Dato: 30. januar 1854
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 271. Fra H. C. Andersen.

Til Frøken Henriette Wulff.

Kjøbenhavn 30 Jan 1854

Min kjære fortræffelige Veninde!

Dette mit lille Brev kommer til Dem i Neapel, vil jeg troe, og De har der deiligt Foraar, Solskin og Grønt, vi har derimod Regn og Rusk; vel ligger, som man siger her hjemme, Foraaret i dette rare Søle vi gaae i, ­o hvor jeg længes efter at flyve ud, men mon jeg kommer, Alt seer krige­risk ud,2777) maaskee vi alt ved den anden April er midt i det, - dog det er de store, Tidens Søer, vi Enkelte ikke kunne styre, altsaa vi maa lade dem rulle; Alt her hjemme gaaer sin gamle vante Gang, »man sig forlover!« - Folk døe; der spilles Comedie, Bøger komme ud, - mellem Forlovelserne maa da een interessere Dem, det er Peter Kocks med Frøken Hauch; det overraskede mig da jeg første Gang saae dem sammen, hvor de ligne hinanden, ganske, som Folketroen vil det at Mand og Kone skulle ligne. Imorges døde Biskop Münster; hvem mon nu bliver Sjællands Biskop, jeg mener Clausen,2780) men Folk sige at det nok ikke skeer. Ogsaa Scholten,2781) den forrige Gouverneur, er død og borte, han forlod Verden i Altona. ­Frøken Fibiger, Forfatterinden til »Clara Raphael«, har udgivet en ny Bog »Minona«,2782) den blev strax saa haardt omtalt at jeg bestemte mig til at læse den og, som jeg haabede at kunne tage hendes Parti, eller idetmind­ste sige hende noget Venligt, men efter at jeg har faaet den læst, har jeg en Fornemmelse som havde jeg taget paa en Vandplante, som jo længer jeg haalder paa den jo mere slimet og ækel bliver den. - Jeg vil troe at Forfat­terinden er en reen, uskyldig Personlighed, men hun er i denne Bog lige­som sprunget ud i en Sump, Alle Fruentimmerne i den ere hysteriske; det er som de bleve revne hen i en Sandselighedens St Veits Dands. - Jeg vil lade det gaae at Hovedpersonerne, Broder og Søster blive forelskede i hin­anden, det kan finde Sted, men det er altid en Unatur, og en stor Ulykke, men saa ere de andre Personer lige saa vilde i Blodet - ja man kan ikke ret tale, end sige skrive til en Dame, sin Tanke ved at have læst denne syge Bog; Forfatterinden skulde paa Hospitalet; - En aandelig Glæde havde jeg derimod ved forleden, paa Dandseskolen at overvære en Prøve paa Bournonvilles nye Ballet,2783) der er Poesie, Friskhed og meget Nydeligt. Musikken veed De er af Gade og Hartmann. - En Bog som i høi Grad har interesseret og som ogsaa i Tydskland vækker stor Opmærksomhed er »Geschichte der deutschen Nationallitteratur von Julian Schmidt«; i sam­me er der vel en temmelig stræng Dom over næsten Alt, men det er saa dygtigt skrevet, selv om Musik,2784) der har faaet et Par Blade heri, er hvad Gade og Hartmann erkjende noget eiendommeligt, sandt, men strængt, navnlig til Mendelsohn,2785) det vil sige denne Componist staaer ikke som sædvanlig kun i Apotheose. - Af danske Forfattere der have Betydning for Tydskland nævnes kun tre, nemlig Øehlenschlæger, Hertz og Ander­sen, den første bliver temmelig udstrakt i hele sin forskjellige Virksomhed gaaet igjennem med Høiagtelse og megen Erkjendelse,2786) hvad der siges om Hertz ville de Danske vel ikke være fornøiede med, i det hans største Dygtighed, f Ex »Kong Renées Datter«, giver ham en Plads ved Fr: Halm,2787) men Sandhed er det dog at Renees Datter er beslægtet med Ør­kenens Søn og Griseldis. - Andersen indrømmes langt mere, og en større Betydning ved »Eventyr« og »Billedbog«, end endnu de Danske i deres Literatur har indrømmet ham og dernæst fremhæves denne Digters Skjøn­hed i Formen , det vil sige i de fortræffeligt valgte Udtryk for hver Ting; her i Danmark forstaae vi jo rigtignok noget andet ved Form, nemlig Sta­velsesmaalene, og de klangfulde kortere eller længere Sætninger. - I Løver­dags2788) var det 100 Aar siden Holberg døde; der har paa Theatret i Chri­stiania2789) været Festlighed i den Anledning, vi havde naturligviis ingen Theater-Fest. En Comitee,2790) hvori er, blandt Andre, Hauch, Rector Boye­sen, Skuespiller Nielsen etc. er traadt sammen og indbyde til at reise Hol­bergs Billedstøtte, som høieste Bidrag er bestemt 1 Rdlr; dette er vistnok saare klogt, og kan da mueligviis nok komme istand, thi da have de Fleste Raad til at give; saaledes er det ogsaa i Berlin bestemt med Tiecks Sta­tue2791) at Ingen maa give mere end een Thaler. Med den øehlenschlægerske, veed De vel, er nu alt i Orden, den vil altsaa komme.2792)

Om en 14 Dage kommer den fjerde Roman af mine, ud i de »samlede Skrifter«,2793) det er allerede tredie Levering, altsaa 5te og 6. Bind, nu skal vi begynde paa Trykningen af Fodreise og Billedbog, Harzreise og »I Sverrig«.2794) - Jeg talte med Worsaae igaar, han meente at Deres Broder snart blev kaldet hjem, for Krigs Urolighedernes Skyld, dersom det bliver Tilfældet, kommer De da med, eller bygger De nede ved Capri og Ischia? Ja derom høre vi jo nu snart. Lieutenant V. Pedersen2795) er i Vinter meget rask, vi have besøgt hinanden, han arbeider for min Boghandler i Leipzig, paa Billeder til »Historier« og har allerede gjort flere smukke Tegninger, selv seer han særdeles rask ud og siger, at det kommer af at han drikker saa meget Tran. En fransk Udgave kommer ogsaa af »Historierne« og der siges at Billederne der blive af den unge Maler Brown2796) i Kjøbenhavn, kjender De eller Deres Broder Noget til ham, hvorledes er hans Talent? Nu ere vi da endelig herhjemme færdig med vor Telegraphlinie fra Hel­singør til Hamborg, den tager sin Virksomhed paa Onsdag den 1ste Fe­bruar.2797) Dampskibene gaae og ere gaaede hele Vinteren, det vil sige mel­lem Kiel og Korsøer. Jeg har, siden vi saaes slet ikke skrevet noget nyt, al min Tid gaaer hen med Correcturlæsning, ordnen af de ældre Skrifter og med at faae min danske Biographie2798) istand; det er jo kun min Barndom og tidligste Tid der staaer eiendommelig og kan i sig selv have Betydning, jeg maa derfor see at give den efterfølgende Deel, Interesse ved Omgivel­sen eller ved reent objectiv at betragte min hele Udvikling fra dens gode og svage Side, og det er ikke saa let end da. - Gid vi kun maatte beholde Fred og Ro, at man kunde leve stille og virksom og ikke udefra forstyrres, men, som sagt, det seer meget alvorligt ud, og vi gaae Alle forventnings­fulde paa hvad Foraaret vil bringe. De læser vel dog nogen udenlandske Blade af hvilke De kan høre Tidens Bevægelser. - Gid jeg med Dem, om kun een Dag, kunde vandre om under Orangerne ved Sorent, see over det deilige blaae Hav til Capri! Gud veed om jeg [i] Virkeligheden oftere skal komme der til. Men det er veemodige Tanker, altsaa til noget mere moer­somt. I Svendborg have de i denne Tid faaet bygget sig et nyt Theater,2799) det skulde forleden aabnes og for at komme med noget ret nationalt valgte man »Svend Dyrings Huus«, men nu var det ikke mueligt at faae Fruen­timmer-Rollerne besat med Damer og saa tog man til disse Herrer. Rahg­nild blev udført af en afskediget Figurant fra Kjøbenhavn, der tillige sam­me Aften spillede Spøgelset med, saa han havde begge de største Qvinde­roller. Jeg gad have været der. Træffer De ude Venner af mig eller min Musa, saa bring dem en venlig Hilsen, og glæd mig nu, efter Modtagelsen af dette Brev, der dog ikke er blevet saa lille, med et ikke mindre Epistel! Hils kjærligt og hjerteligt Deres Broder, som jeg venter at see om en Maanedstid, længer faaer han vel ikke Lov at blive ude! - Gud bevare Dem frisk og glad.

Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost