Dato: 8. april 1854
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 275. Fra H. C. Andersen.

Kjøbenhavn den 8 April 1854.

Til Frøken Henriette Wulff

i Sorrent.

Min kjære søsterlige Veninde!

Deres Broder kom her til Danmark netop den første April, og Dagen efter, min Fest, bragte han mig smukt Deres Hilsen og Lavaen fra Vesuv; det var en saare deilig Foraarsdag, alle Skibene flagede, paa Gaderne saaes mange engelske Søeofficerer, hele Flaaden2825) laae i Kjøgebugt, jeg har seet den oppe fra et Loft; Dampskibet2826) gik med mange Mennesker der ud, hvor anderledes denne anden April og 1801; velsignet om alle gamle Tider saaledes gled over i Fred og Venlighed. Jeg var imidlertid paa min Fød­selsdag i et usædvanligt tungt Humeur, tænk 49 Aar og endnu og altsaa altid, kun med saa liden Livs Resultat, hvad har i Grunden min Virken været, jeg har nu selv ganske andre Fordringer af mig. Mine Venner og Veninder tænkte smukt paa mig og jeg fik mange deilige Blomster, selv fra aldeles ubekjendte. Dagen efter bankede det i Morgenstunden paa min Dør og en meget smuk, neppe meer end 17 aarig Pige, godt klædt og noget forlegen, bragte mig et Brev, det var fra hende selv, og der stod at det var hendes høieste Lykke en eneste Gang at kunne tale med mig og takke mig for mine Skrifter; jeg blev ganske forlegen og keitet; det var en kort Sam­tale, hun gik og lidt efter kom en Dreng med en stor Levkøi, en Dame paa Gaden havde sagt at han skulde bringe den og sige »for den anden April! « - Drengen gik og nu kom min Vertinde og sagde,: »see hurtigt ud af Vin­duet da kan De see Damen som har sendt Drengen op med Blomsten, hun staaer i Forstuen og er ung og meget smuk!« jeg saae ud og det var netop den unge enthusiastiske Pige som kort forud havde været; hvem hun er kan jeg imidlertid ikke komme efter. See det var det Eventyr. Jeg tænker saa tidt paa Dem, der gaaer ved det smukke Middelhav, hvor Orangerne groe, men De er mig dog alfor ene der og jeg kunde ønske Dem hellere her ved Sundet under vore Bøge. Vinteren her har ellers været saa usædvanlig mild; jeg har endnu ikke brændt op en Favn-Brænde. - Om fem Uger tænker jeg at være paa Veien til Triest og Wenedig, jeg vil gjøre en lille Fart paa 6 Uger til Nord-Italien og Tyrol,2827) Sommeren derimod tilbringer jeg her i Danmark.2828) Paa Theatret have vi faaet en smuk Ballet af Bour­nonville: et Folkesagn,2829) med en særdeles skjøn dansk Musik af Gade og Hartmann, den sidstes Deel deri forekommer mig meest original. Iaftes saae jeg Hauchs nye Drama: Gjengjeldelsen,2830) der blev stærk hysset og det er ogsaa det mindst heldige jeg endnu har seet af Hauch, det er aldeles en 20 a 30 [Aar] tilbage i Smagen, beslægtet med Korsridderne og Deo­data.2831) Alle Heibergs frembaarne Nyheder ere, paa Balletten nær, ikke hel­dige. Gamle Fru Gyllenborg2832) har havdt den Ulykke at brække Laarbenet, hun stod stille og sank af Alderdom om; neppe kommer hun mere til at gaae. - Udstillingen iaar frembyder ikke meget interessant. Nogle Arbeider af Simonsen - han er blevet Professor2833) - tiltale mig mere end hvad jeg tidligere har seet af ham. - Marstrand med Kone2834) ere i Venedig og blive der til Sommer, da gaae de til Como-Søen. - Worsaa seer De vel, han er paa Veien til Neapel, derfra gjør han vel en Udflugt til Tassos By,2835) det kan jo blive et glædeligt Møde. - Glæsers nye Syngestykke: den forgyldte Svane2836) gjør ingen Lykke, lidt bedre, dog ikke stort, gaaer det med Rungs: Studenterne i Salamanka. Ved sidste Konsert blev for første Gang givet Gades »Elverskud«,2837) det er særdeles smukt, det er Romanzerne om »Hr Oluf rider saa vide« og »Han lagde sit Hoved til Elverhøi«. En ny norsk Tragedie af Munck: Salomon de Caus c: Dampkraftens Opfinder,2838) interesserer mig. Fra Mathilde Ørsted og hendes Moder mange venlige Hilsener; een som tidt og venligt taler om Dem er Ingeborg Drevsen.

Kunstacademiet har forleden feiret sin hundredaarige Fest.2839) Krigsmini­steren,2840) siger man er gaaet af, man nævner Baggesen, som hans Efterføl­ger. See her har De alt Nyt mellem hinanden, saaledes som jeg ihast har kunnet putte det i Pose. Hils Landsmænd og Landsmændinder fra mig, og glæd mig snart med et lille Brev. Maaskee mødes vi paa Alperne?

Deres trofast hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling