The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: *opmuntr*

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 16. december 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Rom den 16 December 1833. Min kjre, trofaste Sster Jette!

Hvad skal jeg dog troe, at De slet ikke skriver mig til? Det er nu to Maaneder siden jeg fra Florentz sendte Dem et Brev, som De dog sikkert maa have faaet, senere fulgte i et Brev til Eduard, en lille Sddel fra Rom. Syg er De dog ikke? Det ngster mig! nei, saa havde vist Collins talt derom. Har min Agnete mishaget Dem? Hvorfor vil De ikke sige det ligefrem? Vel havde jeg sat meget Haab til dette Arbejde, Kunstnerne herude, syntes at vre grebet af det og Thorvaldsen465 bad mig forleden at lse det anden Gang for sig da han fandt det heldigt og selv Formen skjn ; men maaskee er alt dette kun de almindelige Komplimenter til en ung Digter, man ikke veed er vant til at hre kun den bittre Sandhed. Den eneste Stemme fra Hjemmet om min Agnete, har sagt mig det er ikke godt! 466 - Er det Tilfldet, da kommer jeg aldrig til at skrive noget, der er vrd at tale om! man melder mig ogsaa med temmelig Vished at jeg neppe faaer nogen Forgelse til mit lille Reisestipendium;467 deraf seer jeg hvad Forventninger man har om mig! mine Penge kan ikke holde lnger ud end til Junimaaned og selv med Laan, nydes jeg da til at vende hjem til Danmark nste Efteraar,468) faaer altsaa kun halvt Gavn af min Reise! Min Plan var det at blive nste Vinter i Tydskland for ret at lre dette Lands Sprog, men det Solide er hverken noget jeg grunder eller griber. - Hvor mange Krnkelser og Bitterheder vente mig ikke i Hjemmet, gid jeg Kunde glemme det! - Men mit Brev skal ikke vre en Jeremiade, det kan ikke more Dem, her er jo saa meget skjnt at fortlle; De veed jo slet intet om mit Liv i Rom. Det er slet ikke en gammel, alvorlig By, som man tnker sig, det Gamle slynger sig kun ind i det Nye, en Verden fuld af Skatte er det. - Mine Udflugter til Tivoli, Fraskati og Bjergene,469 bliver her for vidlftigt at udvikle Dem; Landskabs Skjnheder kan man kun i Fortllingen give stykkeviis, det er som man vilde give hver Deel af et smukt Ansigt og bede Folk stte det sammen, hver gjr det da paa sin Maade, men den rette Characteer kommer ikke, et Landskab griber just ved sin skjnne Heelhed. - Catacomberne470 under Rom, skal strkke sig til Ostia, adskjellige have forvildet sig dernede, og man fortller om en Maler der efter at have fastbundet en Traad ved Indgangen vovede sig derind, men som han bedst gik, brast Traaden, alt som hans Lys udbrndte blev Fortvivlelsen strre, det gik til sidst ganske ud, fortvivlet styrtede han sig paa Jorden og greb - Traaden, der frte ham ud. Nogle sagde det var ikke vrd at gaae derned, men Dinesen og Neergaard vilde og jeg fulgte med, vi steeg ned gjennem den hellige Sebastians Kirke, saae nu Grav ved Grav og Rotonden hvor de frste Christne have holdt deres Gudstjeneste. Et andet interessant, men skrkkeligt Sted har jeg besgt, nemlig det Underste af Capucinerklostret;471 her gaaer man gjennem 6 Capeller hvor Loft og Vgge er kunstigt sammensat af de afdde Munkes Hoveder; Laar- og Hvirvelbeen er anbragt til Forziringer, Altret, selv Lysekronerne ere af Menneskebeen. I Nischerne af Ddninghoved ved Hoved sidde hele Skeletter indsvbt i Munkekappen og med en Bog eller Blomsterbouquet i Haanden. Det greb mig frygteligt. De to Munke som ledsagede os saae ud som de pyntede Skeletter og viiste os et Par af deres afdde Venner; jeg fik en Blomst som en Dd holdt i Haanden. Dog bort fra dette Grelle og til noget ret lystigt; jeg har vret paa Bal i Rom,472 Hertuginde Torlonia473 indbd mig og Dinesen, der vare 1500 Mennesker hvoraf 800 vare Engelndere. Pavens Soldater reed ved Porten og ved Drene stode lignende Drabanter, saa at det ret saae kongeligt ud. - Trapperne vare bekldte med rdt Ti, det ene Pragtvrelse fulgte paa det andet, det torloniske Billedgallerie er bekendt , her, foran Canovas colosale Herkules der slynger Lycas,474 som bragte den giftige Kjortel, mod Klippen, blev dandset, desuden i en tilstdende Sal. - Vi fik alle kun en meget kort Presentation475 for den syndige Hertuginde der maatte i det mindste neie l500 Gange for de 1500 Fremmede. - Daglig besger jeg Billedgallerierne, o gid De var med! Rom har aabnet mine ine for det Skjnne! Antikkerne i Vatikanet476 ere saa herlige at jeg tidt er nrved at stte dem over de guddommelige Mallerier. Den vaticanske Apollo, kan kun stilles ved Siden af den mediciske Venus, hvoraf intet Aftryk giver Originalen. Naar vi sees skal der vre meget [at] tale om. - Der ere ikke flere end 31 Stykker i det vatikanske Billedgallerie,477 men det er nsten alt Mesterstykker, her er min deilige Madonna del Foligno,478 den begeistrende Transfiguration,479 Corregio himmelske Engle der brer Frelseren480 og saa Domenichinos dende St Jeronimus, der er grebet ud af Livet og givet til Uddeligheden.481 Jeg har ligget paa min Ryg paa Trinene af den pavelige Throne i det sextinske Capel482 for at beundre Michel Angelos Propheter og Sybiller. Dommedagen her var nok til at give ham den Rang i Kunstens Rige han har. Disse dristige Forkortninger, dette Liv, denne svulmende Phantasie, synes at krve et heelt Menneskeliv for at frembringes. Jeg har kjbt mig en ypperlig Contur af dette Stykke, som vi skal studere naar vi sees; ja, jeg har alt nogle, skjnt simple, men gode Aftryk af flere Sager, som jeg har faaet for en Spot Priis. - Den frste Gang jeg var i det sextinske Capel, var det en Fest,483 Paven blev formeligt tilbedet, Cardinalerne kyssede hans Hnder og Fdder, og Prsterne svingede knlende Rgelse mod ham. To Cardinaler aabnede og lukkede hans store Kappe som de rg under. - I Palazo Farnazina484 har jeg seet Psyckes Historie og Raphaels svvende Galathea, i Kirkerne beundret hans Sybiller485 og i Titusbadene486 studeret med ham, de smukke velvedligeholdte Freskomalerier. Et af de rigeste og bedste Gallerier er ellers det borgehsiske,487 hvor jeg alt har vret flere Gange. Her er Raphaels bermte: Nedtagelsen af Korset, og Correggio[s] Danae , dog foruden dette er der mange andre som tiltaler mig, isr har jeg faaet Dominichino meget kjr, hans Dianas Jagt er ganske ypperlig. Af Francesko Albani488 er der fire Malerier som forestiller Aarstiderne, men af en saa sydlig Natur at man ikke strax seer hvilke der ere hvilke; Efteraaret er poetisk nydeligt; her sove alle de smaae Amorer, og Nympherne stjle Pile og Koger fra dem, som de brnde paa et stort Baal. Det skulde De see! Lott med sine Dttre af Gerardo dell notti,489 hvor Datteren skjnker Vinen og den rde Ildhimmel skinner mellem de sorte Trer, seer ud som om det var malet med Aand og Luer. Men det Hele lader sig jo slet ikke fortlle. - Selv har jeg begyndt paa flere Sujets,490 men jeg er blevet saa utilfreds med mig selv, nu jeg seer saa meget Stort, at jeg kun faaer Ideer for at forkaste dem. Frst i Italien mrker jeg Indflydelsen af min Reise, frst her begynder jeg at begribe Kunsten. O Gud, dersom alle mine Drmme var tomme Phantasier. - Aldrig har jeg mere end nu trngt til Mod og Opmuntring, men den kan vel ikke ydes mig? - Hertz er kommet her.491 Tilfldet vilde, at jeg var den frste han stdte paa, han kom mig venlig imde, og hvor kan man her mellem alt det Store huske det Smaae, jeg travede om med ham, skaffede ham Vrelser og [vi] sees nu daglig, han viser sig meget elskvrdig mod mig, ingen skulde drmme om vort tidligere Forhold, han har fortalt mig om sit Venskab til Meisling,492 det forklarer mig en Deel af hans forrige Bitterhed, gid jeg kunde glemme, at han har offentligt gjort mig latterlig. - I Begyndelsen sagde man mig at jeg dog ikke skulde vre saa venlig mod ham, men jeg kan ikke gaae og vre ond saa lnge! jeg lider selv meest derved. - Forleden mldte Thorvaldsen sig at komme hjem til mig for endnu engang at hre Agnete, de af de Danske, som ikke endnu havde hrt den, fik dette at vide og nskede nu at vre med, da sagde man mig, at jeg da blev ndt til at sige Hertz det, efter det venlige Forhold vi nu syntes at staae i; jeg gjorte det da ogsaa og havde hans Besg hos mig, men det generede mig frygteligt! han sagde ikke et Ord, Thorvaldsen roste Arbeidet meget; fra den Tid har ellers Hertz endnu mere nrmet sig mig, maaskee er det ondt af mig at jeg dog ikke ret vil troe ham; det er en klog Karl! Den 26 November sagde jeg ham hvad denne Dag betd i Deres Familie og han drak med mig Faderens Skaal,493 som jeg takkede for. - Petsholdt494 og Christensen har bedet mig hilse Dem. Dinesen og Neergaard ere nu i Neapel,495 hvor Vesuv sprudder strkt, de reise snart over til Africa. Tal smukt for Digteren til de der har Indflydelse hos Vedkommende, at jeg kan faae lidt Tillg til mit Stipendium; [be]tragt mig, som Bonden sin Soe, da han gav den Flsk, [Det] kommer igjen! - Bring Forldrene, Brdrene og Koks [min] hjertelige Hilsen og naar De seer Brndsted, da tak ham [for] at han saa venligt erindrer mig, Collins har bragt mig [Hilsener]; efter Lfte skal han faae Brev fra mig medens jeg endnu er i Italien, vidste jeg kun hans Adresse. Skaf mig at vide, hvor Sibonis Niece Mariette496 lever i Italien, og hvad hendes Mand hedder, jeg vilde nok hilse paa hende, kom jeg gjennem den By hvori hun var; kan De ikke skaffe mig et lille Anbefalings Brev til nogen i Mnchen, jeg kjender slet ingen der og nskede nok at kjende Een. - Sidst i Januar reiser jeg til Neapel, skriv mig derfor endelig til, saaledes at jeg her i Rom kan faae Brevet fr min Afreise. - Idag har jeg frste Gang Ild i mit Vrelse,497 nogle Kul, det kolde Gulv og Blsten fra Bjergene har paadraget mig en lille Feber, men som ei er farlig, mine ine have derimod vret daarlige. Middagsvarmen er ellers endnu strk, og Roserne blomstre, Citroner og Oranger hnge ganske gule i den frie Luft. Hyrderne498 ere alt komne ind fra Bjergene for at forkynde Julen med deres Skkepiber, de spille daglig for Madonnabilledet under mine Vinduer. Et lille Trk maa jeg ikke glemme; forleden spadserede jeg forbi en Kirke,499 hvor der var slaaet et Messingkors paa Dren, nogle smaae Brn, det ldste omtrent 6 Aar, legede foran og vilde kysse paa Korset, de kunde ikke naae, den ene forsgte at lfte den anden, men naar de vare halvt i Veiret og spidsede Munden til Kys, faldt de ned; havde jeg vret Maler, da havde jeg malet det. Fortl Fru Drevsen og Fru Lesse noget af hvad jeg her meddeler Dem. - Kckler maler mig i denne Tid,500 det kommer vist ypperligt til at ligne. Hils Thiele, jeg venter med Lngsel det belovede Brev fra ham.

Dagen efter.

Iaftes fik jeg Brev fra Faderen Collin,501 han mldte mig min gamle Moders Dd;502 hendes Stilling var ublid og jeg kunde nsten intet gjre for hende, det har tidt bedrvet mig hjemme, men tale derom kunne jeg aldrig! nu har vor Herre taget sig af hende, jeg takker ogsaa snligt derfor, men det har dog grebet mig dybt, nu er jeg da virkelig ganske ene - intet Vsen er af Naturen bundet til at elske mig. - Jeg har lagt et lille Brev heri Deres til Collin,503 vil De sende ham det, til Gjengjld skal jeg nste Gang i hans Brev sende Dem eet af samme Strrelse. - Ogsaa han frygter for en strng Critik over Agnete, hvor Formen er forsmt,504 jeg dmmer anderledes, men alle mine kjreste Forhaabninger er kun tomme Drmme! Reitzel tr ikke give 50 Species for Manuscriptet, nu kommer det ud paa eget Forlag,505 Gud veed hvad Resultatet da bliver. O mit Hjerte er saa bedrvet, men der maa jo skee med os, som Gud vil, o kjre, kjre Jette, beed ogsaa De for en Broder, der inderlig holder af Dem, hvis Strben var at blive en stor Kunstner, men som under Livets store Afstbning mislykkedes. - Lev vel! lev vel! vi sees vistnok i Danmark, thi det Bedre, at sove, ret sove , naar man ei kan virke, forundes mig ikke medens jeg er borte! Tak for al Deres ssterlige Sindelag for mig og qvg mig snart med et Brev. Deres broderlige Andersen .

[I Marginen:] Adreseer til Cafe Greco.506

[Udskrift]

a Mademois: Henriette Wulff .

Recommande au soin de Monsieur P. Wulff

Commandeur dans l'Etat marine

(Secadetacademiet i Bredgaden)

a Copenhague en Dannemark

par Hambourg franco frontieres.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus