Dato: 20. januar 1854
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 270. Fra H. C. Andersen.

Til Frøken H. Wulff. No 6.

Kjøbenhavn 20. Januar 1853 [c: 1854].

Min kjære trofaste Veninde!

i dette Øieblik fik jeg fra Deres Søster Deres sidste Brev til hende led­saget med Deres Skrivelse No 4 til mig, skrevet den 6 Januar, jeg har netop læst begge og tager strax Pennen for at bringe Dem min Tak! ja, hvor De er kjærlig og god mod mig, saa trofast at have mig i Tanke, saa tidt og venligt at skrive! Det er deiligt at De er i Rom, det er for mig det deiligste Sted paa Jorden, selv om man fryser der! gid jeg med Deres Broder kunde drive om nogle Dage, nogle Uger, ja, ja, jeg føler mig som hjemme der. Hils ham kjærligt og inderligt. De spørger om Katakomberne, vil vide om det er i min »Bazar« jeg taler om disse og siger at der er Altere af Menneskeknokler etc.. - Jeg taler slet ikke i Bazaren om Katakomber­ne, men i Improvisatoren er der en Slags Beskrivelse, ganske som jeg selv saae Katakomberne, da jeg giennem Kirken Sanct Sebastian steeg der ned, men jeg taler kun om store Revner ind til Grav Nischer hvori ligge Knok­ler, derimod staaer i en Note2763) talt om den hellige Januarii Katakomber i Neapel, der er Helgenbilleder og Inskriptioner, hvad De tænker paa med Hensyn til Altere af Menneskebeen etc., forstaaer jeg imidlertid godt, disse omtales baade i Bazaren og især i Improvisatoren, det er nemlig Grav­hvælvvingen under Capusinerkirken, den Kirke der ligger nær ved piazza barbarina, nær via purificatione, der maa De eller idet mindste Deres Broder, nødvendigviis hen og det er ikke anstrengende, da Hvælvingen er saa godt som ovenfor Jorden, De har neppe mere end 10 a 12 Trin ned; jeg veed imidlertid ikke om Damer kan komme der og jeg siger derfor, Deres Broder maa see det, men forsøg kun at gaae med. - Dette er min Beskrivelse af dette Sted som De forvexler med Katakomberne. - Jeg længes uendeligt efter Rom; vil Gud kommer jeg der i Vinteren 1855; denne tilstundende Sommer er det min Tanke at reise i Schweitz og Tyrol; mine Venner i München2766) skrive mig jevnligt og indbydende til ogsaa fra Kong Max2767) fik jeg forleden Dag igjen et venligt særdeles smukt Brev, han skatter særdeles mine Eventyr og Improvisatoren. I det nyeste store Værk over Tydsklands Litteratur og Udlandets Indvirkning paa denne,2768) staar Øehlenschlæger, Hertz og jeg nævnt; jeg er blevet stillet forunderligt høit og det saa meget da jeg i Udlandet faaer en Betydning, som man aldrig her hjemme vover at sige; og jeg maa tænke paa en brav gammel Frues2769) Yttring da hun saae mig i et engelsk Blad saa hæderlig omtalt, sagde til mig selv: »Bare de ikke gjør Nar af Dem Andersen! her er da ingen hjemme der troer saadant noget om Dem!« ­

Siig mig kjendte De eller Deres Broder noget til Professor Bergsøe,2770) den ulykkelige Mand er pludselig død, det vil sige, han er vist pludselig gaaet fra Forstanden, thi han skal om Natten være i bar Skjorte gaaet ned i Gaarden, der med sin Barbeerkniv skaaret sig i Halsen, saa krøbet op af Trapperne igjen, snittet endnu dybere og fundet død. - Ogsaa Maleren Blunck2771) er død, det var i Altona, han er pludselig faldet om ved et Slag­flod. Her hjemme er Alt iøvrigt ved bedste Sundhed, Worsaae seer jeg jevnlig han er i sit jevne gode Humeur, taler tidt om Dem, det samme gjør Grimur Thomsen, der siger at han har skrevet et langt Brev til Dem! hils min norske Ven,2772) samt Bissen, Pugaards,2773) Meyer,2774) Wildes,2775) Ravn­kilde,2776) men fremfor alle den kjære Broder.

Deres trofaste broderlige H. C. Andersen.

[ I Marginen paa 1. Side:

] Idag er Veiret ganske Foraar, Solen skinner varmt og jeg føler Ud-Vee! ­

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost