The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. februar 1834
Fra: Christian Voigt   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn d 12 Febr. 1834

Kjre bedste Andersen!

Allerede for en Tid siden havde jeg begyndt paa et Brev til min kjre reisende Ven; jeg begyndte nemlig strax efter Nytaar, hvor haardt det end var mig dengang at skrive; det var nemlig opfyldt med et temmelig vidtlftigt Udtog af Molbechs Recension i Maanedsskrigl, og jeg havde der paa Din Vii s sgt at drage Honningbgsaa af giftige Blomster; om det nogenlunde var lykkedes mig, det veed jeg ikke, det er ogsaa ligegyldigt, da det nu er brndt, efteratjeg har faaet dit sidste Brev, der baade gldede Qg bedrvede mig; skulde jeg slutte af det til Dit Humeur og Befindende overhovedet, da har jeg uddraget et meget srgeligt Resultat; men jeg har paa den anden Side betnkt, at Du ofte har (om jeg saa maa sige) mrke ieblikke, hvori Dit Humeur er meget slet; nu ha aber jeg, at Du netop har skrevet i et saadant. Ei sandt, kjre Ven! Du er ikke altid saa fortvivlet, saa opbragt paa Dit Fdreland, fordi en enkelt gal Recensent er uretfrdig mod Dig? Du er ikke altid vreed paa Dine Venner, fordi nogle af dem ikke har forstaaet Din Agnete og Dig? Det frste Brev, jeg fik fra Dig fra Rom, er det interessanteste Brev, jeg har faaet fra Dig; hvor ofte har jeg ikke lst det! hvor inderligt har jeg ikke gldet og moret mig, hver Gang jeg har lst det, og hvor mange Andre har ikke det samme ved at hre det. Italien har aldrig forekommet mig saa bekjendt, og dog har jeg aldrig siden jeg var Barn, lngtes saa strkt efter at gjre dets nrmere Bekjendtskab. Dit sidste Brev, som jeg fik i Forgaars, har jeg alt omtalt; det er jo da rigtigtnok kun den frste Side der er saa haard, men den er og saa god som saa mange; det vrige er meget interessant, isr, dersom der i det nste Brev kommer en Beskrivelse af Carnevallet som Supplement; efter den lnges jeg meget. At Du omgaaes saa venskabeligt med Hertz morer og glder mig. Det er jo interessant at see 2 litteraire Uvenner at vre gode daglige Venner, han er vist et meget godt Mske, men noget sr. Din strke Lovprisen af Italien paa Danmarks Bekostning skriver jeg paa den vrige Bitterheds Regning: besynderligt om Du aldrig skulde fle nogen Slags Hjemvee. At det gjorde et strkt Indtryk paa Dig, at Du paa eengang fik alle disse Efterretninger fra Hjemmet, kan jeg vel tnke; men det, at de alle kom paa eengang, har vistnok ogsaa bevirket, at Du har betragtet hver enkelt langt farligere end de virkelig vare. Det er sandt, Molbech har vret grov, men netop det, at han har vret saa overdreven uforskammet og grov har skadet hans Sag; der er ingen som jo finder, at han har vret uretfrdig. Da hans Hensigt uden Tvivl er paa dine Skuldre at hve Palludan-Mller, saa troer jeg dog rigtigtnok, at han har fejlet i Middelet, hans usthetiske Hensigt og den uretfrdige Maade, hvorpaa han sger at naae den, har skadet Mller og jeg troer gavnet dig, Hvad nu din kjre Agnete angaaer, da maa jeg jo rigtignok tilstaae, at saavidt min Erfaring naaer, saa har hun ingen snderlig Lykke gjort. Nogle sige, det er Emnets Skyld; dette er saa fuldkomment behandlet og afrundet i Kjmpevisen, at det umuligt kan vre dramatiskt, at de enkelte Figurer trde frem som Marionetter uden Ndvendighed og uden at virke paa det Hele. Poulsen (fra Odense) siger, at Digtets Idee egentlig ligger udenfor Digtet selv, og derfor vanskeligt vil findes af almindelige Lsere, men at Forfatteren med langt mere Fasthed og Udholdenhed end han havde ventet, har vedligeholdt den, og derved er den bieven mindre lyrisk smuk. Saaledes er vi kommet til det jeg har imod den; jeg indse er det, det er ingen Feil, vel snarere et Fortrin ved den, at det Lyriske er traadt tilbage for Digtets Eenhed, for at Ideen bedre kunde afrunde sig til noget Heelt; man seer, at det er intet Barn, der har skrevet den; dersom jeg ikke feiler, saa er det det frste Digt, hvori (efter Heiberg) det Umiddelbare ikke spiller Hovedrollen, hvor Du har stillet Dig udenfor og betragtet Forholdene. Men Du veed, hvormeget jeg har elsket det Barnlige, Dit eget elskvrdige Jeg i Dine Digte, derfor maa det ikke undre Dig, at jeg frst maa vnne mig til denne, jeg troer totale Forandring i dit Vsen.

Nu er det Sengetid (12), snart faaer [Du] mere. Lev vel.

d. 1 Martz.

Forrige Gang jeg skrev, brd jeg temmelig pludselig af; jeg skal nu see at fortlle Dig lidt om Mskene her. Arnesen og Jacobus have meget travelt, de gaae op denne Gang, tnk A gaaer Op!! Gud veed, hvorledes det vil gaae; en Poet, eller (dersom du ngter det) saa dog en vittig, morsom Person, kan vist ikke godt forenes med jus, han er ogsaa meget fortvivlet. Graae har antaget en Informator-Plads i Jylland, han reiser i Slutningen af denne Maaned. Johan og mine Kjre i Faaborg leve vel og bede dig hilset. Vore vrige Venner leve vel. Med G. Collin, der er blevet Kammerassessor, spiller jeg Dam hver Dag i Foreningen. Det mrkvrdigste i Litteraturen er Amor og Psyche, lyrisk Drama af Palludan-Mller, han har nu sat sit Navn paa; det er virkelig smukt, det overraskede mig meget, jeg havde ventet et Sidestykke til Danserinden, men dette staaer langt, langt over. Heiberg har begyndt igjen at udgive Flyvende Posts, der er en meget kjedelig Schweizer-Reise, forresten har der vret adskillige gode Stykker. hlenschlgers Dronning Margarethe finder jeg smuk, jeg troer den er bedre end Tordenskjold. Paa Theatret skal opfres Pharuk paa nye, Tempelherren og Jdinden (den erindrer jeg, at Du siger at have seet i Paris) og la Straniera; man siger, at hl. skriver paa en ny Tragedie: Rveme i Terracina. Skuespiller H[olst] skal giftes i nste Maaned. Nu falder det mig ind, jeg maae ikke glemme at sige Dig, at jeg bragte Frue Lese dit Brev i Vinter, at jeg talte temmelig lnge med hende. Du har vist fr omtalt mig for hende, hun tiltalte mig saa bekjendt, saa moderligt, jeg kunde meget godt lide hende, i alt Fald morede det mig at see en Frue, der af min kjre Andersen betragtes som hans Moder. Lev vel, om 8 Dage sender jeg Brevet.

d. 11 Martz.

Dersom nu dette Brev skulde komme for silde! Jeg vil haabe, at Du bliver Paasken over i Rom, hvis ikke, da frygter jeg, men det var dog for haardt at have skrevet alt dette til ingen Nytte. I Lverdags blev jeg forhindret. H. P. Holst har udgivet et Bind Noveller, der er noget kjedeligt Hverdagssnak og en ynkelig Efterligning af Hverdagsforfatteren. W. Holst (Skuespilleren) har indgivet en Tragedie (Christian d. 2den), der er, saavidt jeg veed, temmelig maadelig, den blev ikke antaget af Directionen. Du taler i Dit Brev slet ikke om, hvad Du nu skriver, eller om Du skriver noget, det lnges jeg efter at vide. Agnete lste jeg i Aftes, og hver Gang jeg lser den, bliver den smukkere, jeg begynder alt at holde lige saa meget af den som af dine forrige Digte; fra L. Mller og Hillerup, samt alle Bekjendte skal jeg hilse.

Kjbenhavn d. 11 Martz 1834

Din stedse trofaste

Ch.Voigt

Husk, at du lovede mig et Brev fra Florenz. Kommer Dit Portrait hertil og paa Udstillingen i Foraaret, eIler hvor bliver det af? Jeg lnges efter at see det.

Monsieur

Monsieur H. C. Andersen

Voyageur danois, Cafe Greco

via de' Condotti

Rome.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus