The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: *opmuntr*

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 1. januar 1834
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense Nytaarsdag [1834]

Det er nu 5 Maaneder siden jeg sidst havde Pen i Haanden for at tilskrive Dem, gode Herr Andersen! Det er en temmelig lang Tid som for mig i mit med dets sdvanlige smaae Sorger og Glder eensformige Liv er gaaet med temmelig Hurtighed. Dem maa denne Tid hvori De har flagret saa vidt omkring, hvori Deres Aand har modtaget saa mange ny Indtryk vistnok forekomme anderledes lang, og indholdsriig. Deres gamle Moders Dd178 , maa jo have smertet den gode Sn De altid var hende; men det er jo dog en stor Trst for Dem at hun saa ganske uden at lide gik herfra og hvad det sidste Halvaar ellers har bragt Dem, har dog vist som oftest vret opmuntrende, og gldeligt det vidner Deres sidste lange, underholdene Brev om179 , det var saa muntert, gldede og interesserede os Alle saa meget. Agnete er her i Byen ! Hempel har faaet den180 , jeg lnges ret efter at lse den, jeg kunne vistnok laane den hos Canceliraaden der (som Fader siger) altid har havt en Slags faible for mig; men det lader sig dog saa nysgjerrigt saa (isr da vore Exemplare formodentlig komme paa Mandag), jeg har ikke Mod dertil ! Jeg vilde dog saa gjerne tale lidt med Dem om Agnete, naar det nu blot ikke bliver for seent at skrive Dem til naar Bogen kommer hvad mener De?? Dog inden De kan besvare dette Sprgslnaal, kan jeg jo baade vre dd, begravet og glemt ! Gid det nye Aar maa blive Dem ret gldeligt, vi ville haabe det, De har jo saa mange der bede godt for Dem, Deres Moder i Himlen, og Deres Venner paa Jorden! Hvad kan jeg vel nske Dem?, at ingen Sirocovind, ingen Hjemvee maae nrme sig Dem, at De altid maa vre rask og munter faae Vesuv at see imens det endnu er ildsprudende, og ikke paany faae ondt i jnene af at lse disse tt skrevne Linier ! Nu ringer Klokken til Kirke Levvel for idag!

Tirsdag d: 7de Januar. Deres Agnete er her! Jeg takker Dem ret meget fordi at det Exemplar De havde tiltnkt os skulle vre min Eiendom181 . Collins have rigtignok ikke sendt det, men De har jo dog villet glde mig dermed, og det har fornjet mig meget, grumme meget! Bedstemoder har to Exemplare og sendte os strax det ene ind til Gjennemlsning, jeg har ogsaa alt lst det 3 4 Gange igjennem. Jeg har ikke grdt over Agnete; men da jeg frste Gang lste Deres Bog bragte den mig til at ryste, ja gjorde mig nsten syg, den forekom mig saa gyselig fortvivlet, som om Digteren havde fravendt Svanen dens blodige Piil, med Magt opreven alle sit Hjertes (jeg kan ikke engang sige, halvlgte Saar) for bestandig at have Vde til denne Piil, hvormed han da har skreven sin Agnete. Jeg har i de sidste Par Aar af mit Liv, om end ikke altid med Held gjort mig saa megen Umage for at have et ret jevnt Humeur, har hver Dag fortalt mig selv, hvor Uret det er af mig, der dog i saa mange Henseender har det saa godt, ikke altid at vre glad, og naar den sygelige Forknythed, som mit svage Helbred ofte medfrer aldeles overvlder mig saa at jeg ret smerteligt tnker og fler med Deres Spillemand "Jeg er jo dog til Intet her i Verden !" saa strber jeg med al den Smule Kraft jeg har tilbage at indprnte mig hvad Moder fr saa tit har sagt Man maa aldrig fortvivle det er den strste Utaknemmelighed mod Gud." Man maa aldrig kjede sig, derfor har man jo sit Arbeide; men da jeg frste Gang, havde lst Deres Agnete forekom det mig som om al Lykke i Verden var Sophisteri og Indbildning. Kjender De en gammel Vise der begynder saaledes: "Jeg beder skjn Jomfru medlidende vr, Saa glder det mig at jeg Liremand er!" Som Barn plagede jeg nsten daglig Moder for at synge den, og skjndt den altid gjorde et underligt veemodigt Indtryk paa mig, kunde jeg dog aldrig blive kjed af at hre den, det gik mig med den, som nu med Deres Agnete (bliv ikke vred over denne Sammenligning De veed ikke hvor kjr den gamle Sang er mig). Saasnart jeg havde lst Deres Bog ud, maatte jeg begynde forfra igjen, og frst da jeg anden Gang lste den, kunde jeg ret nyde alt det Skjnne deri, og der er saa meget smukt, saa meget som ret maa gribe Sielen, lige fra Mor Gjertruds "Javist jeg holder grumme meget af Dig!" indtil Bogens deilige Slutning; men jeg maa dog anfre de Stder som isr have tiltalt mig. [Her flger en Opregning af de Partier, som Henriette Hanck har heftet sig ved]. De er vist kjed af min langtrukne Snakken om een Gjenstand, isr da Alt er temmelig utydeligt fremfrt, jeg veed heller ikke hvordan det er, jeg troer jeg glemmer at skrive, jeg har ogsaa ganske tabt Lysten dertil, saa jeg nsten aldrig rrer en Pen og er i Brevgjeld til op over rene! Fru Lss har reent slaaet Haanden af mig jcg horer aldrig noget fra hende endskjndt hun skylder mig Brev, det bedrver mig virkelig. Hvor jeg nu er begjerlig efter at hre hvad andre Folk sige om Deres Agnete, det morede mig ret kort efter at Maanederne vare komne ud, at hre de forskjellige Domme om dem! Saaledes var jeg en Aften i et temmeligt stort Selskab, hvor Talen faldt paa dette ny Vrk af Dem, blandt de som havde lst det havde hver isr sin Yndlingsmaaned. Een holdt meest af "April", fordi den havde adskilligt tilflles med hans Naboerske, en anden foretrak af en Grund jeg kjendte "December".... Ja, sagde en ung Kjbmand "det er meget sandt, December, og Juni ere de bedste af alle Maanederne!" "Saa De har lst dem", spurgte jeg, og saa virkelig med en Slags Agtelse paa Mennesket. "Nei det har jeg just ikke; men i dem falde Terminerne ind!" Dog De har maaskee hrt dette bon mot fortlle i Hamborg! De kan ikke tro hvor Deres Breve interesserer os, de ere skrevne med saa megen Phantasie saa alt staaer saa klart for en. Efter deres venlige Linier fra Locle af 13 Sept. kunde jeg saa tydeligt tnke mig Dem i Hjemmet, der ved Skrivebordet med den bevidste Rynke i Panden, noget bleg, (som da jeg sidste Gang saae Dem i Kjbenhavn, og De havde faaet en Tand trukken ud) De har skreven den hjertelige og smukke Fortale til Agnete, og gaaer ind til Familien for at lade Brnene bortspge de Griller, som Tanken om Hjemmet, og den alvorlige Natur omkring Dem har fremkaldt! Nu er Fuglen over Alperne, midt blandt Italiens Kunstskatte, og under dens rene milde Himmel imens vi fryse i Hjemmet, o, hvo der dog kunde tilbringe blodt en eneste Dag i Rom eller Florenz ! (Jeg tror De leer ad mig?) Ja meget fik jeg vist nok ikke at see i een Dag, men dog altid noget, og jeg er fornjet med lidt! Det var jo deiligt at vi vare med ved Raphaels Begravelse, og siden saa vidt omkring med Dem, jeg lnges efter at gjore endnu flere Smaareiser i Rom, og de Andre vist ogsaa! Carnevalstiden maa vre meget morsom, men er det ikke farligt med alle disse maskerede Mennesker, der kunne jo gjerne vre Banditter deriblandt Det feiler vist ikke at De jo gjr Vandringen til Ccilia Metellas Grav, min Tante har saa ofte flagret om dette Monument, hvis De besger det, tnk da, medens De staar midt i Mur Cylinderen, og seer ud mod den klare Himmel paa Deres Venner i Fyen og bring mig hvis De kan, og husker det, en lille Erindring med fra dette Sted! Dog, De har maaskee alt vret der! Vi have ret havt en mrk Juel iaar, idelig Regn og Blst, hos os havde vi gldet os saa meget til den, vi skulle Alle vret samlede; men saa blev vores kjere lille Gusta syg, at Scharlagfeber, og Halsbetndelse, saa hun maatte blive hos sine Prstefolk, hvor hun jo rigtignok har det grumme godt (men det er dog ikke Hjemmet), medens vi Andre ret vare angst for hende. Feberen grasserer ogsaa strkt her i Byen, der de saa mange af den, og vi ere lidt bange, da ingen af os have havt den. Det er saa koldt idag. Vinteren har dog noget meget trist ved sig, isr naar Veiret forbyder en at vre i Luften, og man maa njes med at see paa den spidse Gavl af Gjenbohuset, som saadan nogle og tyve Aar efter hinanden har vret ens daglige Udsigt; men saa ere jo ogsaa Aftnerne desto hyggeligere, og vi have det ret hyggeligt hos os! Har De ikke Lyst til i Tankerne, at besge os lidt? De kjeder Dem jo rigtignok i Odense; men blodt for et jeblik, her er Plads til Dem ved Bordet, Themaskinen synger paa det, og blerne sladdre paa Kakkelovnen. Ikke sandt De kommer? De skal i det mindste finde venlige Ansigter, og da det er min Uge lover jeg Dem (som Gjest) den frste Kop Thee og det bedste ble! Nu leer De vist igjen af mig, men De vil jo have et tt Brev, og saa maa De ogsaa tage tiltakke med hvad jeg kan opvarte med ! Jeg har saa mange og hjertelige Hilsener til Dem fra mine Forldre og Sdskende, de synes Alle saa godt om Deres Bog. "Hvor Livet dog er tungt, og hvor det er en svr Kunst at leve!" sagde Thea da hun havde lst den, "jeg kunne gjerne grde en heel Aften over Agnete!" Ja Gud tilfjede Caroline, hvor den er smuk; hvor den er elskelig, hvor den er heinisk! (den strste Roes hos hende), men fortl nu ogsaa Andersen, naar Du skriver hvor godt jeg synes om den!" Jeg skal ogsaa hilse Dem ret meget fra Betty Salomon, hun er rask, og kommer nok snart en Dag herud for at besge os, og for at hre "Agnete" forelse, som hun endnu ikke kjender. Gud veed om dette Brev skulle naae Dem! Naar hrer vi nu noget fra Dem? Nu ved jeg slet ikke mere at fortlle Dem. Bedstemoders og Tantes Breve maa jo ogsaa omtrnt indeholde det samme, og da mit som det lngste formodentlig bliver sidst lst vil det kun vre et da Capo af de Andres. Lev nu vel, ret vel gode Andersen, og naar De tnker paa Danmark, da glem ikke ganske Fyen, naar De mindes Fyen, ikke Deres ssterlige Veninde

Henriette.

Mit Brev er for langt til, at jeg selv har Taalmodighed til at lse det igjennem, hvordan skal det da gaae Dem; men det er jo dog fra Hjemmet og De tnker Dem nok selv,.!? kort alle Interpunktioner deri som jeg formodentlig har glemt Levvel! Fra Guldbergs kan jeg hilse det er ikke ret lnge siden at jeg var samlet med Stinne og Petra i Bispegaarden, det lader som Familien lever op paany, de have spilt et Par Smaastykker i Julen: "Guldbryllupsfrierne", og Destilateuren i Knibe, det skal have vret meget morsomt, og gaaet srdeles godt! Schleppegrel er meget lykkelig over Deres Hilsen, og nsker den gjengjeldt; At Christiane Hofmann182har havt Bryllup veed De vel?

[Langs Randen] Der maa slet intet hvidt vre paa Papiret siger Bedstemoder, nu saa skal denne Magina ogsaa bruges til at fortlle en af hendes Svermerier "Det er dog forunderligt" sagde hun paa en Kjretour i Maaneskiin; "at tnke sig at denne Maane baade skinner paa Andersen og os," var det ikke svermeriskt, hun holder rigtignok grumme meget af Dem, og De vil vist altid i hende finde et Moderhjerte, for det Himlen har bervet Dem.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost