The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 10. marts 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Neapel den 10 Marts 1834

Den sidste Dag jeg var i Rom, fik jeg Deres ssterlige, velsignede Brev og al den Gldens Manna de Andre lyksaliggjorde mig med. De bleve lste flere Gange i Rom og var min Lecture paa Reisen til Neapel. Guldberg har jeg skrevet et langt Brev til, som jeg har bedet ham lade Deres Bedstemoder lse, der vil De see mine sidste Fata og kun her give Dem et Par af Hovedpunkterne . Da jeg ikke kommer til Sicilien men gaaer til Norditalien vil jeg frst skrive Bedstemoder og Fru Seborg til fra Venedig, hvor jeg er om henved 8 Uger. Gid jeg kunne skildre Dem Carnevallet i Rom, hvorledes Gaden var en Maskeradesal, hvorledes der haglede Confetti og Blomster ned. De vilde Heste der lb for os. De glimrende Maskerader i Theatret, hvor Een blev myrdet midt under Dands og Musik, den smukke Mukoli-Aften hvor Alle lb med Lys paa Gaden og brndende Ballonner i tusindviis fli i Luften. Gid De kunne flyve med mig over Albanerbjergene, hvor Sneen faldt, see i Terracina de blomstrende Mandeltrer og i Mola di Gaeta den rige Orangehst. Skovene bugnede med Apelsiner og Citroner; Palmetrerne bar Frugt, det var deilig Sommer. I 3 Maaneder har Vesuv uafbrudt vltet Rg og Lava op. Den 24. Februar om Aftenen besteeg Herts og jeg Vesuv. Det staaer som en udbrndt Verden! Da slerne ikke kunne stige lnger, gik vi opad Keglens Side i dyb Aske; det varede over een Time, thi ved hvert Skridt glede vi igjen tilbage. Det var Nat da vi kom til den verste Kegle. Her saae vi Fuldmaanen staae op, men hvert ieblik skjultes den af sort Rg og rd Ild, som Bjerget kastede ud, da maatte vi staae stille, thi det blev ganske mrkt om os. Grunden bvede under os og uhyre gloende Stene rullede ned. For at komme hen til den flydende Lava der som Kildevld pibler ud af Bjergtoppens Side, maatte vi ud paa den for ganske nyelig styrknede Lava. Den var saa varm, at vore Stvler brast og vi kun nogle ieblikke kunne udholde Heden. Rundt om var der ogsaa store Spalter i den, gjennem hvilke man saae den rde Ild; var den tynde Skorpe bristet, havde vi styrtet ned i et Ildhav. Det var saa rdselsfuldt, Heden og Svovldampen saa strkt og kun en Alen foran os vltede den migliebrede Lavastrm ned som en uhyre Ildkaskade, der farvede Skyerne rde, som var det en By, der brndte. Hvad jeg stter ved Siden af dette Besg, er eet til Ses, som jeg nyelig har gjort. Jeg gik nemlig ind i Calabrien, hvor Folket er som vildt og tog lige ned til Pestum, hvor jeg saae de grske Templer fra den heroiske Tid, de staae endnu som nye, midt imellem Tidsler og vilde Figen. Paa Silerne groede deilige Violer, jeg har plukket een til Dem, som her flger med og som er fra det sydligste Sted jeg kommer; sg det paa Kaartet, neden for Salerno, det er et godt Stykke, ikke saa langt fra Sicilien og Africa. Herfra seilede jeg til det paradisiske Amalfi og derfra til Capri, hvor jeg gjorte Bekjendtskab med Middelhavet, der er saa uendeligt deiligt, saa utroligt blaat at De ikke kan tnke Dem det. I en Nddeskal af Baad, hvori kun var Plads til 2 Mennesker og Roerkarlen, tog jeg ud paa det store, bevgelige Hav, langs de steile, ubestigelige Kyster og kom saaledes til den bermte blaae Grotte, opdaget af to tydske Malere der for 3 Aar siden badede sig her. Vi maatte stte os ned paa Bunden af den lille Baad for at komme gjennem den lave Aabning ind i Grotten hvor Vandet var som en SpeilFlade og blaat som brndende Spiritus, Alt rundt om saae ud som den uendelige blaa Himmel, Menneskene som Luftbilleder, der var 20 Favne dybt, men dog saae man den klare Slvbund og naar man stnkede med Vandet imod Lyset, da lignede Draaberne deilige rde Roser. Det var en Feeverden som ingen Digter kan skildre, ingen Maler gjengive i Farver. Vi svmmede i den blaae ther, medens udenfor Blgerne brdes mod de steile Klipper hvor de rde Sbler voxte som blodige Taarer. Jeg har da ogsaa vret i Herkulanum og Pompeii. Det er forunderligt at gaae i de store de Gader, lse Navnene paa Husene, hvo der boe derinde og det er Secler siden de levede. Venus Templet stod med Siler som hugne igaar og unge Grdepile vare skudte op mellem Kolonnerne. I Castors og Pollux Huus var deilige Sager, men det bliver for vid[t]lftigt at skildre dem. O jeg kan grde ved at tnke paa Afskeden fra Italien, det er et Trylleland! Nu er her Sommer, maaskee begynder frst Foraaret paa hiin Side Alperne naar jeg om 2 Maaneder kommer der. De kan ikke gjre Dem Idee om dette Farvespil denne Vexlen med Former, Syd Italien har. Havet er mod Aften rosenrdt, erne svmme som violette Skyer derude, og Bjergene ere ganske lyse lilla. Den rde Lava vlter som en Blod Strm ned af Vesuv og speiler sig ved Maaneskin i den seladon grnne Bugt, hvor Fiskerne trkke Baade op, medens her en simpel Karl lse hit for Matroserne et Stykke af Orlando furioso og en Improvisator samler en Klynge om sig. Om Aftenen klinger Guitarerne i Gaderne. Her er Serenade og det med store Bravour-Arier. Laceronerne spille med Apelsiner, som vi med Kartofler, og de smaae Brn pyndte sig med Skallerne og med store grnne Petersellietoppe. O det er Phantasie-Liv. Saa snart Deres Bedstemoder faaer Brevet fra mig, da skriv med hende til mig, det maa De endeligt ! De veed ikke hvilken Glde De derved forskaffer mig. Hils dem allesammen og siig Caroline at det fornier mig meget hendes Interesse for Agnete. Tante Augusta maa skrive nogen lngere Breve, naar hun skriver, sidste Gang var det altforlidt. Nu har jeg gte Lava til Bedstemoer og enkelte Smaaeting fra Tibers Villa paa Capri. I Pompeii tr man ei tage en Steen, derimod kjbte jeg nogle Stumper i Herkulanum, hvor det ikke gaaer saa strngt til. Sommeren 1835 seer De mig i Danmark og altsaa ogsaa Fyen. Jeg vil haabe at Pengesager ikke nde mig til at komme hjem i October dette Aar, men at jeg kan besge endnu Tyrol, Ungarn og Bhmen, ja maaskee svippe endgang endnu over til Schweitz, hvor jeg ikke har seet saa meget. Men nu maa jeg slutte dette korte Brev, der dog meddeler Dem en Reise-Udflugt, mange vilde vre lykkelig ved at have gjordt og som er mig den interessanteste, Veien over Simplon undtagen, jeg har gjort. Hils Betty Salomonsen og tnk venligt paa mig. Faaer De dette Brev i Marts Maaned da er jeg endnu i Rom, men alt den 5te April i Florents. Lev vel! Deres broderligt hengivne Andersen.

N.B. Den frste Maaned af dette Aar var mig en Sorgens og Lidelsesmaaned, maaskee den tungeste i mit Liv . Nu er det meget bedre !

Tekst fra: H.C. Andersens Hus