Dato: 15. februar 1855
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 298. Fra Henriette Wulff.

Classens Have 15/2 1855. Aften.

Kjære Andersen!

I Gaar modtog jeg Deres venlige Linier; jeg var til Sengs, som i de sidste 5 Dage, af Forkjølelse og Feber, men er i Aften kommet lidt op, og her liggende paa Sophaen, skal jeg nu i nogle Øjeblikke glæde mig ved at tale lidt med Dem. Stakkels kjære Andersen, der igjen har været lidende, hvor gjør det mig ondt, og dobbelt ondt naar De er syg at vide Dem saa allene og i ikke godt humeur. Men nu er det jo Gudskelov bedre med Dem, siden De gaaer ud igjen, men vær endelig forsigtig!

Jeg er slet ikke urolig for min Daguereotyp, om ogsaa jeg kunde længes lidt efter den, men det glæder mig at den kan hjelpe til at faae et godt Billede af Dem - og 3000 Gange gjengivet! Gjør Dem blodt ingen Skrubler ved at beholde min Ejendeel saalænge den gjør Nytte. ­

»Naar kommer Vaaren!« udraaber De, - ja Gud give den var her alt! Hvor føler man sig knuget og kuet af et sligt Clima! Og min daglige Forundring er, at vore Forfædre maae have haft en løjerlig Smag at vælge denne Deel af Jordkloden til deres Bolig, naar de dejligste Egne ligge ubeboede, hvor der er Palmer og Banana med evigvarende Sommer! Ja kennst Du das

Land? Det er noget Andet end Italien, og overlever jeg denne Vinterkulde haaber jeg da med Guds Hjelp at drage til de kjære tropiske Lande! Naar De venligen spørger hvordan vi har det herude paa »Hjørnet af Nordpolen«, kan jeg ikke nægte jeg finder De har Ret, vi ere vel

Nordlige Alle! Men Classens Have er jo nordligere end Nyhavn, og her mangler ikke paa alleslags kolde Phenomener, som at vore Vandkaraf­ler springe itu og Vandet bliver staaende i den nydeligste Karaffel Form, uden at tænke paa at smelte etc. etc.

Nu har jeg jo i mange Dage ikke seet ud af Vinduet, men sidst jeg gjorde det, gik en breed Kjørevej over Sundet fra Sjelland's til Skaanes Kyst, og store og smaa Slæder rejste frem og tilbage af den Vej - naar vil de blaa Bølger atter tumle dem derude og Skibene fare forbi for fulde Sejl? - nu med Guds Hjelp, vil det Alt komme til sin Tid! ­

De kan troe det er dejligt, saaledes at faae nogle Ord fra Dem kjære Andersen, engang imellem, et broderligt Haandtryk og Nik gjennem al den Iis og Snee! Og saa saadanne Løfter, som »snart at skulde faae de illustre­rede Historier« - jo det varmer kan De troe - Tak! Vi har det ellers i Grunden godt herude, ved godt Mod og godt humeur, Chr: den kjære Broder seer Dem i Morgen, men jeg vilde ikke vente saalænge, men Alt i Aften sige Dem hvor meget vi stadigen tænke paa Dem. Ja De er rigtignok ærlig holdt af her ved denne Nordpol, hvor ikke den stærkeste Frost vilde kunde formaae at kjølne vore varme Følelser for Dem, i ringeste Grad; jeg troer endogsaa, naar jeg rigtig betænker det, at det er disse Følelser for dem man rigtig holder af, der holder Livet vedlige, ja - lader det endogsaa

undertiden forekomme een - sommervarmt! God Nat, kjæreste Andersen, Gud velsigne Dem. Kan De læse disse Kragetæer? De vil dog altid kunde tyde deraf, hvor oprigtig, hjertelig jeg er

Deres systerlige Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost