Dato: 14. maj 1855
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 314. Fra Henriette Wulff.

Classens Have d 14 Maj 55.

Min kjære gode Andersen!

Her ere de fire Ark tilbage, med hjertelig Tak - men jeg har næsten lidt ved at læse dem, da Menneskenes Adfærd er mig meere og mere ubegribelig og frastødende jo længer jeg læser, to Breve have gjordt især Indtryk paa mig, et Fælt af en Mand jeg ikke veed hvem er,2963) ham der skriver om »Agnete« og anfører en anden »god Vens « Mening derom, hvilke Venner min stakkels Andersen har haft! De kunde virkelig med Sandhed sige: »Gud bevare mig for mine Venner, mine Fjender skal jeg nok selv vogte mig for!« Hvor kunde De - Andersen vælge og have God­hed for et Menneske saa philisteragtigt, koldt, og aandløst som den Fyr; hvilket Brev i det Hele, hvor ynkeligt - baade tænkt og skrevet!2965) Sibberns Brev er herligt og characteristisk, man hører og seer ham ved at læse det. Fru Lessøes Linier De anføre,2966) straale som de reneste Juveler mellem alt det Snavs Deres andre Venner give fra sig.

Jeg blev gandske angrebet og syg i Gaar af at gaae igjennem, blodt læsende, om Alt hvad De har lidt, kjæreste Andersen; Gud har jo nu givet Dem Glæder derfor, og vil give Dem tifold i en bedre Verden! Da Henny kom og jeg saae hans fromme kloge Øjne og talede lidt med ham, blev det bedre, dog gjorde det mig saa ondt at vide Dem elskende saa meget Uvær­digt, medens der er saa mange herlige Menneskesjæle her paa Jorden, skabte i Guds Billede, men som De aldrig vil lære at kjende. - Har De seet Lieut. Pedersen?2967) Han er her i Byen, og jeg veed det vilde ret glæde ham at see Dem - De veed han er meget svag og tør kun gaae ud i godt Vejer, vel har vi nu ikke meget deraf og De er jo heller ingen Kjempe af Sundhed, dog seer De vist gjerne til ham, ikke saa kjære Ven, for at glæde ham? Fra Dem til ham er i lige Linie kun kort; jeg veed nok De ikke holder af lange Sørejser, men i en Baad fra Enden af Deres Gade gaaer De jo i nogle Minutter over til Christianshavn, og der boer han lige ved hvor man lander i det store ny Huus, paa Hjørnet ved Broen, 2d Sal hos en Broder af sig, Grossere Pedersen. At jeg beder Dem herom er fordi jeg gjerne vil gjøre P: en Glæde, han er eet af de Mennesker jeg højt skatter, for sin lige saa ædle som skjønne Characteer og herlige bega­vede Natur! - Nu er her henrivende herude, Gjøgen kukker den hele Dag, i Morges vækkede den mig med sit »Kuku« - staae op, meente den, den sad paa sin gamle Plads fra forrige Aar i Toppen paa Asketræet her ved Havedøren. - Nu saluterede Lineskibet Waldemar,2968) og Røgen ligger sig hen af det stille blanke Hav, dreven af et sagte Vindpust, - jeg nyder Alt uendeligt herude, midt i Guds dejlige opvaagnende Natur, hvor hvær Time fremlokker meer og meer grønt; Fuglesangen er uophørlig - det er en idelig Lovsang fra Morgen til Aften!

Tak for de venlige Linier med Arkene, men pas dog endelig paa Dem selv, kjære Andersen, De maae ikke overanstrænge Dem med Correctur. De kan troe jeg tænker ofte ofte paa Dem med det inderlige Ønske at De ret havde det godt, roligt hyggeligt, - og skjøndt det just ikke bliver Ro­lighed glæder jeg mig dog til Deres forestaaende Rejse, skjøndt vore Veje skilles vide fra hinanden; men selv over Lande og Have veed jeg Deres venlige Brevduer vil flyve til mig.

- God bless you! Gid De havde Tid at læse nogle herlige Amerikanske Bøger jeg læser i denne Tid, dog det er jo at byde Bagerbørn Hvedebrød ­De giver os jo selv af de Allerbedste! ­

Nok engang tusind Tak for Alt Kjærligt og Godt De sender til Deres tro

Chr omfavner Dem. systerlige Hensiette Wulff.

Har De lagt Mærke til at Romeren Penelli's

Navn er trykket fejlagtigen pag: 152, det gjør jo egentlig Intet, men for en Ordens Skyld. Paa en Haandtegning af Penelli, jeg har faaet af Thorvalsen, har han selv skre­vet Navnet saaledes Penelli . 2969)

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost