The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. juni 1854
Fra: H.C. Andersen, Einar Drewsen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

[16 Juni 1854]

[Fra Einar Drewsen, som har skrevet i st.f. aa]

Tusind Tak, kjre Fader for Mynten, den var mig meget velkommen, jeg har allerede vret henne og bestille mig et Par Sommerbenklder; det er overmaade morsomt saaledes at gaa med mange Penge i Lommen, og have den Bevisthed, nr man ger forbi Boutikkerne "Det og det kan Du kjbe hvis du vil"; jeg kan derfor ikke tilstrkkelig nok takke Dig derfor, Du har gjort mig en meget stor Fornielse derved. –

Andersen vedbliver desvrre at vre syg, han ger ikke ud uden om Aftenen, nr vi skal i Theatret, og jeg m derfor g alene; jeg er allerede ganske bekjendt her i Mnchen, ger hver Dag i Pinakothek og Glyptotek og i en Mngde Kirker, – fortl Moder det, det vil vist glde hende at jeg er bleven s gudelig, – spadserer i Buegangene ved Slotshaven osv. osv. Vi havde en ung Englnder til Reisekammerat fra Innsbruck; han bor ved Siden af os og jeg er tidt inde hos ham, vi gjr dygtig Commers / sammen. – Andersen er aldeles overhngt med Verehrere; det m vre en egen Fornielse at se ham ligge med Grdomslag paa Sofaen. E[n]dnu en Gang Tak for Pengene!

Einar.–

[Fra H. C. Andersen]

Kjre Ven!

fortrffelige Etatsraad; da Einar allerede holder op med at skrive, kan jeg ikke lade saa meget ddt Papir gaae med Posten, jeg maa levende gjre det. – Her ligger jeg nu paa fjerde Dag med hede Omslag; Kongens Lge Geheimerath Gietl besger mig to Gange daglig, jeg maa have megen Opvartning i Hotellet, saa det nok bliver en dyr Historie, men seent nok er Hjlpen taget. Ulykken var at vi reiste og reiste, i Haab om at Hvelse og Smerte nok forgik, men da jeg kom til Mnchen var jeg i heftig Vundefeber, som jeg ogsaa havde af i forgaars; Lgen bad mig endelig vre saa rolig, som muelig, men da det var umueligt uden at den kjre Einar og jeg skulde vre af forskjellig Mening om de ubetydeligste Ting, saa kom jeg et Par Gange aldeles i / Feber-Vildhed, Skylden aldeles min! grd over Intet og har vist nok i disse sidste Dage vret mindre behagelig, men Einar er en god Natur og jeg har bedet ham ved hver Hvile af Smerterne at vre god mod mig, bre over med min Irritabilitet, der under denne Smerte-Feber er som et Glas der er overfyldt. – Jeg skulde til Kongen i Hohenschwangau, men i denne Uge er ikke Tanke om at kunne gjre nogen Slags Reise; endnu 8 Dage fra Dato, blive vi vist her, saa at man, dersom der skrives, f Ex til Einar, godt kan sende ham Breve afsendte Dagen eller den paaflgende Dag, efter at dette modtages. Jeg er endnu lidende, kan ikke tnke at skrive meer! min Haand er saa mat; jeg er glad ved at have Einar hos mig, og vil vre lykkelig om han, naar han er i Kjbenhavn, ret seer alle Lyspuncterne i vor Reise, og af disse troer jeg der har vret en Deel. Hans Breve maa sige det; jeg haaber at alle disse aande Glde, paa de to nr, da han kom til Mnchen, var trt af Reisen, og var frste Gang ene hjemme en Aften, i det jeg var hos / Dnniges, hvor man ikke lod mig slippe, men hentede Lge og jeg paa Stedet fik Omslag; kom saaledes seent hjem og da sagde han at han havde kjedet sig og skrevetdet bedrvede mig – dog i disse Dage bedrver og af[fi]cerer mig Alt. Det ligger i min Tilstand siger Lgen og br De derfor ogsaa over med dette sygelige Brev. Hils Deres Kone og Alle hjemme.

Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

E.S. Andreas Aagesen kom for to Dage siden, boede her i Hotellet og reiste imorges til Dresden, derfra over Hamborg hjem hvor han nok kommer om 10 a 14 Dage.

E.S. Med Lgens Tilladelse og strkt indpakket har jeg, for at Einar skulde vide Beskeed, vret to Aftener henne i Theatret, det er ude fr 9, men dog har jeg havdt ondt deraf.–

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 13, 685-88)