The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. februar 1854
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 272. Fra Henriette Wulff.

N 5 Rom Piazza d'Espagna d 4d Januar [c: Februar] 54.

Min kjre gode Andersen! I Dag har jeg to

herlige Breve fra Dem at takke for, det Sidste ankom i Gaar, det Forrige for otte Dage siden, og ofte har jeg lngtes efter at tale lidt med Dem, - men Tiden i Rom har Vinger paa, der ere store og fre os afsted med sig i ilende Fart! Det i Gaar var N. 6, men ikke allene for Antallet, endnu mere for Sindelaget, for hvrt kjrligt godt Ord, som de da Alle ere i Deres Breve, fler jeg saa glad og inderlig taknemlig, og skatter det Alt

og Dem, saa hjt som noget Menneske kan. Men det er jo en gammel Historie men som for mig er evig ny,2800) til mine Dages Glde, da jeg synes det er blandt de bedste Glder vi har her, ret at stte Priis paa og holde af hvad der i Sandhed fortjner det! Jeg trffer naturligviis en Masse Mennesker der Alle kjende og skatte Dem, jeg mener af alle fremmede Nationer, at vre en Ven af Andersen er et aandeligt Pas, der gjr Een meget gjeldende, og jeg gjr ofte megen Lykke derved, der glder mig, og jeg tr nok sige, at jeg der ved isr nyder og fryder mig ved at De er saa afholdt og respecteret, at Gienskinnet fra Dem, belyser smukt Deres Venner! - Af Landsmnd2801) er her et trsteslst St i Vinter, med Undtagelser naturligviis. Af Kunstnere er her gandske fortreffelige Mennesker af alle tre Riger, og bogstavelig kjender jeg ikke Forskjeld paa Dansk, Svensk, Norsk iblandt dem. Puggaards Huus er Samlingstedet for alle dem, der har virkelig Sands og Glde af Rom; han er meget gjestfri og de to Damer i hans Huus2802) meget afholdte, sande dle Nature, Heger're veed De. Vejret er nu gandske herligt, jeg troer nsten Foraaret er begyndt, det er nsten for varmt i Solen; da den romerske Luft jo ikke er let, faaer man snart nok af Varme her, dog jeg jo ikke; vi kjre dagligen lange toure i Campagnen, ud til Villa'erne; sjeldnere i Kirker og Samlinger, da der er meget koldt, undtagen i Peters Kirken, der altid har sin tempererede Varme; der saae jeg atter Paven i Gaar i Messe og baaret i prossession; jeg havde ordentlig faaet lidt Godhed for ham, men han har nylig gjordt en Streg, der har taget enhver venlig Flelse for ham bort af mit Hjerte, - det er vel bedst ikke at fortlle det i detail, ogsaa af Grunde jeg skal sige muntlig. De siger kjre Ven, at De vist kommer her nste Vinter - det er dog curist vi To aldrig skal treffe sammen i Udlandet, her i Rom vilde jeg nok leve en Vinter, naar De var her thi skjndt De vel nu

er langt mere Enthusiast for Rom, end jeg, skulde vi nok komme ud af det; og maaske vilde vi vre gandske eenige, naar vi ret fik udtalt os herom; for mig er Smrten over et saa sjunket Folk og Land, strre end den poetiske Nydelse, det har mig ofte Noget Uhyggeligt at vi Fremmede glde os, fleslse for al den skjulte store

Elendighed man tramper om paa. Jeg fler saa tydeligt, at dette Land slet ikke mere er for mig, og at Civilisation, Fremadskriden til det Bedre, om Gud vil, er mig altfor hellig og dyrebar! Dog maae De ikke troe Andet, end at jeg ofte, ja desvrre vist for

ofte, kan vre ret letsindigen glad, dog meest naar jeg er ude i Campagnen en smuk Dag med Bjergene i det Fjerne, Stilhed rundt omkring, kun Ruiner i Nrheden hvor Foraars-Fuglene sidde i Flokke, og ofte flyve op i store Klynger med Deres muntre ejendommelige Sang. For nogle Dage siden ude i Roma vecchia, langt udenfor Cicilia Metella,2803) De hudsker nok, var jeg Vidne til en besynderlig Kamp i Luften mellem to store Fugle, en rn og en Falk, Falken blev saaret, men holdt sig dog lnge i Luften, dog sank den meer og meer, indtil den tilsidst faldt ned, og rnen styrtede sig over sit Rov - ogsaa der var Kamp, tnk[t]e jeg, selv i den dejlige blaa Luft, - og vendte mig igjen ned til Ruinerne af nogle Columbarier, hvor jeg sgte i Steendyngerne efter gamle Mosaiker og marmor-Arter. - - Tak for Underretningen om Catacomberne; jeg var alt kommet paa det Rene baade med dem, og hvad De paa forskjellige Steder taler om dem. Jeg har vandret igjennem dem alle man maae komme i under S: Sebastian, og i dem, man kalder Scipionernes Grav,2804) thi det troer jeg i Grunden ogsaa tildeels ere Catacombere, de staae i Forbindelse med dem ved S: Sebastian; de interessere mig Alle meget isr som de frste Christnes Tilflugtsteder. Hvad de angaae ved Kapusiner Kirken, da har de aldeles ingen interesse for mig, de ere et barokt Snurrepiberie, smaglst, for ikke at sige vanhelligende det Legeme, der jo ikke er noget vrd, men som dog selv efter Sjlen har forladt det, br holdes i Agt, og ikke tjne til Forzieringer paa Lofte og Drstolpe; det er ellers gjordt med megen Kunstfrdighed, men jeg fik Qvalme af det Hele, og isr over den tykke fede Munk, der viste os omkring. - Nej, da ere de i 1845 og senere i 49 fundne Columbarier2805) paa Via Appia, inden for Murene gandske anderledes mrkelige, og i sin Slags skjnne, De kjende dem ventelig ikke, og jeg glder mig til De skal see dem, en Ny er opdaget i samme Vigne i denne Tid, og man er i Frd med at udgrave den. De ere saa ypperlig vedligeholde, som var den sidste Askekrukke sadt derned i Gaar, med Indskrifter og Alt. - Nu nrmer Carnevalet sig, men vi drage herfra fr den Tid, da det nu

Intet er, mod hvad jeg i Fordums Dage har gldet mig ved og hvoraf jeg har et herligt Intryk, Chr: bryder sig slet ikke derom, saa om en 8 a 14 Dage rive vi os ls herfra og drage til Neapel, hvor vi saa haabe at mde Foraaret! Jeg glder mig umaadelig til Havet, og at hre det bruse, her er det mig ofte, som var Naturen dd, eller man var i en uhyre Gravhvlving eller Sligt. Tak for Hilsner fra Worsaae og Gr: Th: ja det er sandt, at den Sidste har skrevet mig til, som jeg har ladet ham takke for, og beder Dem atter gjre, og sige det har meget fornjet og moret mig, men jeg troer jo rigtignok ikke at jeg skriver til ham, da mine Breve, naar jeg tidligere har skrevet, ikke har behaget ham; jeg kan ikke troe, at hvad jeg kan skrive kan i mindste Grad interessere ham, siig ham det paa en venlig Maade, som jeg virkelig mener det; men det er aldeles

mod min Natur at skrive til Nogen, jeg ikke aldeles

er overbeviist om er min Ven, som jeg ikke troer han er, efter hvad han sagde baade til

og om

mig i Fjor, og jeg er gandske den Samme i Aar. Men siig ham det meget venligt , og hils ham ligeledes; som ogsaa den gode kjre Worsaae hjerteligen. Jeg haaber at faae Chr: snart til at skrive til Grimur, og takke ham for det Brev til ham til Genua. Men Chr:s Tid er saa optaget, han har saa megen Glde af at vandre om her i Rom, og studere Alt hvad der hre til det Antiqvariske Gebeet, vi har tillige vores lille venskabelige og selskabelige Kreds at tage Vare, saa Timer, Uger, Maaneder flyve afsted, uden man mrker Tiden er borte!

I Morgen miste vi Puggaard's, et stort Savn for alle Kunstnere og os; saa oplses det eeneste smukke Sammenhold der har vret i Vinter blandt de Danske. Rom er i Vinter oversvmmet, ikke af vore gamle Landsmnd Longobarder, men sansbarder, men hvad der er vrre jeg troer de Fleste er aldeles sans Hoveder, de strmme herned som Sillestimer, den eene gruelige Lieutnant, Baron etc. efter den Anden. Men lad det endelig blive mellem os; os her genere de slet ikke, vi sees aldrig. Dog maae jeg for Sandhedens Skyld gjre en lille Undtagelse med en lille Lieut Wind,2806) som De maaske kjender fra Nyse, eller derude, han kan lidt meer end de Andre, og han har i det Mindste Lyst

og Sands for at lre Noget, og Respect for noget Virkeligt; men kommer De herned nste Aar skal jeg rigtignok anbefale Dem en herlig poetisk Natur, en norsk Billedhugger,2807) det er en Digter-Sjl! Jeg skal en anden Gang fortlle Dem om ham, og beskrive ham, da jeg vilde nske De maatte fatte Deeltagelse for ham, og indaande ham Noget af Deres praktiske Natur, jeg mener her i Kunsten, ikke som Menneske, som er det han mangler, for ikke at drmme sit Liv bort. - Jeg gjr meget af ham, men han har en slem Fejl, at behage Alle , det er Noget jeg aldrig kan lide hos et Menneske, det er altid Tegn til en kun lidet udprget Individualitet, som jeg dog ellers synes han er; men nu kan De see selv engang ved Lejlighed. - Tusind Tak for Hilsnerne fra rsted's, jeg stter stor Priis paa at vre venligen errindret af de to dle Qvinder, vil De bringe Dem mine Hjerteligste igjen. Alt hvad De siger mig om Frederike Bremers Bog interessere mig, gid jeg dog havde den! - At De selv har vret saa forkjlet gjr mig inderlig ondt, men haaber jo at De atter er flinkt, og at Foraars Luften snart vil komme derhjemme, og gjre Dem det lidt godt. Her er nu herligt Vejer, just ikke saa varmt, som jeg kunde nske, dog altid tusind Gange bedre end hjemme. Mandeltrer og Laurustinus blomstre oppe paa Monte Pincio, og alle Haver og hvr grn Plet dufte af Violer, Solen har alt megen Kraft, og jeg fler mig langt bedre end i Vinter. Deres Breve, kjre gode Ven, behver jeg jo ikke at sige Dem, hvor de glde mig, hvilket Vrd de have for mig! Undertiden glder jeg ogsaa af Deres Beundrere med at lse nogle Steder hjt, altid en stor Fest. Det er ikke mig allene De glder! Chr: omfavner Dem broderligst. Hils gode Venner og Bekjendtere, og mindes Deres

tro Sster Jette.

grn Plet dufte af Violer, Solen har alt megen Kraft, og jeg fler mig langt bedre end i Vinter. Deres Breve, kjre gode Ven, behver jeg jo ikke at sige Dem, hvor de glde mig, hvilket Vrd de have for mig! Undertiden glder jeg ogsaa af Deres Beundrere med at lse nogle Steder hjt, altid en stor Fest. Det er ikke mig allene De glder! Chr: omfavner Dem broderligst. Hils gode Venner og Bekjendtere, og mindes Deres

tro Sster Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost