The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. december 1853
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 266. Fra Henriette Wulff.

Rom d 20d. Dec: 1853.

Min kjre gode Andersen! Hvilken uendelig Tid, jeg ikke har talt med Dem, min kjre Ven, og at det nu skeer her fra gamle Rom, havde jeg selv mindst ventet af Alt! De vil gjennem Mine derhjemme vide, hvad der bragte os her til Rom, Angst for at ligge i Quarantaine i Neapel; men egentlig kunde vi nsten ligesaa godt have gjordt det, da i det Mindste jeg har ligget i en Slags quarantaine siden jeg kom til Rom, indesprret med en umaadelig Forkjlelse, men som nu lader til at give efter, og det frste Brug jeg gjr af Frihed for Hoved- Tand- og Alleslags Piner, skal vre at tale lidt med Dem, sige Dem, at jeg altid mindes Dem ved Alt Smukt og Godt jeg mder paa min Vej; ja ofte er De jo i mine Tanker. Af et Brev fra Sster Ida i Spezia, seer jeg at De, min kjre Ven, har skrevet mig til, til Nrnberg, som vi strax skrev tilbage efter, og da det endnu ikke har naaet os, seer jeg stadigen ud efter det, og lnges, som De kan begribe Noget Overordentligt! Kun eet Eeneste

Brev er kommet i rette Tid til os, fra Lieut Rohde, alle Andre der muligen kunde vre skrevet hre til de endnu

uopnaaelige Ting, skyndt der skrives og skrives tilbage efter dem, og det der forundrer mig er, at de ikke have naaet os, da vi dog har rejst saa langsomt som Snegle, og nu tilsidst opholdt os 14 Dage i Spezia! Skjndt jeg endnu ingen Glde har haft af Rom, er jeg dog fornjet over at vre her for Chr's Skyld, der aldrig har vret her fr, og der er saa vel skikket til just at nyde Roms Herlighed ved sine mange historiske og antiquariske Kunskaber, han vandrer ogsaa stadigen omkring, og da han alt i Forvejen var saa orienteret her, som havde han levet mange Aar mellem Rom\s Ruiner, har han stor Nydelse deraf. - Men kjreste Ven, hvilken Forskjeld for mig,nu ogfr!

Jeg savner bitterligen alle de kjre talentfulde elskvrdige Mennesker jeg levede dagligen med i to Aar her i Italien; ikke Een er sparet! Dden har ligesom udpillet dem jeg holdt af, og ikke allene alle de danske Venner er borte, mine romerske Venner ere ogsaa borte, og det ved Menneske Haand! Dog lad os ikke tale herom; det er jo Alt for det Bedste! - Dden adskjeller Gudvre lovet, ikke, den forener! - Min kjre Ven, bliv nu ikke bedrvet for mig, naar De troer jeg ikke er glad, men det er jo ikke altid det Bedste at vre glad, og jeg har det meget godt i Grunden, det forsikkrer jeg Dem. - Naar nu jeg snart haaber at kjre ud, skal jeg see alle de gode kjre gamle Steder igjen, og om en 14 Dage tnker jeg om Gud vil, at vi drage til Neapel, jeg haaber der skal vre lidt varmere der, thi her er det et afskyeligt Clima, undertiden maae jeg lee, naar jeg tnker paa, da vi i vores Ungdom indigneredes saa uhyre over en Mand, jeg troer Nicolai,2718) eller saa, der skrev en Bog om Italien, og havde Adskjelligt at indvende, dengang syntes jeg Alt var Godt her,nu

kunde jeg maaske nok blive lidt eenig med Manden, om det nu ligger i mig eller Italien, veed jeg ikke, men jeg troer nsten lidt i Begge. Italien er sjunken dybere, og mine Fordringer ere blevne gandske anderledes udhviklede til hvad jeg fordrer af en civiliseret Stat; jeg har seet og tnkt en Deel siden sidst jeg sad i Rom, og jeg fler mig langt fra tilfredstillet, ak nej, tvrt imod, jeg finder det meget srgeligt her. Jeg har atter beundret Peters Kirkens Storhed og skjnne Forhold, i Vatikanet betragtet de herlige Statuer, og Raphael's Malerier, dog har mit Hjerte ikke banket af Begejstring, der skalnu meer til, og af en gandske anden Slags. Mellem alle disse dde Statuer, dette Marmoer og Guld, synes jeg selv at blive kold og stiv; det er ikke den Flelse jeg havde, da jeg sidst rejste i et fremmed Land, - det var Nordamerika, der

er jo ingen Antiquer, men da jeg traadte ind i det dvstumme Institut i Boston, da jeg saae den Kjrlighed Menneskene der ydede de stakkels hjelpelse Brn; der, som iblandt de Blinde og de meget Faldne; - da jeg saae, hvorledes det eene Menneske sgte og strbte i al Kjrlighed at hjelpe, at undervise, at trste, at forbedre det Andet - og De skulde see Hvorledes - da - ja da flte jeg en sand dejlig Glde og Begejstring! - - Jeg glder mig til Neapel, til at boe ved Golfen, der er jo en smuk Natur, og med det kjre gamle Hau daglig for je, vil jeg vist beundre mangen herlig Soelnedgang.

Min kjre Andersen, snart nrmer den kjre Juletid sig, hvrken vil jeg see Dem, eller disse Linier naae Dem til den Tid, men lad mig dog derfor her, nske Dem den gldeligste herligste Juul, gldelig i Sandhed for os Alle! Saa kommer det nye Aar, og i det beder jeg Gud, idel Godt maae mde Dem! - Hvordan mon De har det nu i denne Tid? Ja kunde jeg faae det besvaret, det var dejligt. Jeg tnker De har travlt med at udgive Deres samlede Skrifter, det gaaer jo i en flyvende Fart med dem, alt ere de to

frste Bind udkomne! Forandre dog saa lidt som muligt, kjre Ven, helst slet Intet, og Alt

kommer jo ud. Jeg finder just at det er interessant, at Alt er der, selv skulde der vre nogle Ungdoms Fejl og Mangler, det hrer Alt til en Forfatters Ejendommelighed; har ikke selv Solen Pletter? - Men jeg mrker jeg er mat, at jeg maae holde op, men skjndt dette er slet ikke, som jeg nskede at sende Dem et Brev, skal det dog afsted, da jeg ikke veed om jeg kan skrive et Bedre for det Frste, tag kjrligt imod det og mig. - Hvordan vi tilbringer Julen veed jeg slet ikke, her er en Masse kjedelige fornemme Danske, efter hvad jeg hrer, jeg kjender slet ingen af dem; og jeg troer der ingen Jule-Aften bliver for de Danske; her er jo ingen Kunstnere, eller Kunstner Liv mere, bliver jeg saa rask tage vi vist lidt ud i Bjergene i Julen; for at blive fri for al Vrvl. Det har gldet mig meget at see Bissen og Wilhelm2719) her, kan De tnke. Lev nu hjertelig vel, min kjre dle Ven! Fra Neapel skriver jeg Dem til, jeg haaber fra Sorent, med Orange Trer for je, og i Soelskin; - i Dag skyller Regnen ned og Vinden rusker i Jerngitteret paa Balconen. - Chr: hilser Dem saa hjerteligt, han er ude i nogle Kirker. I denne Tid ringe Kirkeklokkerne ideligen, og Pifferari'erne2720) spille, Forbere[de]lser til den glade Juletid. Nok engang Levvel, skriv mig ret langt langt til, kjreste Andersen!

De omfavnes saa oprigtigen af Deres uforandrede

Ssterlige Jette.

Siig mig endelig Noget om Frederike Bremers ny Bog, og om De har hrt fra hende. Seer De Worsaae, da hils ham mange venlige Gange, vi lnges ret efter at hre Noget fra ham, den kjre Worsaae. Hils Vedel, jeg mener Prof: Peter Vedel2721) meget fra mig, hvis De seer ham. Deres Oncle Beppo ligger stadigen paa spandske Trappe; han har nylig giftet en niece bort, og givet hende 20.000 Scudi i Medgift, og har ligesaa meget liggende til den Anden. Forleden Dag spurgde Chr: ham, om det var sandt at han er saa riig, men han sagde naturligviis non vero Signor! - Forleden Dag havde jeg Brev fra Elise og Holger fra Neapel, de gaae efter Julen til Sicilien, som jeg er ret glad ved, thi hvor meget jeg end holder af Elise, vil jeg dog helst undgaae de farlige Skjr hun er omringet af. - Lader De engang ved Lejlighed Deres Karl bringe indesluttede Brev paa Posthuset, tak.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost