The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 23. februar 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Neapel den 23 Februar 1834.

Min kjre S[ster Je]tte!

Snart fortvivler jeg ganske over Dem! ikke et Brev! ikke et eneste Brev fra Dem! Hvad er der dog skeet? Nei, nei! Dem kan jeg ikke have taget Feil af. De kan ikke lade Dem forlede af Mngden til at vre ubillig mod mig! Men hvad er dog Grunden til Deres nsten halvaarlige Taushed! O, der var saa meget, saa uendeligt meget at fortlle Dem, men dette bliver intet Brev, kun et lille Ryk i rmet, om at vre saa god at huske paa den poetiske Broder, der nu lever ved det herlige mrkeblaae Middelhav,531 hvor Skovene bugne med Citroner og Oranger, hvor Vesuv vlter sin rde Lava af Bjerget, hvor Alt er som en Drm, en lystig deilig Drm, kun at jeg savner alle mine Kjre. Nu veed jeg frst hvad Italien er! ja: vedi Napoli e poi muori!532 - Kom dog, kom dog! min kjre, eiegode Sster! O Gud, jeg kan grde over, at De ikke er her! - Vi fik da Carnaval i Rom,533 og det et glimrende! jeg sloges med Confetti, saa Herts maatte tye ind til en Skomager,534 hvor han tog et Par Stvler og truede at slaae mig med, istedetfor den Confetti han ikke havde. Damerne vltede hele Kurvefulde paa os. Rom var en Maskarade Sal. Gaden il corso en blgende Strm. En Tyv stjal min Pengepung535 med 3 Scudi i og gav mig inene fulde af Confetti, det var Skyggesiden ved Carnevalet. Hver Dag var der Hestelb og i Theatret glimrende Festiner med og uden Masker. Midt under Dands og Musik blev Een myrdet oppe i en Loge.536 - Jeg var der samme Nat, Morgenen efter Carnevalet reiste jeg med Herts til Neapel,537 vi deelte flere Ntter Vrelse sammen, Gjengangeren og Helig Anders. Paa Albanerbjergene fik vi Snee og i Terazzina deiligt Foraar. Mandel trerne blomstrede, Orangehsten var i fuld Gang og der hang Frugt paa Palmerne ved Stranden, see saaledes. Veien er usikker her, Flere skulle vre plyndrede; vi saae slet ingen Rvere, men Soldater nok for at holde dem i Ave. I Mola di Gaeta stdte vi paa hele Skove med Oranger og Citroner! de bugnede af Frugter; det deilige mrkeblaae Hav vltede op paa Kysten hvor Levkoier og Receda voxte vildt. Ved Neapel var store Viinskove og Aloer paa min Hide. Gud, hvor vi ere stifmoderligt behandlet i Norden! Italien lader sig ikke beskrive! Egnene maa sees, Luften indaandes, den er som de saligste Kys! man kan blive gal derover. Af alle de Stder jeg nu har seet, staaer Neapel verst, dens Omegn rivaliserer kun med Genuas. Hvilket Held er det dog for os: i flere Maaneder har Vesuv vret meget uroligt; Nat og Dag vlter Rg og Lava ud af Krateret; - flere Gange har der staaet en ild Spile paa henved l00 Favnes hide op i Luften; jeg har endnu kun seet det blusse og hver Aften en migliebred Ild-Strm, gldende og blodrd vlte ned af Bjerget. Det er et forbausende Syn! Igaar spadserede jeg alene til Portici og Herkulanum, hvilede mig ved Foden af Vesuv; da rystede Bjerget, jeg kan ikke forklare det, den blege Flamme spillede i Solskinnet med den sorte Rg og det ld i Luften fra den rislende Lava, som tusinde Fugle slog med Vingerne. Imorgen bestige vi Bjerget, men Krateret kan ingen i denne Tid komme til, thi store gloende Stene kastes bestandig i Luften og den brndende Lava koger i Spalterne. erne heromkring see ud som svmmende Skyer, Brnene ere raphaelske Engle og Madonna aabenbarer sig i de smukke Qvinder. - Jeg kommer nu lige fra Theatret ST Carlo hvor jeg har hrt den bermte Madam Malibran538 i Bellinis Opera Norma . Det var et Menneske?Hjerte oplst i Toner, jeg kom til at grde, Folk jublede Bifald, men Een - tnk dog - Een peeb! Een peeb hver Gang at Hjertet var ved at oplses i Saliglihed. Hvor kan dog Menneskene vre saa onde? Da jeg gik ud af Theatret stod Folk i en Klynge, Vesuv kastede Ild mod Himlen, Sen lyste deraf, Maanen skinnede saa uendeligt klart, som var det Dag og en stor Tremast fli ind i Havnen, thi det stormer strkt. Her, her er mit Fdreneland, thi her fler jeg mig hjemme! men om fire Uger skal jeg bort, da er min smukke Drm forbi! Da gaar det mod Norden! Dog, Norden er Rom, Florents og Venedig. Naar jeg der engang vil jeg spge i Neapel, her er isr Natten saa uendelig [smuk].539 Nu sidder jeg paa mit Vrelse, Klokken er snart 12, jeg har ladet min Tjener hente mig i Dag en Flaske Lacrym Christi, det er frste Gang jeg smager den, Vesuv stikker deri.540 Skaal min kjre, trofaste Sster! Hr, nu synge de Serenade paa Gaden! der spilles Guitar! - Nei det er ogsaa altfor deiligt! Min Sjl er saa fuld af Kjrlighed, lnge har jeg ikke vret saa lykkelig som i dette ieblik! min Smerte er knusende naar jeg lider, men min Glde er ogsaa navnls naar jeg er glad. - Sydens Varme ruller i mit Blod og dog skal jeg - de i Norden! - Der staaer i Bibelen, at den som har smagt det himmelske Brd, kan aldrig vederqvges med det jordiske!541 saa bliver jeg det da aldrig i det kolde Land hvor jeg skal hre hjemme. Dog Gud vre lovet, jeg har dog flt og seet Himmelen; om den vil jeg drmme, om den vil jeg synge. Dersom De ved Modtagelsen af dette Brev endnu ikke har skrevet mig til, send da et Brev Postdagen efter til Florents Post restante, men kan De ikke skrive den frste Postdag, senest den anden, da maa Brevet gaae til Mnchen post restante. Det er vist?

Neapel den 25 Februar. Iaftes i deiligt Maanskin besteeg jeg Vesuv.542 Hav, Luft og er, vare en Feeverden. Bjergene laae med Snee og Vesuv kastede Ild. Jeg reed op til den nstverste Kegle og gik nu med Herts der nr var vendtom af Mathed, i 1 Time gjennem Aske til Knene opad. Ved den verste Kegle var Lava Blok vltet paa hinanden; den sorte Rg der slog op skjulte Maanen, saa det hvert ieblik blev sort Nat. Der var ei Spoer af Sti, vi kravlede frem, nsten en Fjerdingvei. For at see den nye uhyre Ildstrm, maatte vi ud paa den halvstrknede fra igaar. Det var rdselsfuldt. Skorpen brndte os gjennem Stvlerne saa vi knap kunde holde det ud og flere Stder var der Spalter, uhyre lange, som vi maatte over og i disse, saae vi kun den rde Ild, var Skorpen bristet havde vi sjunket i et Ildhav. En Alen fra os bruste, som et Vandfald den rde Lava ned ad Bjerget. Ild og store Stene fli fra Krateret og rislede ned af Keglen. Svovldampen faldt qvlende for Brystet, og da Jorden brndte under os kunde vi kun staae der 2 Minutter, jeg flte mit Liv var i Guds Haand, og svimlede af Henrykkelse. Mere nste Gang. Lad Fru Lesse lse dette og hils Deres kjre Forldre og Sskende ret meget. Her er et Par Blade fra Herkulanum. Lev vel! Deres broderlige Andersen.

[Udskrift]

Til Frken Henriette Wulff

Scadetacademiet i Kjbenhavn

ved Godhed!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus