The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. februar 1855
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 298. Fra Henriette Wulff.

Classens Have 15/2 1855. Aften.

Kjre Andersen!

I Gaar modtog jeg Deres venlige Linier; jeg var til Sengs, som i de sidste 5 Dage, af Forkjlelse og Feber, men er i Aften kommet lidt op, og her liggende paa Sophaen, skal jeg nu i nogle jeblikke glde mig ved at tale lidt med Dem. Stakkels kjre Andersen, der igjen har vret lidende, hvor gjr det mig ondt, og dobbelt ondt naar De er syg at vide Dem saa allene og i ikke godt humeur. Men nu er det jo Gudskelov bedre med Dem, siden De gaaer ud igjen, men vr endelig forsigtig!

Jeg er slet ikke urolig for min Daguereotyp, om ogsaa jeg kunde lnges lidt efter den, men det glder mig at den kan hjelpe til at faae et godt Billede af Dem - og 3000 Gange gjengivet! Gjr Dem blodt ingen Skrubler ved at beholde min Ejendeel saalnge den gjr Nytte.

Naar kommer Vaaren! udraaber De, - ja Gud give den var her alt! Hvor fler man sig knuget og kuet af et sligt Clima! Og min daglige Forundring er, at vore Forfdre maae have haft en ljerlig Smag at vlge denne Deel af Jordkloden til deres Bolig, naar de dejligste Egne ligge ubeboede, hvor der er Palmer og Banana med evigvarende Sommer! Ja kennst Du das

Land? Det er noget Andet end Italien, og overlever jeg denne Vinterkulde haaber jeg da med Guds Hjelp at drage til de kjre tropiske Lande! Naar De venligen sprger hvordan vi har det herude paa Hjrnet af Nordpolen, kan jeg ikke ngte jeg finder De har Ret, vi ere vel

Nordlige Alle! Men Classens Have er jo nordligere end Nyhavn, og her mangler ikke paa alleslags kolde Phenomener, som at vore Vandkarafler springe itu og Vandet bliver staaende i den nydeligste Karaffel Form, uden at tnke paa at smelte etc. etc.

Nu har jeg jo i mange Dage ikke seet ud af Vinduet, men sidst jeg gjorde det, gik en breed Kjrevej over Sundet fra Sjelland's til Skaanes Kyst, og store og smaa Slder rejste frem og tilbage af den Vej - naar vil de blaa Blger atter tumle dem derude og Skibene fare forbi for fulde Sejl? - nu med Guds Hjelp, vil det Alt komme til sin Tid!

De kan troe det er dejligt, saaledes at faae nogle Ord fra Dem kjre Andersen, engang imellem, et broderligt Haandtryk og Nik gjennem al den Iis og Snee! Og saa saadanne Lfter, som snart at skulde faae de illustrerede Historier - jo det varmer kan De troe - Tak! Vi har det ellers i Grunden godt herude, ved godt Mod og godt humeur, Chr: den kjre Broder seer Dem i Morgen, men jeg vilde ikke vente saalnge, men Alt i Aften sige Dem hvor meget vi stadigen tnke paa Dem. Ja De er rigtignok rlig holdt af her ved denne Nordpol, hvor ikke den strkeste Frost vilde kunde formaae at kjlne vore varme Flelser for Dem, i ringeste Grad; jeg troer endogsaa, naar jeg rigtig betnker det, at det er disse Flelser for dem man rigtig holder af, der holder Livet vedlige, ja - lader det endogsaa

undertiden forekomme een - sommervarmt! God Nat, kjreste Andersen, Gud velsigne Dem. Kan De lse disse Krageter? De vil dog altid kunde tyde deraf, hvor oprigtig, hjertelig jeg er

Deres systerlige Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost