The Hans Christian Andersen Center

Dato: 7. maj 1855
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 312. Fra Henriette Wulff.

Classens Have d 7 Maj 55

Min kjre gode Andersen!

Her er de fire Ark tilbage med Tak - ja hvor

mange Tak for den Glde det har gjordt mig at lse dem? Det er Alt meget herligt! Paa den beundringsvrdigste Maade har De vidst at udbrede en god kjrlig forsonende Aand over det Hele, idet dog de Skyldige imod Dem, hist og her vilde trffes af en usynlig Finger, der ligesom peger paa, hvad hvr forbrd imod Dem, det er ikke Dem der kalder Nogen til Regnskab, men en usynlig Nemesis. Hvor ikke mere de Trufne2955) ere her paa Jorden eller kunde fle det, vil de Efterladte, der have vret Vidne dertil, bre Smerten derover - men vi vide jo, - at Forldrenes Skyld, skulde hjemsges paa Brnene .2956) De kunde kun bje Hovedet i al Ydmyghed, haabende paa Tilgivelse af Gud for en Uret de bortgangne gjorde, en Smerte de tilfjede i en rlig velmeent, men i sit Udtryk hjst misforstaaet og uskjn Opfatning af Dem! At jeg strax holdt af Dem,2957) flte og forstod Dem, var ikke min Skyld, men een af de store kjrlige Goder, som Gud har givet mig, og som jeg saa ofte inderlig har takket ham for, thi det er dog en stor Glde naar man ingen Gaver selv har faaet, da at have den

at kunde opfatte og elske de Udvalgte!

Med stigende interesse har jeg lst disse Ark, ja to - nsten tre Gange igjennem, og fler mig fuld af kjrlig Beundring for Dem

der saaledes tager sit Livs Tilskikkelser, det kan kun den kjrligste, i religis Henseende mest ydmyge, og hjt begavede Natur gjre. Men dette var jo Noget jeg alt fr kjendte, men endnu bliver hertil fjet i denne Deres Beretninger om Deres Liv en rolig vrdig Holdning, en Klarhed og Bevisthed, der nu intet Meer lader tilbage at nske.

Af originale Personligheder og Tildragelser fra denne tidligere Tid, savner jeg jo en Deel, men skulde De have givet Alt, var det vel bleven for voluminst, og Udvalget er jo gjordt saa fuldkomment at man slet Intet savner. Desuden har man jo en Deel af disse Personligheder gjengivet paa forskjellige Steder i Romanerne, Eventyrene, hvor man glder sig over dem.

Det gjr mig nsten ondt nu at tilbagesende Dem dette, saa kjrt har jeg det, men saa hudsker jeg at om ikke lang Tid har jeg det Hele. og det for altid hos mig. Jeg er uendelig glad for det, og tak nok engang, fordi De saaledes giver mig det i smaa bouquetter, jeg nyder hvr enkelt Blomst bedre, end fik jeg den hele brogede og dog saa harmonisk Sammensadte paa dengang! hvor De dog er god imod mig - derom vil vi nu slet ikke tale - saaledes at lade mig glde mig forud for Alle Andre.

En saadan Dag glemmer jeg aldeles, at jeg er en fangen Fugl, thi saa flyver jeg i Tankerne omkring med Dem. Men det er sandt, jeg glemte fr at sige, at der er dog een

Gaade i Deres Liv og nu den samme i Deres Beretning derom, som jeg har aldrig kundet, heller ikke nu

kan lse, som jeg altid har grublet over; en for mig og mange Andre uforstaaelig Godhed og Vurdering af et Menneske, som kun De

har seet Noget ved,2958) en Natur saa himmelvid fra Deres, som Mrket fra Lyset, som Kampestenen fra Juvelen, som Kragen fra Nattergalen, som - ja i det uendelige af alle Modstninger, - og jeg har aldrig vildet bede Dem om en lille Forklaring herom, heller ikke nu, kun antyder jeg det nu, blodt for min egen Skyld, for lit vre aldeles sand imod Dem.

Deres Linier med Arkene vare som altid saa inderlig gode imod mig og saa velkomne! Nu kan De troe her er dejligt herude, Nattergalen begyndte at slaae i Aftes, men kun sagtelig, som om den var undseelig for rigtig at synge ud af fulde Bryst. Jeg er jo bestandig syg - men har det dejligt mit Buur hnger jo mellem de hje Lindetrer, og Udsigt til de kjre blaa Blger har jeg jo, Trgrupper, Violduft, Fuglesang, den hele udstrakte Himmel - er det ikke Alt meget gldeligt - og - lader Gud mig leve, har vi store Planer - at flyve bort med Storken - maaske endnu sydlige[re] en den derom tale vi engang muntlig. Nu Farvel, min kjre gode Ven, Gud velsigne Dem. Chr hilser kjrligst. De omfavnes af

Deres systerlige Henriette Wulff.

Vil De have Noget sagt eller skrevet til F: Bremer , da send mig det.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost