The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 9. august 1854
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Brev fra Jonna Stampe til H. C. Andersen

Christinelund d. 9de August 1854.

Min kjre Ven Andersen! Naar jeg tnker paa den Aften jeg sidst skrev til Dem, Dage fr min lille Drengs Fdsel, hvor jeg ikke ahnede, at det var saa nr forhaanden, men var saa rask og lykkelig i Forventningen; naar jeg husker paa, at jeg Dagen efter mens jeg laae syg, saae mit Brev til Dem hnge paa min Brevvgt, og blot ventede paa at Henrik skulde tilfie to Ord for at det kunde forsegles - saa fler jeg bedst paa Forandringen fra da og nu, hvor lang Tid det er siden jeg skrev til Dem, og som det da var om Sommeren i den feireste Tid, og det nu er Eftersommer med klar Kulde, men dog med deilig Farvepragt, saa var det ogsaa dengang Sommer i mit Hjerte med et lyst Haab, og nu er det Eftersommer med Veemod og Alvor, men og med mange taknemlige og strke Flelser. Det var et saa stort Omslag fra Glde til Sorg, at vi mistede den lille sde Dreng, saa det er ikke saa let at forvinde; men i Tiden vil det jo kun vre i Moderens Hjerte at han vil leve og vil Gud! skal jeg heller aldrig glemme den store Fryd det var at have ham i mine Arme og den endnu strre Trst at vide ham i Frelserens Arme, fjernet fra og skjrmet for Syndens Fristelser. Mit Haab er at det ikke maae vre Tiden men Gud, der lger mit Saar.

Det var et deiligt og kjrligt Brev jeg fik fra Dem fra Sor, og det gldede mig inderligt i min Sygdom at see, hvor godt De forstod mig, og hvor kjrligt Deel De tog i vor Modgang. Opholdet hos Ingemanns var Dem vist velgjrende, den stille milde Fred, der lyser ud af Fru Ingemanns ine, og det elskvrdige, forniede Sind som Ingemann har, maae vist gjre godt, naar man som De trnger til Omhu og Kjrlighed; hos de to er der vist Intet der saarer; men naar nu Verden igjen gjr Dem Smerte, naar Vennernes Hengivenhed ikke altid er synlig, har De saa Trst og Styrke til at staae imod og dog blive Deres egne kjrlige Flelser tro? ak, kjre Ven! kunde jeg dog sige Dem, at i Frelserens Arme er der Trst og Mod og Haab at hente for et sygt og saaret Hjerte, som Menneskene ei forstaae. Bliv ikke vred at jeg taler saaledes; ville vi ikke Alle, naar vi see et lidende Menneske, yde dem den Bistand vi selv ansee for god, og er det anderledes med Sjlens Saar? byde vi ikke alle den lgedom vi selv have forsgt som god og lgende i vore Fristelser og Sorger?

Tak for Bgerne De har sendt mig, jeg er saa glad over dem og er nu midt i "Bazaren"; men Tiden til Lsning er kun knap for mig, saa det gaaer langsomt; dog vil det blive mig en herlig Tidsfordriv, naar nu Vinteren mere og mere nrmer sig. - Egen De plantede har hidtil staaet sig, men nu begynder den st see bedrvelig ud, saa jeg er bange for dens Fremtid. Brnene 1be nu forbi Vinduet, leende og raabende af alle Krfter, Rigmor er saa lystig og glad, at det er en Fryd og Astrid flger hende i alt; naar Rigmor skriver Brev til "Andersen", skriver Astrid ogsaa til "Anser". Nu hrer jeg Henriks Bsse knalde, saa fra ham kan jeg ingen Hilsen bringe Dem, da han ikke er hjemme nu, og ikke veed at jeg skriver. Levvel, min kjre Ven! Gud vre med Dem baade i Sorg og Glde og styrke og velsigne Dem! Tag altid mine Ord i Venlighed, saaledes som de ere skrevne, og viid at De til alle Tider har en urokkelig Ven i

Deres

Jonna.

(Til Hr Professor H.C.Andersen Kjbenhavn)

Tekst fra: H.C. Andersens Hus