The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 14. oktober 1854
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 280. Fra Henriette Wulff.

Classens Have 14 Octob: 54.

Kjre Andersen!

Deres Brev, som jeg modtog i Aftes, rrte mig ret, tak for Deres broderlig[e] Sind, Deres Deeltagelse for vores Sikkerhed, som jeg dog haaber med Guds Hjelp, ikke staaer i nogen Fare. De yttrer venligen det nske at vi skulde flytte ind til Byen snart, - hvad vil De sige naar De hrer at vi have i Sinde at overvintre herude, liig en anden Capt Perry2855) i Snee og Iis! De kan troe det ofte har gjordt mig vemodig at tnke hvor lidt jeg saae Dem, levede med Dem, efter i saa mange Aar at have altid haft den Glde. De har aldrig haft et godt je til dette vores landlige Hjem, og nu - har De faaet en stor Grund for ikke at kunde lide det.

Jeg vil rlig tilstaae for Dem, at havde jeg vist af det farlige Nabolaug, fr vi bestemte os til at indrette os for Vinteren herude, havde jeg bedet Chr: om at forandre Opholdsted, men - de havde skjuldt det for mig, da min Familie veed at den

Sygdom har indjaget mig en vis Rdsel, siden jeg selv havde den, og fler mig modtagelig for den; for Storm og Orkan paa Sen, for Kugleregn i Oprr, har jeg aldrig blinket - men for - den

Sygdom - maae jeg tilstaae jeg gjr det; - da jeg yttrede min Fryg[t] herfor, gjorde man lidt Nar af mig - beroligede mig med Grunde, jeg ikke kan Andet end antage for gyldige, da man saa bestemt

siger det eene

er locale Omstndigheder der gjr det lille Strg farligt, og saa - vil jeg vre rolig, vi staae jo i Guds Haand, og hvad Han tilskikker os er jo det Bedste for os! Men hvor vilde jeg nu gjerne fuldkommen berolige Dem, min kjre gode Andersen, ikke at tale om, faae Dem til at troe her er sundt og godt at vre; vores invendige Huus er nu saa hyggeligt og rart indrettet, at jeg af Hjertet nskede De selv vilde komme ud og overtyde Dem derom; hvem der i de sidste Dage have vret herude, finder det gandske herligt; - det gjr mig saa ondt, at da Fru rsted og Mathilde vare saa venlige forleden Dag at besge mig, laae Huset just i et af disse uheldige jeblikke, hvor der er vendt op og ned paa Alt, just for at bringe noget meget reent og hyggeligt ud af det Chaos. Hvor nskede jeg, min kjre Ven, at De en Soelskinsdag kom herud - men jeg beder Dem jo ikke derom. Dette var nu Alt om det Ydre, hvad jeg selv angaaer saa er jeg slet ikke rask, men det er jeg jo saa vandt til i Danmark, at det forekommer mig gandske i sin Orden; - men hvad jeg ikke kjender saa godt hos mig, er en Tunghed og Alvor i Sindet jeg aldrig fr har flt, det er vel Lvfalds-Tanker, nu Lvet falder! I Dag dkker en tyk Taage Jorden, det er blikstille, de store Trer her omkring Huset har endnu meget Grnt paa dem og staae saa ranke og alvorlige og see dem om, man kan knap jne sin Nabo for den tykke Taage, hvilken Stilhed i Naturen i Dag! Den hviler sig efter alle de Storme den har udholdt, og skal endnu prve - her er dog langt bedre kjre Andersen, end inde i Byen, med Spektakkel paa Gaderne af Vogne og Mennesker, De veed ikke hvor dejligt eensomt her er; og naar det er klart og det stormer, saa seer jeg Sen, der rejser sine hvide Hoveder, og saa kommer en Ugle, her boer i et lille Kapel, frem paa Taget med sin unge Familie og tuder en lille Concert - selv det holder jeg af, naar jeg sidder i min hyggelige Stue om Aftnen ved Lampen, og lser noget rigtig Herligt, som der Gudskelov er saa meget af - naar blodt vi nu maae vre raske og vi, eller rettere jeg, thi Chr gaaer jo til Byen, saae de enkelte gode kjre Venner herude, som jeg stter Priis paa. Men seer jeg Dem

nu ikke i denne Periode, min kjreste

Ven, saa har jeg to

portraiter af Dem, der ofte komme frem, nu skal det Eene rigtignok sendes til Paris til Mrs Spring, men det Sidste, (De skal have Tak for, at De sad for)2856) er bleven saa dejligt, at jeg selv beholder det, og sender det frste til Springs. Skriver De mig til, da send mig lidt venlige Ord og Hilsner til de kjre Folk, jeg skriver om en otte Dage, og jeg veed hvor glade de blive derfor. Fra Bonn har jeg haft et kjrligt Brev fra dem begge, der er meget i om Dem. Deres lille Sn2857) har spurgt sin Moder som Andersen var gift og havde Brns, og paa det bengtende Svar, blev han bedrvet og sagde: At hans Brn maatte have vret meget lykkelige, for han vilde have fortalt dem saa mange dejlige Historier! - Tilsidst - men ikke mindst, takker jeg Dem for hvad De fortller mig om Deres Virksomhed, Deres hele Liv og Arbejde i denne Tid. Hvor glder jeg mig til Deres Biographie, hvilken Nydelse vil der blive for mig at lse den, det er det Frste

De har skrevet, som jeg ikke har fulgt gradeviis, efter som det er fremstaaet; det vil vre gandske Nyt - og dog hvor bekjendt!

At Deres dramatiske Oversttelser ogsaa giver Dem at bestille begriber jeg, at De lever meget selskabeligt, fornjer mig, jeg troer det er sundt og godt for de fleste Mennesker; og med Alt det min kjre Andersen, flyver Tiden, og vi med den, hvr paa sin Maade, til vi Alle engang samles i Roe, Fred og Glde!

Nu min kjre Andersen maae De love mig, slet ikke at vre urolig for os, vi har det saa godt og hyggeligt, efter hvad man siger mig er der slet ingen Fare paa Frde, eller Grund til Frygt - ja jeg synes endogsaa her er saa dejligt landligt; men fra denne landlige Eensomhed flyve mine Tanker dagligen til de Kjre der tumle dem der indenfor de snvre Volde.

Gud velsigne Dem for al Deres broderlige Kjrlighed for os, lad mig engang imellem hre lidt fra Dem. Fjrn som Nr, uforandret

Deres systerlige Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost