The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: *opmuntr*

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 23. februar 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

78. Til E. Collin.

Neapel den 23 Februar 1834.

Deres srdeles store Interesse for mig, Deres Omhue og Plage med mit hjemsendte Arbeide, kan jeg ikke noksom vre Dem taknemlig for; desvrre er og bliver min Stilling altid saaledes at jeg ikke vil kunne gjengjlde det! men vr overtydet om at jeg ret dybt fler hvormeget Venskab De yder mig, hvormeget jeg er i Deres Gjld! I det nye Aar har jeg alt oplevet mange interessante Ting her i Udlandet, som vist kan more Dem og Alle hjemme i Huset, jeg forudstter at De lader dem lse Brevet. Jeg vilde have forladt Rom i Slutningen af Januar eftersom der ingen Udsigt var til Carneval. De veed at ved den nuvrende Paves Udvlgelse for 3 Aar siden var der en Sammensvrgelse i Gjring, der var bestemt til at virke paa en bestemt Dag, men da den opdagedes blev Carnevalet naturligviis forbudt og har vret det siden den Tid, det vil sige Brugen af Masker, hvad der isr gjr det interessant. Idet jeg saaledes stod i Begreb med at gaae til Neapel overraskede Gregoir XVI, sit Folk og de Fremmede med at Carnevalet maatte finde Sted iaar, da han stolede paa deres Kjrlighed. Naturligviis blev jeg da denne Fest over i Rom, og den skal i mange Tider ikke have vret saa glimrende som iaar. Fra 3 om Eftermiddagen til 5 1/2 vrimlede alle Sidegader med Harlequiner, Pjeroter, Tyrker, Hyrdinder etc. etc. men Hovedpunktet var Gaden il Corso, her kjrte Vognene op og ned i to Rader og Menneskemassen skjd sig frem mellem disse, Gud veed hvorledes det gik saa lykkelig af! Den Ene overkastede den Anden med Confetti, en Art Kalkkugler, af Strrelse som en rt; fra Altaner og Vinduer strmmede hele Kurve fulde ned over Damer og Herrer, saa Alle saae ud, som havde vi ligget i en Meelsk. Hver Dag endtes med et Vdelb af 8 Heste, der fli fra den ene Ende af Gaden til den anden, mellem Menneskerne, som der ei var det ringeste Skillerum mellem og dog blev kun en Dreng, der kom for langt frem, lbet i hjel. Hestene havde brndende Svamp paa Ryggen og Jernpigge der slog dem til Blods for at gjre dem vilde; Maalet var en Sum-Penge og en smuk Fliels Fane, Alt: Presenter af Jderne, der, skammeligt er det i Christenhedens frste Stad, maatte aabne Carnevalet med at gaae op paa Capitoliet og paa en ydmygende Maade bede om Tilladelse at boe endnu et Aar i Rom, i det dem anviiste Qvarteer og at de, i stedet for selv at lbe for Romerne maatte stte Prisen for Heste. Det nye og usdvanlige i dette Folkeliv giorte ieblikkeligt et gldelig Indtryk paa mig; det var den frste Dag; Herts kom med en Mngde Confetti, jeg havde ogsaa kjbt og vi vare uden Masker nu begyndte der et myrderligt Slagsmaal. Det skal Du have for det! og Det skal Du have for det! og saa gik det. Publicum tog Deel i vor Kamp og raabte til Ham bravo francesi! og til mig bravo inglese! men da min Confetti slap maatte jeg trkke mig til en Sidegade for at kjbe for nogle Skilling endnu, jeg havde det og vilde stikke min Pung i Lommen (der var 3 Skudi og nogle Poul i O: omtrent 3 Species), i det den berrer Lommen, rives den bag fra ud af Haanden paa mig, jeg troede det var Spg og dreier mig om, men faaer i det samme et Par Haandfulde Confetti lige ind i inene og Tyven var borte. Det fordrvede mig min Smule Glde. Det var som jeg slet ingen maatte have. Flere mistede ellers Uhre, Lommetrklder etc. De flgende Dage vandt jeg ellers en glimrende Seier over Herts, saa han flygtede ind i en Skomagers Boutik og tog et Par Stvler, som han stod i Dren og svingede over sit Hoved, i det han truede med, at bruge dem i stedet for den Confetti, han ikke havde. Om Aftenen, til ud paa nste Morgen, var stor Festina i Theater Alibert, de fineste Damer vare i Costume uden Maske, mange havde derimod Maske og en stor Deel, gik aldeles som hjemme. Scenen og Parterret var Dandsesal og man kunde gaae omkring i Logerne; jeg var der kun eengang, men det var meget lystigt; Rygtet gik ellers at man havde fundet en Dame myrdet med flere Dolkestik oppe i een af Logerne. Poletiet var meget om sig for at finde Morderen. Den 11 Februar endte Carnevalet med den smukke Mukoli-Fest. Da Hestene havde lbet, fik Enhver sig et eller flere Lys i Hnderne, alle Vinduer, Stilladser og Vogne vare som oversaaede med Lys og Enhver sgte at holde det tndt, thi Modpartiet slukkede af alle Krfter. Tnk Dem nu to Rade Vogne og flere tusinde Mennesker, Alt i en lang snever Gade, Luften opfyldt med smaa Balonner med Voxstabler i, der dalede ned i Hovedet paa Folk, dette Skrig sensa mukoli! o det var magelst. Jeg havde nogle Kampe med vor Prindssesse og een med Kongen af Bayerns Sster, der tilsidst kastede mig over med god Bonbon [i Margen:

Blrerie siger Fru Drevsen!]145, som Drengene sloges om. Een ung Dame, jeg ikke kjendte overdyngede mig med Confetti, men da jeg tilsidst sprang op paa Vognen forrede hun mig til Forsoning en Blomster Bouket, som jeg har endnu. Det var en Engelnderinde; da jeg fik den sagde jeg i Spg Stages Replik fra ster og Vestergade. Nste Morgen Klokken 4 reiste jeg fra Rom, det var saa uforskammet dyrt med Vogne og jeg kunde ikke faae Selskab, saa at jeg maatte slutte mig sammen med Herts, Zeuthen og en Nordmand, her til kom en engelsk Esquire og en florentinsk Donna, Moder til Prima-Donnaen ved St Carlo. De Danske i Rom morede sig meget over dette Selskab og sagde til mig, det spndte vist lystigt af, thi Zeuthen er ganske vist halvgal, vi oplevede komiske Scener med ham i Rom, naar han kom i sin Schlaffrock og med den store Prygl i Haanden for at spise. Han vil vre original og viser sit philosophiske Vsen i Mangel paa al Hflighed; det er gaaet saa vidt at Blunck har bedet ham: holde Mund! Siden have vi taget det fra den comisk[e] Side og da han er inderlig godmodig, br man det vel ogsaa. Jeg er vis paa han engang bliver en mrkelig Original. Reisen gik ogsaa godt; dens Deilighed maa jeg i nogle faae Trk give Dem. Den frste Dag gik vi over Albanerbjergene hvor vi fra Sommerveir fik Vinter med Sneefog, saae Horatiernes Grav og da vi mod Aften kom til Villetri var der Foraar, Grdepilenes Blade hang som store grnne Taarer. Nste Dag gik vi over Sumpene, der vare saa frodige grnne, saa overordentligt rige at det var en ien Lyst. De store strke Bfler gik i Vandet og stnkede hit op; og ved de eenlige Gaarde brndte store Blus for at rense Luften, mod Aften vare vi i Terrazina, som De jo kjender fra Fra-Djavolo. Palmetrerne voxte her i store Grupper, Trerne bugnede med Oranger og foran Bndernes Huse, laae de nedfaldne Citroner, skrabet sammen i Bunker, som Kartofler hjemme hos os. Alt Klokken 3 nste Morgen maatte vi fra dette Paradiis; hele Veien mdte vi Soldater, da her er meget usikkert og flere skulle vre udplyndret i den sidste Tid; vi mrkede til

intet og aldrig har jeg flt saa liden Frygt som paa denne Reise, ikke en Tanke om Rverne foruroligede mig, maaskee mit Kujonerie har tabt sig!

Alt var saa vildt, saa herligt at der ikke var Tid til at tnke paa andet. I Mola di Gaeta saae vi Ciceros Bade, som jeg tegnede af, thi jeg er blevet en heel Tegner og Kunstnerne i Rom, opmuntrer mig alle for mit gode ie; i alle Tilflde ere mine mange Skizzer (alt over 100,) mig en Skat, som jeg selv vil have megen Glde af hjemme. Gid jeg havde lrt at tegne! I Haverne her, der vare Skove med Citroner og Oranger var Herts, og vi alle, som ude af os selv. Tnk dog, det deilige Hav og hele Skove med Oranger og Citroner, Jorden som oversaaet med disse; Receda og Levkier voxe som Ukrud! O Gud, o Gud! hvor vi dog i Norden er stedmoderligt behandlet; her, her, er Paradiset! Henimod Aften den 15de kom vi til Neapel, og havde det Uheld at de Hoteller vi henvendte os til vare alt opfyldte. Endelig kom der en Mand, som lovede os privat Logie Og nu gik Nordmanden og Herts for at see paa det frst, i det de paalagte mig, at srge for, at Veturinen blev holdende paa samme Sted, til de kom tilbage. Neppe ere de borte fr Veturinen jager afsted, jeg skriger han skal holde og raaber til Zeuthen, der sidder foran i Cabrioletten, at han maa standse ham, den gode Philosoph havde siddet i lrde Tanker, da de Andre gik bort, og bliver nu saa lidenskabelig over at jeg forstyrrer ham, at han siger lige det modsatte til Veturinen. Men de Andre kan jo ikke finde os! skriger jeg, ja, svarer han man har ikke sagt noget til mig og jeg har ogsaa en Stemme, derfor skal han nu kjre! Det var jo reent Galskab og jeg satte mig derfor derimod, men nu blev han saa nedrig grov, at ingen Fiskerkjrling kunde naae ham, saa lod jeg dem kjre og Veturinen maatte sende en Karl for at finde de Andre. Herts der var enig med mig at Z: virkelig imellem havde en Skrue ls, som neppe udenlands Reisen curerer, da her er saa varmt, foreslog mig, at vi to, Herts og jeg, deelte Vrelse sammen til vi fik et fast Logie; saaledes oplevede jeg omtrent det samme som ehlenschlger med Baggesen, kun at vi ei laae i een Seng, at vi sov sammen, der gav mig Anledning til mange Betragninger. Nste Morgen opsgte jeg vor Charge d'affaires, Etatsraad Voigt, der tog srdeles kjrlig imod mig, lod sin Tjener gaae med at sge Vrelser og hvorved vi fik en meget god Leilighed for den her ringe Priis 9 Carliner om Dagen, det er 2 Carlin og nogle Gran om Dagen for os hver, altsaa 2 U 6 Skilling Dansk; her betingede Herts og jeg at vi hver fik et srskildt Vrelse og Zeuthen og Nordmanden blev lagt sammen i eet.

Voigt frte mig strax om til de Danske og i nogle Familier, og da Herts ved sin Dvhed, ikke kan vre saa selskabelig, Zeuthen ikke taler fransk og Nordmanden er en ung Mand i Verden, saa er jeg Hnen i Kurven og har alt vret to Gange budt ud til Middag, medens de Andre maatte til til146 Restaurationer; med General Mathiesen har jeg gjort Landtoure og selv alene vandret til Portici, Herculanum og Posylip. Det er en overordentligt interressant Tid vi ere komne her; Mad: Garzia-Marlibran synger i Semiramis; La Sonambula; I Normanni in Parigi; Norma; Gaza ladra og i Ana Bolena; saae vi faae hende da at hre i noget godt. Endnu har jeg ikke vret i ST Carlo, men kun i Puppe-Theatret og i Theater Carlino, hvor jeg blev indviteret med Mathiesen og saae deilige Damer, brndende som Vesuv og dog zarte som den nordiske Foraars Snee. Mit dende Barn, forunderlig nok, skaffer mig ogsaa her Hyldest, man kjender det i Neapel af fransk Oversttelse, skade den er i Prosa; omtrent som naar hjemme Wosemose overstter Victor Hugo. Noget af det heldigste for os er Vesuvs Uroelighed; i tre Maaneder har det uafbrudt vltet en flere Miglier bred gldende Lavastrm ud af Krateret. En sort Rgsky hvirvler bestandigt op og ofte staaer en flere Favne hi hvid Ildsttte deri. Om Aftenen er den ene Side af Bjerget, en blodrd ild Mark! Det er forbausende herligt. Luften er der til saa blaa, Havet saa mrkt og Varmen som i den strkeste Sommer hjemme. Orange Hsten er i fuld Gang; man faaer for 1 Skilling Dansk 4 store Oranger. Mandeltrerne blomstre og hele Landeveien seer ud som den var indhegnet med kjmpehie Caktus og Aloer. Igaar besgte jeg allene Virgils Grav og Posylip Grotten, denne er bestemt en dansk Fjerdingvei, hulet ind gjennem Bjerget. En heel By ligger oven paa. De mange Lgter derinde oplyser den dog ikke, og da Landeveien gaaer her igjennem er man i dette evige Tusmrke nr ved at brkke Halsen over Gjeder, eller blive kjrt over.

Da jeg troede at mit hjemsendte Arbeide blev forlagt af Reitzel, veed De, at jeg betingede nogle visse Exemplarer, som jeg ogsaa opgav Dem Navnene paa de af mine Venner jeg vilde at disse skulde tildeles, da jeg nu selv blev Forlgger, har De vist nok gjort mit Forlangende, men nu tilfier jeg nogle Flere, nemlig, et til hver af Deres Sstre, et til Boye i Sllerd, et til Augusta Collin og den tilkommende Jette Collin. Dersom der efter den frste Liste var glemt Heiberg og han ei har subscriberet da send Fru Heiberg et Exemplar og siig at jeg ret ofte tnker paa hende, da jeg hverken i Paris, Tydskland eller Italien endnu har seet hendes Lige; en Sag Herts er enig med mig i. Een af mine bedste Glder i Hjemmet vil vre at nyde hendes Kunst-Prstationer. Gjennem Bissen har jeg faaet Hilsen fra Thiele, med det forunderlige Tillg: At jeg nok selv viste hvorfor han ikke vilde skrive mig til! men da jeg ikke har den fjerneste Idee derom, har det srdeles fraperet mig og jeg beder Dem derfor at sige Thiele dette. Saavidt jeg erindre var det i et Brev til Deres Fader jeg yttrede et Slags Misbilliggelse over Thieles altforvidt drevne Omhue for mig, endog at forberede Folk paa mit Udvortes, dette var urimmeligt af mig at tage Notits af, men da jeg ikke til Fremmede har yttret mig derom og han jo umueligt kan vre indviet i et Brevs Hemmelighed, saa forstaaer jeg det slet ikke og venter nu sikkert fra Thiele et Brev som Godtgjrelse, og dette Brev venter jeg post restante i Mnchen; da skal han faae Brev fra mig igjen. Fra Deres Hjem faaer jeg altid kjre Hilsener der ret glder mit Hjerte, men fra Een faaer jeg aldrig Hilsener. Nemlig fra Drevsen! Jeg troede dog vi vare ikke Uvenner. Hils alle hos Hornemanns og gratuleer den Forlovede. Det var smukt at Emil dog ikke reent glemte mig, jeg som saa inderligt lngtes efter Livorno, hvor jeg dog ikke traf ham. Voigts og Brockenhuus takker for Hilsenen, men hans Donna Toldi har jeg ikke endnu seet, uden paa Theater Placaten, hun spiller i denne Tid i Zampa men jeg lader mig heller forlede af Malibran. Tak for Deres Vise til Faderens Geburtsdag, den er jo ganske fortrffelig, slipper alt for Dem, kan De vre istand til at sulte ihjel som Poet. Jeg gratulerer! At der er saa meget hvidt Papir i Deres Brev, kan jeg ikke takke Dem for; her koster et Brev en Species og saa vil man jo dog gjerne have Smk for Skillingen; see kun hvor lange mine Breve ere! Naar skal Lind have Bryllup? Louise lovede mig en Gang et Brev, husk hende der paa! Lind kan jo holde paa Pennen, saa er der neppe noget Stdende deri. Dog jeg faaer intet Brev, jeg vil derfor heller beile til Fru Drevsen, [lad] den lille Viggo bede hende fra mig om at skrive mig nogle Ord til. Det glder mig om Guirillabanden gir Lykke. Stykket selv har jeg et Slags Mistanke til. Overskou mangler stetisk Smag og hans lyriske og alvorlige Sager frygter jeg fdte under samme Tegn, som Farens Dage. Dog maaskee feiler jeg. Gid Overskou og Bredahl maa have megen Glde af deres Arbeide. Dersom Theater-Directionen vilde behandle mig honet kunde jeg vre tilsinds at skrive en ny Text til den deilige Opera Norma, som for ieblikket begeistrer hele Italien. Texten duer aldeles ikke, men Musikken er henrivende. I Rom blev den frste Sangerinde deri kaldt 8 Gange frem i Rad og tilsidst overst med Blomster, det samme skal vre Tilfldet her med Malibran. Da mit Stipendium ikke tillader mig at gaae til Sicilien, maa jeg til min store Bedrvelse, her hvor jeg er 20 Timer derfra, give Slip derpaa og vender alt om 4 Uger mod Norden, men med et tungt Farvel til Paradiset. De frste Dage efter Paasken er jeg i Florents, skriv derfor saaledes at jeg der faaer et Brev post restante, men jeg bliver der kun 8 Dage og gaaer saa over Venedig til Mnchen! Lev ret glad og tilfreds, det er dog det bedste nske. Deres Ven

Andersen.

NB. Naar De skriver 9 Dage fr Paasken, da kan jeg faae det i Florents.

[I Margen: ] Vil De give Liunge medflgende Sddel; dersom De vil, kunde De vist lyksaliggjre ham med bedre Notitser af dette Brev.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter