, - jeg er inderlig stolt af og over Dem! Det Systernavn De altid har givet mig, gjr det jo saa naturligt - dog vel rettere sagt de sande systerlige Flelser der flge mig Livet igjennem for Dem.

Jeg er kommet til at tnke paa, at jeg maaske var kommet til at staae som uvenlig stemt mod Fru D:2974) De talede om i Gaar, altid yttrede saa megen

Deeltagelse for mig; der er jo destovrre (for mig,) faa Mennesker hvis Mening om mig jeg bryder mig om, men De

er jo een af de Frste jeg ndig vilde skulde aldeles misforstaae mig, og derfor vil jeg blodt lselig berre, at Fru D: og jeg ikke have omgaaedes i 30 Aar, uden at der har vret Talen om det, fr i de Sidste, vi ere i den Tid gaaede en lang Vej, hvr Sin, meget forskjellige i alle Henseender, jeg haaber for os Begge af de Bedre (i aandelig Henseende mener jeg her,) - men jeg troer vore interesser ikke vilde kunde forenes! Jeg haaber at have venlige Flelser mod hende som mod Alle gamle og nyere Bekjendte, men da jeg frem for Alt nsker og beder til Gud at maatte vre sand, vil jeg ligesaa lidet her som ofte i Livet, stille mig anderledes frem end jeg er, eller lade

hvad jeg ikke er, og usand vilde jeg vre naar jeg yttrede en Deeltagelse jeg ikke fler, og det af Grunde som ere aldeles berettigede, selv om en Hr og Fru Srensen ikke vilde indrmme dem. - Jeg er jo aldrig gaaet med

Strmmen, og det giver jo ingen let Sejllads gjennem Livet; dog selv saaledes naaer man engang Maalet! Og saa- skal vi tales ved, min kjre Ven, og De vil maaske da see meget vi nu ikke see med vore kortsynede jne! Men troe mig ikke uvenlig mod noget Medmenneske, selv om jeg kan blive jeblikkelig hidsig ved hvad jeg finder udelt og urligt, saa vel mod Andre, som mod mig selv! - Uf! - det var en lang og kjedelig Tale - tilgiv den kjre gode Ven! Jeg troer vi Alle havde Lyst at bruge til Motto naar vi tnke over vores smaa Jordeliv: There are more things in heaven and Earth, than you have dreamt of in Your philosophy - Undtagen faa lykkelige af Guds hjt Begavede der kan udsynge i de dejligste Melodier deres inderste Liv - og af dem er jo Andersen - den Udvalgte!

Som altid Deres systerlige

Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost