Dato: 25. februar 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 25 Februar 1855.

Min kjære, trofaste Veninde!

sandeligt, De er alfor god og opmærksom mod mig! De har igjen viist hvor venligt jeg er i Deres Tanke, De har med Deeltagelse søgt at hygge om mig i denne bidende Kulde! Tak for det smukke, varme kniplede Klæde, strikkede, skulde jeg maaskee sige, det overraskede og bevægede mig. Igaar skulde De strax have modtaget Brev og Taksigelse, men jeg var efter min Læges Tilskyndelse gaaet til de varme Bade,2906) kjørte der fra hjem hvor jeg blev hele Resten af Dagen, i det jeg følte mig meget ilde ved den Cour, imidlertid gik det over i Tand- og Halspine, som jo er noget Reelt og jeg var saaledes i ganske godt Humour ved Correcturen2907) om Aftenen, i min Eensomhed, da Deres kjære Broder glædede mig med et Besøg. Han var saa særdeles rar og elskværdig! Klap ham paa Kinden for det! han foreslog mig at ombytte det Klæde De havde strikket til mig, med det De har givet ham, da han troede det smukkere, men jeg finder nu mit, det til mig bestemte, smukkest og jeg veed, medens De lod det blive til, tænkte De venligt paa mig; jeg har alt været ude med det og jeg synes det i sin Farve har Forkyndelse om Violerne, de mange vi skulle plukke i Martz, altsaa endnu sidst i Ugen, efter Almanakens Vidnesbyrd. - Det gaaer noget langsomt med min Jobsiade, jeg er nu leed og kjed deraf, tænk, det er alt paa femte Uge, og Enden er jo ikke endda. - Fra Ørsteds skal jeg hilse Dem, de have det lidt eensomt nu begge Sønnerne2908) ere borte, den ene, som De veed i Flensborg, nemlig Anders, den anden (Nicolai) i London. hvor han er indtruffet. ­

Iaftes og inat har det da blæst en heel Storm, jeg tænker at det er Signal til at Isen skal bryde, at Foraaret er i Anmarsch, De veed da at to Storke allerede have viist sig, dersom man tør tro Aviserne. - Jeg har imorges ogsaa begyndt mit eget ForaarsBud, nemlig sendt Bogtrykkeren det første Manuskript til »Mit Livs Eventyr«, altsaa til de to sidste Bind,2909) af »sam­lede Skrifters« Slutning, først naar disse ere trykte kan jeg flyve ud! o flyve! hvor jeg længes! flyve i varmt Solskin, see grønne Træer, milde Øine og selv føle sig let, som Fuglen. ­

Saasnart jeg faaer de første to Udhængs Ark2910) af Biographien skal De faae disse til Gjennemlæsning, og saaledes stadigt to Ark af Gangen, om De ønsker det saa eller hellere vil i større Mellemrum have flere Ark i hver Sendelse. Om fjorten Dage faaer De rimeligviis de første og siden 2 til 4 om Ugen! jeg længes saa særdeles efter at høre Deres Mening om dette temmeligt udførte, men for mig høist vanskelige Arbeide; bedre om det Hele kunde have ligget til jeg var død og borte, tusinde Hensyn, For­hold, Forbindelser og »Muligheder« gjør det til noget af det Vanskeligste jeg kjender.

Det nye lille Stykke af Bøgh ,2911) der opføres i Casino, er meget nysseligt og bliver complet godt spillet, Deres Broder skulde dog gaae at see det. »Fædrelandet« vil De have læst, der omtales det ogsaa fra »en Ven«. ­

I Tankerne er jeg hos Dem derude i Haven hvor Vintergjækken maa­skee alt knoppes under Sneen, hvor De snart skal see mørkeblaa Revner i Iisbræen sydost; jeg har i Dag en Fornemmelse af Vaaren, og skriver der­for paa »Skraldemanden« hans Skralde klinger mig næsten, som Stor­kens Knæbbren og Vaaren kommer, naar Storken kommer! lev hjertelig glad og vel.

Deres broderligt hengivne H. C. Andersen.

Til Frøken Henriette Wulff

boende »Finmarken« ogsaa kaldet Clasens Have.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus