The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. januar 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Voigt
Sprog: dansk.

Rom den 21 Januar 1834.

Min kjre, kjre Ven!

Uagtet du ikke har svaret mig paa mit sidste Brev, som jeg afsendte Dagen fr jeg modtog dit, og den der er ude mere kan trnge til Brev end den der er hjemme, maa jeg dog i Dag sladdre med dig, da Posten intet bringer mig. Det er som jeg var blevet nogle Aar ldre siden jeg sidst skrev; man siger jo ogsaa, at i Syden bliver Folk tidligt gamle, desuden kommer der i de enkelte Breve jeg faaer fra mit Fdreneland saa meget kold Luft at det nedbryder mere paa mit Legemlige end Italiens evige Sommer kan opbygge. Mine Venner have nu eengang den Troe, at jeg altid [skal] have nogle iblandt dem, der kun overse mig med Kjlerie, og at jeg saaledes maa have strenge fornuftige Venner, der pege paa Pletterne i mit indbildte Blomster-Liv, men Ulykken er at de nsten alle forfalde til denne Strben og saaledes bringe Alle mig kun Gift og Kulde samlet fra tomme Sladdrere og klygtige Hjertelse. Du kjre Ven er virkelig een af de faae der ikke synes at stte en Glde i at bedrve mig eller vre den Belrende, som jeg ved min Godmodighed har ladet fr Enkelte tillade sig. Molbeks Galskab, som ogsaa Herts antager det for, ja tnk en Gang vil trste mig [for], er mig bekjendt. Vor Herre veed hvor[for] de fornuftige af Medlemmerne for Maanedsskriftet tillader denne Sammenskriver, der kun snakker efter Mode, fre Qrdet; men hans Tid kommer ogsaa; det vilde see slemt ud, om man rrte op i hans Reise der er skrevet ud af Bger, rrte ved Don Carlos, Antikkerne og Theatervsenet. - Hertz er meget forbittret paa ham. Dog ikke hans Skriverier (Molbecks) gaaer mig til Hjertet, men den ukjrlige Maade man hos Venner optager Agnete paa. Denne Eftersnakken, denne magelse Bitterhed og Fordmmelse af mit Arbeide har i Forening med Mere ret snderknuust mig. Alt kom paa samme Tid jeg var noget rystet over min gamle Moders Dd og man havde nr bragt mig til Fortvivlelse, en lille Feber fulgte paa og nu har jeg mere vundet end tabt ved mine Fjenders Ubillighed. Man bruger her i Italien at lgge en tung Byrde paa Palmetret for at det skal voxe kraftigt, det samme hndes omtrent med mig, jeg bliver klogere derved, skjnt det er en haard Cuur at komme til Erkjendelse med sig selv og Verden. Hvad jeg i mit stille Sind nu har besluttet veed kun Gud, der vil forunde mig Kraft; jeg er nu blevet et andet om ikke bedre Menneske, Mildhed kunde gjre mig til det fieligste Barn, det frommeste Menneske; Ubillighed og Kulde fder Trods og Selvbevidsthed. Hvor deiligt er ikke Alt her i Italien, Vinteren var som en Foraarsdag hos os, Roserne have blomstret den hele Tid, Laurbraleerne havde og har endnu det ttte Lv, Orangerne ere gule og Luften blaae og klar. I Dag har det vret Sommer. Lazaronerne gik ngne, kun med korte Buxer paa, i Gaderne; jeg lever mellem Oldtidens Skatte, mellem Raphaels og Domenichinos Mestervrker, disse Maaneder komme aldrig meer; jeg kunde have vret lykkelig men man har myrdet min Glde ved bittert at udpege mig; det bittre og Alt - Alt kommer fra Hjemmet. Gud tilgive dem! Lad ingen af vore unge Venner lse eller hre dette paa denne Side, maaskee burde jeg ei engang have skrevet det, men mere end min Moders Dd, mere end Molbeck, mere end Dommen over Agnete, er det [det], som har grebet mig. - Dog nok herom! Julen gik meget festligt, det gamle Roma forenede de tre nordiske Riger igjen. Danske, Norske og Svenske udgjorte et Folk; de tre Rigers Vaaben bleve ophngte. Salene vare smykkede med Laurbrgrene; et Granetr kunde vi ikke faae, men et mgtigt Laurbrtr. Som Kjttere kunde det ikke tillades os at vre lystige inde i Pavens Stad, men vi fik et bedre Locale; 2 store Sale i Villa Borghese tt udenfor Porten, det ligger mellem en Pinie og Cypresskov, som var ganske grn; Varmen var saa stor, at vi gik sommerkldte; Alle havde vi Vedbend-Krandse om Hovedet og Damerne Rosenkrandse, thi vi havde danske og svenske Damer. Da de sammenskudte Penge udgjorte over 200 Rdlr. dansk og man desuden gav hver for 1 Rdlr. Presenter, vare der en stor Deel af Vrdie, den kostbareste, kjbt for den bestemte Pengesum til Presenter, var et Slvbger med Indskrift: Juleaften i Rom 1833. Ved LykkespiIlet vilde min gode Stjerne, at det tilfaldt mig. (Det har kostet henved 7 Species). Hertz fik en Antik-Ring, men tabte den paa Hjemveien. Herts er jeg kommet til at omgaaes meget med, det store Roma lader glemme meget af hvad der skeer i det lille Kjbenhavn, min Ven bliver han aldrig, men jeg har faaet megen Respekt for hans Aand, og vi spadsere tidt sammen, taler om Kunsten og Naturen i den virkelige Verden. Han viser megen Venlighed. Thorvaldsen hdrer mig imellem med sin Vesit, har to Gange hrt Agnete og stter den lige saa hit, som Folk hjemme stte den lavt; fornyeligt forrede han mig 30 Conturer af sine Basrelief. Han giver mit Talent megen Erkjendelse. - Daglig bliver Rom mig interessantere, daglig seer jeg hvor lidet dog 4re Maaneder er her; hvilke Skatte, og hvilken Afvexling i Folkelivet! det er noget vi hjemme i Norden ikke kjender, saa lidet som det magelse Klimat. Gud hvorledes skal det dog gaae mig, naar jeg kommer hjem til Taagen og den evige Vinter. I disse Dage er her en moersom Fest, nemlig St. Antonii, da bliver Dyrene velsignet. Alle Heste og sler ere pyntede med Silkebaand og Kanetppe, Hale og Manke Httet; de fres hen for Kirkedren, hvor en Fransiskanermunk lser over dem og en anden kaster Vievand paa dem. Alle Vinduer er opfyldte med Mennesker, Madonnabillederne og Korsene ere behngte med lasede Drenge der see til. Julenat saae jeg Christi Vugge, og Juledag kjrte Jesus i Kareth og Soldaterne presenterede. - I forgaars havde jeg et Eventyr med en Nonne; Hertz og jeg spadsetede op til deres Kirke, men den var lukket, jeg varkjk nok til at ringe paa Klosterdren og nu aabnede en ung nydelig Nonne Dren. Hun skreeg slet ikke, thi Sstrene vare i Kirken, hun talte fransk til mig, havde et saa nydeligt Vsen, rdmede og var allerkjreste, jeg gad nok have vret hendes Sster. Skade vor Samtale var kun eet Minut, den dreiede sig om Kirken: hvor hun sagde der ingen Mallerier var. Siden jeg taler om Skjnhed, maa jeg dog mlde, at Romerinderne ikke gjre stort Indtryk paa mig. Bnderpigerne fra Bjergene derimod ere ganske deilige og saa klde de sig saa malerisk, gaae som de fineste Damer paa deres Been. Det er ine! det er en Figur! Dog maa du nu ikke tro ilde om mine Udbrud; flgende Historie vil overtyde dig om mit gamle Jeg. Man maler mig i denne Tid; da jeg forleden sad for Maleren kom en Moder med sin 17aarige Datter og spurgte om han vilde bruge hende til Model; ja sagde &han, lad mig see hendes Bryst! - Jeg forstod ikke hvad de talte, da jeg ikke uden man taler meget langsomt kan udtyde det italienske Tungemaal; med eet kldte Moderen Datteren af, Srken faldt - og jeg fik en Rystelse af Undseelse - blev ddbleg, saa Kykler mrkede det og Historien om min Undseelse strax fortaltes de Andre. Ja man meente, at jeg burde males med Glorie for min Unbefangenheit. - Nste Gang bliver jeg vel ikke saa forskrkket for det Syn! Mit Portrt er frdigt, ligner ganske ypperligt og skal vre mesterligt malet. Flere af Kunstnerne have vret hos ham at see det. Jeg er godt og smukt opfattet; min lodne Krave hver ypperligt Ansigtet. Du veed rimeligvis at for tre Aar siden var her ved Karnevalet megen Spnding, det blev derfor forbudt med Masker, men iaar har Hans Hellighed tilladt disse igjen, saa at Glden er ualmindelig stor. I 8 Dage vil nu alle Gader vrimle med Harlequiner, Pieroter etc., det vil blive glimrende som i Gthes Tid. Jeg veed endnu ikke hvad Maske jeg tager, istedetfor altsaa at reise i disse Dage til Neapel, bliver jeg Karnevalet over og kommer omtrent den 12 Februar til Neapel, hvor Vesuv vist vil vise sig meget straalende, da det i den sidste Tid har vret saa uroeligt. Jeg gjr da Udflugter til Salerno, en Capri og de grske Ruiner i Pestum, lnger kommer jeg vist ikke. Ved Terracina som du kjender af Fra Diavolo er der i denne Tid en afskyelig Rverbande, der mishandler de Reisende; fornylig har de skaaret det mandlige Lem af en Prst; dog tnker jeg at slippe heelskindet igjennem, lidt Fare gjr Reisen interessantere! gjre de Kaal paa mig, da faaer du i dette Brev det sidste jeg skriver til Danmark. Iaftes var her en stor Fest i Rom, der blev to Kardinaler valgte, den eene var Roms Politimester. Husene vare illuminerede med brogede Papirs Lykter(!) og paa Gaderne brndte Tjretnder, der vare flere Musikehor og Drengene skjde smaae Kanoner af paa Fortougene. Hver Dag er en Fest, og da her ere 366 Kirker og henved 100 Gallerier, seer du nok, man nsten aldrig bliver frdig med at see, isr da hver Plet har sin Mrkvrdighed. I disse Dage er det fuldkomment Sommer; jeg har slet ikke haft i Kakkelovn i denne Vinter. Det er et Klima imod vort bar:bariske med den evige Vinter, der i 6 Maaneder har Taage og i 6 Uskoldt Solskin, som kaldes Sommer! - Her er 6 Theatre men de ere alle middelmaadige saa at jeg i 3 Maaneder kun har vret 4 Gange i Komedie. Rygtet siger at Siboni og Fonseca kommer hertil, er det sandt? Leth er rimeligviis nu i Paris. Hvorledes almindeligviis en Dag i Rom gaaer for mig, vil jeg skildre dig, maaskee kan det fltte dig i Tankerne herhen. Mit Vrelse er med Steengulv, min Overdyne et tyndt Teppe, mit eneste Vindue, skjnt Vrelset er 4 Gange strre end dit, er paa en Altan-. dr, som aabnes indad; udenfor voxe Blomster og Urter, og jeg seer over Naboens Orangehave til det ga[mle] Qvirinal. Klokken [Hul] gaaer jeg ud, forbi Thorvaldsen og ned af den uhyre hie spanske Trappe til Via Condotti for at drikke min Kaffe i Cafe greco, her finder jeg Landsmnd og Engelndere, Grkere kort alle Nationer. Jeg lser i de italienske, engelske, franske og tydske Blade, thi det ene Sprog hjlper paa det andet, aftaler nu med nogen at gaae i et eller andet Billedgallerie, eller hrer om der er en Kirkefest, i modsatte Tilflde traver jeg ud til det gamle Rom, kravler om paa Keiserborgen eller gaaer til et eller andet nrliggende Kloster; Klokken 12 samles vi til Middag i Lepri, drikker vor VUn og spiser nogle italienske tynde Retter og flyver saa i Caffeen. Jeg gaaer nu hjem at arbeide eller vandrer om mellem Ruinerne; Klokken 24 efter romersk Benvnelse, men Klokken 5 efter Dansk, er jeg med de andre igjen i Caffeen et Qvarteers Tid, gaaer saa om og seer Folkelivet og tilbringer Resten af Aftenen i Kneipen = Osteri a e Cusina, som det kaldes; her sidde gamle og unge Kunstnere, Tydske og Danske i lystig Forening; vi faae hver vor Viinftaske; nogle sidde i Skjortermer, Alt er saa frit som muligt; Sang og Vittighed vexler. Zeuthen kommer hver Aften i Schlaffrock og en frygtelig stor Stok i Haanden, han seer ganske ypperlig ud; en sand Philosoph. Han har ellers vundet os Alle ved sin Godmodighed. Efter Kneipen - gaae vi tidt i Maaneskin til de gamle Ruiner eller jeg sidder og arbeider til ud paa Natten; seer jeg da ned fra Altanen, saa gaaer der enten en betnkelig Skikkelse, indsvbt i Kappen og lurer, eller der kommer en lystig Ungersvend med Zitaren, som han spiller paa. Man synger hele Aftenen paa Gaden og naar mit Humeur er der til, traller jeg danske Viiser med saa hit som nogen Anden. Her er uhyre megen Frihed. Bres Sacramentet om, da knle alle Mennesker paa Gaden, den Fremmede behver kun at tage Hatten af. - Saaledes som mine Pengesager nu staae, ndes jeg alt til at vre hjemme i September; jeg kan grde, naar jeg tnker derpaa. Til Paaske er jeg alt fra Neapel igjen og her tilbage i Rom; men bliver kun her 3 Dage og reiser saa til Florents og Venedig; lad mig derfor finde et Brev fra dig her i Rom, men send det saaledes hjemme fra, at det kommer her til Cafe Greco fr Paasken (18 Dage bruger det fra Danmark til Rom). I Neapel skal jeg begynde paa et Brev til dig, men som jeg frst afsender fra Florents. Her flger et Brev til Collin; det er aabent, da det saa ikke gjr dette Brev dyrere for dig. Vil du stte en Oblat for og naar denne vel er tr, sende det til sin Bestemmelse; du seer det er af Vigtighed. Hils Arnesen, beed ham skrive et Par Ord i dit Brev, hils din Frue og hendes Dtre, Jacobus, Graae og isr din Familie.

Din broderlige

Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus