The Hans Christian Andersen Center

Dato: 29. januar 1834
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

77. Fra E. Collin.

Kjbenhavn. d. 29de Januar 1834.

Fader kaldte mig ned fra Bogkammeret i dette ieblik og fortalte mig, at han havde faaet et Brev fra Dem, der rbede en hist mismodig, ja nsten fortvivlet Stemning, og at denne isr var foranlediget af mit sidste Brev til Dem. Kjre Andersen, er Deres Characteer endnu saa bld? jeg havde dog troet den noget mere hrdet ved de mange Anfald paa Deres Godmodighed, som De fra saa mange Sider har maattet taale. Jeg erindrer nu ikke meer, hvad jeg skrev i hiint Brev, som var saa forskrkkeligt; men jeg veed, at jeg var rgerlig; hvorvidt jeg havde Grund til det, maa De nu selv bedmme. I samme ieblik, jeg fra nsten alle de Venner, som have lst Agnete, hrer Klage og Bedrvelse over, at den er akkurat, som det Andet, De har skrevet, intet Nyt o.s.v. og idet jeg imde seer en nedrivende Kritik over det, faaer jeg et Brev fra Dem, hvori De er saa yderlig tilfreds med det selv, hvori De anseer det som et Mesterstykke, der efter guddommelige og borgerlige Love maa give Dem Stemme og Sde i Digter-Lauget. Fremdeles: i samme ieblik, da jeg er bleven brouilleret med Reitzel, fordi jeg ei vil lade mig skambyde af ham, i samme ieblik, da jeg fra de fleste Steder faaer Subscriptionsplaner tilbage med Besked, at Ingen har villet tegne sig, i samme ieblik, da jeg selv har den Ubehagelighed at faae Afslag med det Tillg: nei, jeg er rigtig ingen Ynder af Andersens Muse, eller endog ligefrem: jeg har mine Penge for kjre til at kaste dem saaledes bort, og jeg da foruden den Ubehagelighed at faae Afslag, endvidere har den at skjndes med Folk om Dem thi det maa jeg i samme ieblik siger jeg skriver De mig til, hvorledes De vil ekspedere over de i det Mindste 100 Rbd., som De faaer for Agnete;! Kan De ikke tnke Dem, at det naar jeg sidder og beregner, hvorledes jeg kan dkke Udgivterne med Trykning, Papiir o.s.v. tilsammen over 100 Rbd., og idetsamme faaer en Beregning fra Dem paa et Overskud af 100 Rbd. er, ligesom jeg fik et Slag paa Snuden; og kan De ikke tnke Dem, at man bliver rgerlig, naar man faaer et Slag paa Snuden, naar man faaer det af Vennehaand; er det af Fjendehaand, da slaaer man igjen.

Men jeg troer, Gud forlade mig, at jeg igjen bliver rgerlig. Det var ikke min Mening; jeg er forresten i meget godt Humeur og temmelig rask. Jeg kan sige Dem, at jeg aldrig fr har holdt meer af Dem, end jeg nu gjr. Jeg kan ydermere sige Dem, at jeg endnu har Haab om, at De ikke skal fortryde, at Agnete er gaaet ud paa Deres Forlag; Jeg kan endydermere sige Dem, at jeg dog har truffet Flere, som synes godt om Agnete. Geheimeraad Msting takker Dem for Dedicationen og beder mig hilse Dem ret meget. Nu vil jeg holde op, for om lidt skal jeg hen og see Guerillabanden af Overskou og Bredahl.

d. 30te Januar. Jeg har nu seet Guerillabanden; den gjorde Lykke; jeg tr endnu ei tillade mig nogen Dom om Musikken. Saasnart De har faaet dette Brev, maa De lade mig hre fra Dem; jeg lnges meget derefter, jeg har ikke lnge hrt fra Dem, i Brevet til Lovise var der en Hilsen til Alle, i undtagen til mig; det er en Ting, jeg ellers ei lgger Mrke til, men der frapperede det mig. Skriv mig nu til, at De er i godt Humeur igjen, De kjender mig jo og veed, hvormeget jeg holder af Dem. Lad mig saa niagtig faae at vide Deres Opholdssted; jeg skal da atter skrive Dem til, og kan da vel blandt Andet fortlle Dem om, hvem der i Aar faaer Stipendier af Fonden.

Lev vel, kjre Ven, og tag ikke Feil af mig fordi jeg for har vret Deres

rgerlige, nu er jeg Deres rlige Ven

E. Collin.

Hermed havde jeg besluttet at ende Brevet; men da der er meer end nok Papiir endnu, vil jeg dog for Lier meddele Dem en Sang, som jeg skrev til Faders Geburtsdag sidst; vi sad hjemme i den gule Stue og sang den i en ganske lille huuslig Familie Kreds.

Mel. Komm lieber Mai und mache.

1.

O kom dog snart tilbage

Du Aarstid blid og skjn,

Da Jg'ren gaaer at jage

Alt udi Skoven grn.

Da Skovens Vinterfrakke

Forsvinder for vort Syn:

Komm lieber Mai und mache

Die Bume wieder grn.


2.

Hver Tid har sine Glder,

Hver Tid har noget Skjnt,

See Vaar og Sommer klder

Den ngne Jord i Grnt.

I Hjemmets lune Bolig

Jeg elsker Vintren meer

Den har en vis fortrolig

Og huuslig Characteer.


3.

Som Fuglens Sang fra Hkken

Her Glden ofte ld:

Vor Glde var som Bkken,

Den Bk, som sagte fld.

Hver af os var en Kilde

Til Lunets muntre Elv,

Naar ingen Anden vilde,

Saa skrev' vi Viser selv.


4.

Hvis I lidt Tid vil give,

- Det holder sagtens stivt

Saa skal I faae at vide,

Hvorledes Fa'er blev givt.

Det skal jeg Eder sige:

Han gik i Skoven grn,

Saa mdte han en Pige,

Den Pige hun var skjn.


5.

Hvert Aar paa denne Aften

Bli'er Fa'er fdt om igjen,

Vi ta'e ved Druesaften

Heraf Anledningen,

At klinke dygtigt sammen,

Som fr paa dette Sted,

Vi sige Alle: Amen,

Og gamle Bjuti med.


6.

Saa reis Jer fra Jert Sde

Og skjnker bredfuldt Maal,

Enhver, som er tilstede,

Skal drikke Faders Skaal.

See kun, hvor trt han sidder

Og nyder sin Honneur;

I Byen er han kun Ridder,

Her er han Commandeur.

Glem ikke, Andersen, hvad jeg har bedt Dem ofte om, at notere, naar der falder Dem noget mindevrdigt ind fra Deres Ungdomsliv. Deres Erindringer bevarer jeg trolig, intet Menneske har faaet dem at see. Det Brudstykke jeg har, ender med den Afskedsbillet De fik fra R. V. og derpaa en endnu ufuldendt Afskrivt af Ingemanns Brev angaaende Deres Phantasier og Skizzer, hvilket Brev De siger at ville meddele, forinden De gaaer til den smertelige Oplsning af Deres Hjertes frste Kjrlighed. De tjener mig, De tjener Dem selv og Deres Minde, ved at fortstte disse Erindringer.

D. 1ste Februar. Emil Hornemann, som i forrige Sommer var i Neapel, beder Dem hilse Etatsraad Vogt, Ambrosio, Brochenhuus og Prindsesse Pignatelli; skulde De trffe Sangerinden, Demoiss: Toldi, da kan De sige hende, at hun har gjort Indtryk paa hans Hjerte.

Alting er forresten her ved det Gamle; den eneste vigtige Forandring i vores Familie siden Deres Afreise er Gottliebs Givtermaal; jeg er endnu den samme Forlovede, og vedbliver vel endnu i flere Aar at vre det; jeg klager ikke derover, jeg er lykkelig i min nuvrende Stilling. Fader og Moder og mine Sdskende og andre Kjre ere, Gud skee Lov, raske; min Jette har Gud vre lovet ogsaa god Helbred; hvad har jeg saa meer at nske. Fra alle Disse hilses De hjerteligt; lad mig nu snart hre fra Dem, kjre Andersen.

Deres Ven

E. Collin.

Hils Fritz Petzholdt fra mig og fortl mig noget om ham. Det er sandt, De er jo i Neapel, han i Rom. Trffer De Hertz, da hils ham fra mig.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin