The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 10. marts 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Neapel den 10 Marts 1834.

Min trofaste Sster Jette!

De kommer til Italien! De kommer her til! ja, det vidste jeg, det drmte jeg. O Gud give jeg dog kunne vre her, kun een Dag sammen med Dem, men det var for stort et nske, for megen Glde for mig. Dog Gud vre evig lovet, at De kommer her. Naar De betrder Paradiset forlader jeg det. - De er vist i Neapel, naar jeg gaaer paa Markuspladsen i Venedig. I Dag da jeg kom hjem fra min Udflugt i Calabrien, min meest sydlige Tour, fandt jeg Deres Brev. Hvor lyksalig blev jeg dog!, jeg sgte Herts for dog at meddele Een min Glde! - Dette Brev maa endnu trffe Dem i Danmark for at jeg kan tale med Dem om Eet og Andet fr Afreisen, derfor skriver jeg strax. - Thiele har intet Brev sendt mig fra Dem, lad Kock skjnde paa ham, og skaf mig endeligt Brevet, det er det samme at det er gammelt. Paa 6te Maaned havde jeg intet Ord hrt fra Dem, o, det bedrvede mig meget, De vil i Rom, af de Danske hre hvorledes jeg lb paa Posthuset, hvor jeg lngtes, hvor jeg gjorte Vddemaal og - tabte, naar jeg sagde, nste Postdag kommer det. Der kom slet intet. Nu fik jeg det! De har vret syg. At Ingen sagde mig det! Min stakkels eiegode Sster! O vr forsigtig her i Italien! med inene er det her en egen Sag; selv mine, der ere strke, lide ved det altfor strke Sollys, de hvide Huse og den fine Luft. - De kommer her til! nei, det er da herligt! jeg blev ganske veemodig af Glde da jeg lste det; o, at jeg dog kunde blive, kun see Dem een eneste Dag og tale med Dem! Fra Collins har De vel for ikke lnge siden faaet et lille Brev om min Vandring med Herts til Toppen af Vesuv, hvor vi gik paa den hede Lava-Skorpe? Siden den Tid har jeg seet saa meget andet Herligt, som De snart ogsaa vil see og som jeg derfor ikke br fortlle, thi man kan ikke beskrive Sligt, dog det glder mig at skizzere, hvad De skal see i alle dets herlige Farver, som jeg har seet det.

Hr nu min 6 Dages Udflugt i Calabrien,543 den sydligste Tour, jeg desvrre kommer. O vidste jeg, at jeg fik Forlngelse til min Reise, da fli jeg til Sicilien, men jeg tr ikke og vender derfor mod Norden. De vil om et Aar sukke som jeg: Det er saa smerteligt at forlade Italien! - Men De skulde hre om min Reise. Frst tog vi til Pompei,544 der er ganske anderledes end jeg har tnkt mig den, ligger ikke nede i Jorden, men hit paa et Bjerg hvor fra man seer ned paa Viinhaver og Stranden. Theatrene staae endnu i god Behold; jeg var i Diomedes Huus, saae endnu Viinkarrene nede i hans Kjlder, besteeg Venus Templet og saae paa det rygende Vesuv og de unge Grdepile mellem de gamle Marmor-Siler. Meget seer ud, som det var forarbeidet igaar. Navnene stod endnu paa de fleste Huse, hvo der boede der. Skjnnest af Alt er et mosaik Gulv, fundet for et Aar siden, det forestiller Alexander og Darius;545 Udtrykket, Farverne, Livet i det Hele, er ganske mesterligt. - Derfra kjrte vi gjennem store Viinskove til Byen Pagani, hvor tt ved, Italiens ldste Kirke ligger: Sancta Maria magiore; den har fr vret et Vesta-Tempel546 og er srdeles interessant. Vi bleve omringet af over 50 Tiggere. Vi mrkede at vi kom ind i Calabrien, hvor Folket endnu er halv vildt, vi bleve forfulgte af denne halvngne Vrimmel, der huiede efter os, ja til sidst, da vi ikke gav dem noget, toge Stene op, for at kaste efter os. - Da kom der en gammel Prst og tiltalte dem, hvorved vi slap, kom i Vognene og foer afsted til Salerno, der ligger deiligt ved det store Hav. - Dagen efter gjorte vi en Udflugt, som De ikke maa forsmme, da det er den eneste der nogenlunde erstatter ikke at komme til Grkenland. - Vi kjrte til Pestum,547 hvor der fra den heroiske Oldtid endnu ligge tre grske Templer,548 hvoraf det ene isr, er saa godt som ganske heelt. Touren kan gjres fra Salerno og der tilbage paa een Dag og maa gjres, da der ikke i Pestum eller paa hele Veien findes et Sted man kan overnatte. - Alt er den strste Vildhed; Folkene selv vare kun svbte i brune Tepper. Tidsler og vilde Figenbuske danner et Vildnis her, hvor de herlige, de meest skjnne Templer jeg har seet, staae under den blaae Luft, det vrimlede med Violer, store, deilige Violer, der groede om Templerne. Af en Bonde kjbte jeg her for 8 Skilling dansk et smukt Hoved af terra cotta, han havde fundet her. Hertz kjbte sig ogsaa eet, men mit er smukkest. Fru Lesse, lader De jo lse dette Brev? Det maa De endeligt! jeg kan derfor glde hendes Sn Ludvig,549 der samler paa Oldsager at jeg her har faaet en Mynt, fundet i Templets Gruus, den skal vre hans, dersom den bare har nogen Vrd, mit Potteskaars Hoved beholder jeg selv, thi det er virkeligt saa smukt at jeg er halv forelsket deri. Men til Reisen igjen. Vi vendte da om til Salerno og tog nste Dag en Fiskerbaad og roede til Amalfi,550 De vil behage at flge mig paa Kortet. Solen havde nr smltet os. Vandet saae ud som en fast azurfarvet Olie, Skyggen, som Aarerne kastede paa Vandet var de deiligste blaae Slanger. - De kan ikke gjre Dem Idee om den forunderlige Blaaehed Middelhavet har, det er som Vandet var farvet. I Amalfi, laae de deiligt skabte, brune Lazeroner i Sandet og sov. Trerne vare saa sommergrnne, hele Havet laae uden Grndse for os, vi fandt det saa smukt at vi blev der hele Dagen og Natten med, fik saa om Morgenen Klokken 6 vor Baad med 6 Roerkarle der sang Bacaroler for os, medens vi stak ud paa Sen der var som en Luft og naaede om Eftermiddagen til en Capri;551 da det nu begyndte at blse raadede man os, ufortvet at see den blaa Grotte, da man kun i roligt Veir kan komme gjennem Aabningen. De veed den er Capris frste Mrkvrdighed og opdaget for 3 Aar siden af to tydske Malere: Friis og Kubitz552 der vovede at svmme derind, da ens Fiskere kaldte den Hexehullet og var meget bange derfor. - Aabningen er meget lille, man har derfor ogsaa Baade, ganske smaae, hvori kun kan vre to Personer og Roerkarlen; det var sande Nddeskaller. Jeg fik en daarlig Roerkarl og var den allersidste der kom til Stedet, som er saa uendeligt [blaat] over Alt, at ingen kan male det. - Man maa nsten seile den halve omkring; Sen begyndte at gaae strk, Blgerne stnkede mig over, Kysterne stode lodrette, ngne opad, det var umueligt, selv for den bedste Svmmer at rdde sig her; Herts og de Andre tnkte som jeg, kommer der en Hai, eller kantre vi, da: sov vel! - endelig kom jeg til en lille Aabning553 i den store Klippe der nede ved Vandet er overgroet med rde Se-bler, der see ud som om Stenen grd Blod ved hver Brnding. - Vi maatte stte os ned paa Bunden af Baaden; Aarene bleve lagt ind og nu gleed vi gjennem et Hul ind i en stor, hi hvlvet Grotte, her var saa luunt, saa blikstille. Vandet saae ud, som en Speil-Flade, der var 20 Favne dybt og dog saae man Bunden, eller hvad det var! Naar man tnder Ild i Spiritus, denne Blaae Farve havde det hele Vand; det var som man seilede paa klar blaae Ild, og naar man slog paa Vandet blev det i skinnende Slv, Vandraaberne der stnkede op, lignede rde Rosenblade. Alt rundt om skinnede blaat; det var som svmmede vi i theren og selv gik over i denne klare Farve. Det var en Feeverden! O tnk paa mig Jette naar De seiler der, jeg tnkte paa Dem og mine andre Kjre. O jeg veed, Fru Lesse vilde have bristet i Graad havde hun seet dette therhav; men jeg kan aldrig beskrive hende det, De faaer det at see selv min lykkelige, kjre Sster. De vil klappe i Hnderne og raabe: Peter, Peter, hvor det er deiligt i denne Verden! - Ja, Broderen Peter seiler med Dem derind, jeg seer Dem der, flger Dem der, o tnk paa mig, som jeg tnk[t]e der paa Dem! - Dagen efter steeg vi op til Tibers Villa, som jeg tegnede af.554 Ja nu har jeg snart 200 Skizzer, som ingen Vrd vil faae for Dem, da De seer det selv, tegner det bedre, men saa skal Broder Christian, Fru Lesse og andre kjre Venner, der ikke vil kritisere det slette deri, see dem, jeg kan derved bedre forklare dem Herlighederne. Det betinger jeg mig, det beder jeg Dem om, gjr De, som jeg haaber, Skizzer i Italien, da mal mig et lille Stykke med den blaae Grotte, ganske lignende kan De ikke, det kan Ingen! Fernlay555 overstrg ogsaa sit Malerie af Grotten, thi han havde ikke Farverne, men giv mig den dog, med de jordiske Farver man har, min Phantasie skal oplse dem i theren. - Nste Dag seilede vi til Sorent og gik derfra gjennem Viin? og Orangeskove langs med Havet til Castelamare. - Ved min Hjemkomst fik jeg Deres Brev og nu har jeg strax Pennen i Haanden for at sige Dem: en lykkelig Reise til Italien! en Broders Glde derover! - men nu maa vi gjre en Aftale. - Saasnart De kommer til Neapel, jeg forudstter det er i Mai, vil De hos vor charge d'affaires: Etatsraad Voigt finde et Brev fra mig, som jeg skriver her i Neapel og deri giver Dem en Deel Underretning med Hensyn til Neapel og Rom, som De maaskee kan benytte. - Jeg vil ogsaa gjerne vre blandt de Frste der i Italien siger: Velkommen. Voigt boer ved Kirken ST Giuseppe; man gaaer Toledogaden igjennem op til Muset, stiger da op af Terrassen til Venstre og gaaer lige til Kirken, hvor hans Port er ved Siden af. Det er en elskvrdig Mand, han har en smuk Pleiedatter556 og Madam Guiliaume, Een ligesaa aandrig,557 begge synge ganske mesterligt og tale italiensk og fransk. En Regel vil jeg give Dem, eller rettere Broderen, aldrig at betale i Italien hiere end lidt over det halve man forlanger, altid at gjre Accord forud, thi det er sande Kjltringer allesammen. - Paa ST Lucia, langs med Stranden faaer De let privat Logie og Voigt kan De stole paa hjlper Dem.558 - Om fire Dage gjr Hertz og jeg Reisen til Ischia,559 hvor jeg ikke har vret. Med hvilken Glde vil jeg ikke betragte Alt der og tnke paa at dette Sted bliver det frste De betrder af Italien. Fra Mnchen skriver jeg Dem til og sender Brevet til Voigt i Neapel, bliver De noget lnge paa Ischia, da skriv mig til, selv om De ikke havde faaet mit Brev og send det post restante til Mnchen og lad mig vide nogenledes Deres Reiseplan, Maaneden De er i Neapel og Maaneden De er i Rom, jeg skal da i mine Breve opgive Dem min Adresse. Skriv nu smukt, De seer jeg har vret trofast og faaet Tid paa Reisen . - En god Pengepung maa De have med, det er dyrt, meget dyrt at reise. - Her i Italien har jeg ikke digtet det mindste. Gjenstandene overvlde mig, men med Guds Hjlp kommer jeg nok i Selskab igjen med min Musa, der synes at sove under Orangerne og den blaa Himmel; paa hiin Side Alperne vaagner hun nok, gid hun da maa have drmt hvad jeg har seet og vil fortlle det. - Min megen Sorg i det nye Aar, har nsten som udsuget al min Livskraft, de sidste kjrlige Breve styrke mig meer og meer, men det gaaer langsomt, man hug for dybe Saar i Tret, det var nr ved at gaae ud, - De begriber ikke hvad jeg har lidt! - Et lille Brev flger med til den kjre Broder,560 som nu maa skrive mig til fra Danmark, naar De er borte! Det vil han jo nok? - Den stakkels Moder561 gjr det mig meget ondt for, det vil vre hende tungt at miste Dem saa lnge. Jeg fler det ret levende, men De kommer frisk og glad hjem til hende, hun seer Deres Lykke gjennem Brevene, det vil trste hende. - Skaf mig endeligt det Brev Thiele har ikke sendt! Hils Frken Caroline Jessen fra mig, jeg frygter for at min Vei ikke falder over Faenza. Har hun aldrig fortalt Dem om mig, da hun frste Gang saae mig? Det var hos Siboni562 i det frste Afsnit af mit Livs Eventyr. - Seer De Fru Drewsen, da lg hende paa Hjertet, at hun skriver mig et Par Ord til. Louise veed jeg nok faaer jeg intet Brev fra. - Siig mig Deres Reiseplan, De gaae dog ikke til Ses lige til Italien? Faaer De Paris og Schweits med? Ved min Afreise fra Rom fik jeg mange interessante Stamblade og faae vel en Deel endnu i Tydskland, det vil blive en kostelig lille Bog og De vil gldes ved at bladre deri og see Heine, Thorvaldsen, Sphor, Bissen563 etc. etc. etc. paa Fingrene, thi det kan man jo kalde det. - Bissen og jeg drak Duus Juleaften; det er en herlig Kunstner. Maaskee faaer De hans Ceres564 at see fuldendt. Kcklers sidste Arbeide var mit Portrt,565 jeg havde bestemt at sende det til Dem og bede om det maatte hnge i Malerstuen til jeg selv kom hjem, men da De nu reiser, skal det hnge hos min trofaste Eduard at han daglig kan see paa mit komiske Ansigt med de ham ubekjendt[e] Schnurbarter. Dem faae de ikke at see hjemme, de skal falde i Hamborg; skade! de klder mig saa smukt! jeg seer ud som en ung Bramarbas,566 men paa Portrttet er de for smaae og Kckler vil slet ikke hre Raison. Et lille Portrt af mig, han har tegnet til sig selv567 er langt smukkere, Stillingen mere del. Det faaer De nok at see hos ham. Her i Neapel har jeg alt i 14 Dage spist grnne rter. Man faaer fire Apelsiner for een Skilling dansk. Drengene lege med dem i Gaden og kaste nrmest til Vg. Vesuv koger og venter paa Dem for at gjre sine Kunster, men Mad: Malibran synger sidste Gang i Aften.568 Neapel har Europas frste Bas-Sanger i La Blache,569 og en yndig Sangerinde i Signora Toldi;570 de to faaer De nok at hre. See her har De baade om legemlig og aandelig Fde. - Tilgiv ellers at mit Brev er saa afjaget, men jeg er meget trt af Reisen i Calabrien og tr ikke udstte det med at skrive, blot een Postdag til, da jeg ikke veed naar De forlader Danmark, jeg maa derfor ile af alle Krfter. - Tanken om Dem, holder mig alene vaagen medens jeg skriver, thi jeg er saa trt, saa trt af at gaae og seile i den brndende Sol. De vil faae det varmt i denne Sommer. Jeg puster alt! I Paaske Ugen er jeg i Rom og gaaer derfra den sidste Martz, bliver da 14 Dage i Florents, tager over Bologna og Ferrara til Venedig; hvor jeg bliver i een Uge. Gaaer da til Padua og Verona og kommer saaledes midt i Mai til Tyrol og samme Maaned til Mnchen, her finder jeg jo Brev fra Dem og et Anbefalings Brev. Dersom jeg faaer det lassenske Legat bliver jeg Sommeren over i Tyrol og tager maaskee lidt af det nordlige Schweits (?) og kommer saa i Hsten til Wien, men saaledes som mine Pengesager nu staaer, kommer jeg i September til Danmark. - Lev nu vel! Vr lykkeligere i Italien end jeg har vret det! Find det saa smukt, som jeg fandt det og srg ikke som jeg naar De skal mod Norden. Vi sees sikkert! - Og da kan vi begge tale om - det tabte Paradiis.

Dog, tabt er det ikke[,] det vil leve i vor Tanke og Sjl! lev vel! lev vel!

Deres kjrlige Broder Andersen!

[Udskrift]

Til Frken Henriette Wulff

(hos Commandeur P. Wulff) paa Secadetacademiet

a Copenhague en Dannimark

par Hambourg franco frontieres.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus