The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. september 1853
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 259. Fra Henriette Wulff.

Classens Have d 3die Sept. 53.

Min kjre gode Andersen!

Da jeg een af de sidste Dage af mit Ophold i Kiel modtog Deres sidste kjre Brev, tnkte jeg strax at skrive ved min Hjemkomst, men blev forhindret ved Broder Chr's Bortrejse med Holger Danske;2655 ved at arrangere lidt for ham, og da han var borte, kom Koch's, der vilde at jeg i min Eensomhed ikke maatte blive herude i Classens Have, men var hos dem i Byen, til Chr: atter var hjemme, som nu er, og Alt gaaer igjen i sin stille rolige Gang i al Landlighed, og det frste Brug jeg gjr af denne min Rolighed, er at tale lidt med Dem, min kjre gode Ven, og takke Dem for to Breve, det eene der kom Dagen efter mit Sidste var bortsendt, og beroligede mig for Dem, og viste mig at min ngstelse havde vret uden Grund, Gudskelov!

Om De nu har lsrevet Dem fra Silkeborgs Dejlighed, veed jeg ikke, og om vi snart kan glde os til at see Dem her, er Noget jeg ret lnges efter at vide. Efteraaret er kommet for Alvor, Aftnerne blive lange, i Byen troer jeg nu at Sygdommen er saa godt som ophrt, saa nu samles vel snart alle adskjildte Venner, lykkelig den der da Ingen savner. De, kjre Andersen, har jo mistet Flere, dog ikke af Deres Allernrmeste, dog Savnet er der jo altid; - dog hvem har ikke Savn her paa Jorden, af Alleslags! Det er med en inderlig taknemlig Flelse jeg i disse Dage sidder her i vores hyggelige Hjem med den elskede Broder Chr: jeg veed Ida med Alle Sine glad og tilfreds i sit Hjem; min Broder Peter, ligger med sin Fregat her i Sundet, medens hans Kone og Brn, boe ved Stranden, hvor han ofte tager i Land og besger dem; saa Gud naadigen har holdt sin Haand over os, seer De min Ven, og vi kunde jo aldrig takke ham nok derfor!

Men hvilket Vejer! Det er saa mrkelig koldt, blsende, regnende at jeg allerede lgger i Kakkelovnen for at opvarme min forfrosne tropiske Natur, der er nr ved at stivne, og det er ingen ringe Fristelse for mig, naar Breve fra Vestindien og Portugal lokke mig til at komme tilbage til de kjre skjnne varme Lande. Hvad der bliver af mig til Vinter veed jeg reent ud sagt slet ikke endnu, thi jeg vil ikke tale til Chr om den mindste Forflytning, saalnge han endnu har sin Skib's commando, da jeg eene og allene vil rette mig efter hvad der kan vre ham fordeelagtigst og tjnligst. Imidlertid flyve blodt mine Tanker afsted til Soel og Varme, men selv sidder jeg rolig og fryser redlich som Weyse sagde.

Tak, kjre Andersen, for hvad De fortalte mig af en Officiers Mening om vores Henny. Gudskelov hrer vi kun een Mening om ham, det sde Barn, og den saa gldelig! Han har staaet sig saa brillant i Sommer til Ses, og viser at han virkelig er skabt til den Bane han har begyndt paa, naar nu Gud giver ham Held, thi uden det er en Smand dog Intet, selv med den strste Dygtighed og Insigt.

Jeg er meget lngselsfuld efter at vide hvad De har skrevet i Sommer, om der er fremstaaet een eller anden lille Historie dog har De maaske ikke vret stemt til at digte Historier hvor den i Virkeligheden, var saa alvorlig og srgelig. Men vi har jo ogsaa, saa dejlige af Dem at det er utaknemligt at forlange flere! Maaske vil dette komme til Silkeborg efter De har forladt, men De skrev, at man der vilde vide Deres Opholdssted og sende Breve efter Dem, og saaledes gaae disse Linier ud i Verden for at opsge Dem, bringe Dem vores kjrlige Hilsner og nsker og Haab om snart igjen at see Dem! Chr: er paa Holmen i Dag,2656 her er en Skyden ude paa Rheden som var Kongen selv i Farvandet, det kan jo ogsaa vre han er, snart kommer Chr: saa faaer jeg vide hvad det betyder.

Nu Farvel, kjre fortreffelige Andersen, Hvor skal det blive herligt at see Dem igjen! Gud bevare Dem, og fre Dem rask og glad tilbage til alle deres Venner.

De omfavnes oprigtigen i Tankerne af Deres

systerlige Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost