Dato: 18. juli 1854
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Sorø den 18 Juli 1854.

Kjære Jonna!

Det var en solheed Dag igaar og de 7 1/4 Miil fra Christinelund til Sorø ligesaa besværlig, som 54 Miil paa Jernbanen, ikke at nævne ligesaa dyr. Penge er kun til at give ud, men det er dog for daarlig en Indretning med Postvæsenet, at man maa give over 9 Rdlr. for at fløttes ikke otte Miil. Nu, Veien gik og den første Kudsk glædede mig ved sin Lovtale over den unge Baron Stampes Dygtighed, som Landmand, Jordene paa Christinelund havde ordentligt "oppet sig". - Klokken 6 om Eftermiddagen var jeg i Sorø, og bragte Rigmors Blomster ganske friske til Ingemann, der var meget glad over Fortællingen om "Liden Rigmor", der troede han havde skrevet hendes Historie; Ingemann fortalte det til Flere der kom, Blomsterne staae i Dag paa hans Skrivebord, tæt ved Psalmebogen, som han jo reviderer; han sender Hilsener til Rigmor og naturligvis ogsaa til Moderen. Her er i Besøg en Fru Bülow jeg ikke kjender, hun boer ellers i Ferderiksbergby, her er hyggeligt, stille og lummert, jeg længes efter Havet og ruger med Tanken endnu over Einer og hans Brev, det er ret kjedeligt! At skyde Tankerne bort er at skyde ham bort, og det vil jeg ikke endnu. - .

Tak for Din Hiertelighed og Deeltagelse / mod mig, den fredelige Uge jeg tilbragte i Din Eensomhed. Du veed ikke hvor det greb mig dybt, den Inderlighed hvormed du bad mig blive endnu et Par Dage længer, end til om Fredagen, det var ogsaa kjærligt af Stampe at han gjentog det samme. - Det er en Vederqvægelse at være hos Mennesker, som holde af Een og hvor man er forvisset om at være gjerne seet. Rigmor og Astrid var saa søde, saa velsignede, hils dem begge saa hjerteligt forstaaeligt fra mig, som muligt. - Ogsaa "Svigermoder" var jo høist fortræffelig, jeg lovede hende en Haandskrift til en Mand i Stuttgart; og sender den heri Brevet tilligemed min Hilsen. - Gid Du nu snart og lykkelig maae staae karsk og blomstrende mellem os og Din lille Verden i Hjemmet. Med et fromt Sind, som dit, gaaer Verden vist sin stille Gang; gid den ret velgjørende maae det! - Jeg haaber at mine samlede Skrifter, idetmindste de seneste 4 Bind, snart er i Dine Hænder! - Hils Familien paa Nysø, men hils i Hjemmet fremfor Alt, tak Stampe for sin Venlighed mod mig, kys Børnene, hils Jomfruern og er Du i Ugens løb stemt dertil, saa send mig et lille Brev her til Sorø.

Din trofast hengivne Ven

H. C. Andersen.

E.S.

Paa Reisen over Præstø til Sorø havde jeg dog troet at være uden elskværdige "Beundrere", men nei! tænk i det lille Næstved, mens jeg der sad og ventede paa Extrapost, kom Apotekeren og mældte "engelske Damer" der ønskede at hilse paa mig, jeg gik da ned til disse, traf fire qvindelige Personer; to danske og to engelske, den ene af disse Moderen sagde mig en Deel Venligheder om "min Berømthed i Engelsand". Se, hun var smuk og hjertelig, Datteren særdeles nydelig, de kjørte til Bellevue, det var de af Fru Raben forventede Fremmede. De syntes mig meget elskværdige.

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 6, 82-84)