The Hans Christian Andersen Center

Dato: 7. august 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

264. Til E. Collin.

Silkeborg den 7 August 1853.

Kjre Ven!

Tak for Deres velsignede, hjertelige Brev, jeg fik det paa Glorup kort fr min Afreise derfra.–Tak Deres Jette for de Par Ord hun var saa kjerlig at tilfie, jeg skjnner saa uendelig paa hver synlig Tanke til mig, jeg lever jo saa ganske i mine Kjre og fler hvor fast, det just er deres Kreds og Hjem jeg er voxet til. Adolph Drevsen og Augusta Collin, skifte til trofast at sige mig hvorledes Familien har det og efter det sidste Brev, var alt da, lykkeligt og vel, men det er jo Tider hvor man fra Dag til Dag kan frygte, og jeg gaaer i en vedvarende Spnding, dog vrst leed jeg i Fyen hvor jeg Ingen havde at udtale mig for; jeg flte mig heller ikke vel, havde mit Vrelse fjernt fra Alle de Andre og hver Aften fyldte det mig, dersom jeg nu bliver syg, da har jeg aldeles ingen Hjlp. I Mandags den 1ste tog jeg fra Glorup, hvor de Alle have viist mig stort Venskab, men hvor jeg dog ikke flte mig hjemlig denne Gang, jeg tog til Odense og overnattede for at trffe Posten til Jylland, i Odense var to Cholera Tilflde sagde man, jeg sov slet og havde, naturligviis strax Knibe i Maven, der i den Grad, ved min Indbildning, tog til, saa at Reisen til Middelfart var en Tortur, Vandet sprak mig ud af alle Lemmer; men da jeg stod paa jydsk Grund var det, som den onde Plageaand foer hen, jeg flte mig rask og har Gud vre lovet flt mig saaledes siden, uagtet vi ikke hre de bedste Efterretninger fra Aarhuus, der er Epedemien slem. I Odense traf jeg sammen med Hjalmar, der nylig i Roeskilde havde talt med sin Fader og Moder, saa at jeg ved ham fik Efterretninger. Han gik, troer jeg, til en Prst i Hadersleben.–Riegels traf jeg ikke, han med Familie er hos Datteren i Frankfurth.–Ogsaa i Weile maatte jeg, for den daarlig sammensatte Postgang, overnatte og besgte da Orla Lehmann, hvor jeg traf Constantin Hansen med Familie; Lehmann bad mig naar jeg tog fra Silkeborg at blive et Par Dage hos sig362.–Rundt om traf jeg paa Kjbenhavnere der ere tyede her over og jeg hrer at i Hamborg og i Berlin leve de i Mngde. Jette Wulff, der boede i Clasens Have, har vret strkt angrebet, men blev frelst og er af sin Broder sendt til Kiel, hvor ogsaa Kocks, der vendte hjem fra deres Badereise, blive indtil videre. Kiel og Dsternbroock, skriver hun, er opfyldt af Danske.–Her paa Silkeborg er Lieutenant Christian Falbe, Frken Bramsen, Fru Stage med Sn og jeg, samt paa et kort Besg Westermanns med Frken Frst, de reise i morgen og kom her netop til Fru Malles Fdselsdag, der blev feiret hjemme i Huset, alt Arangement ude [i] Skoven var opgivet, at Ingen af os skulde udsttes for Sygdom, vi leve meget forsigtigt, og A. Drevsen kan De sige, han var saa deeltagende at skrive til mig, om at vre forsigtig med min dristige Sttensammen i at spise, at jeg gjlder for at vre den allerforsigtigste af dem Alle, og jeg drikker et stort Glas Portviin hver Dag.–Tak for de tilsendte Penge, de 50, jeg fik dem niagtigt sendt fra Deres Broder Gottlieb; De er imidlertid ss saa venlig at erindre, dersom De ikke alt har, at jeg for Juni og Juli tilsammen skulde hve 100 Rdlr i Zahlkassen, har De ikke gjort det da faaer De nu for August med, 50 Rdlr til, saa at det ialt bliver 150 hvoraf jeg har: som sagt, erholdt 50 og beder Dem opbevare for mig de 100.–Vr saa god at tnke her paa!–Hils Deres kjre Kone, alle Brnene og Christian Thyberg; siig mig ogsaa, ved Leilighed, hvorledes Emil har det.–Af Aviserne seer jeg at Ondet udbreder sig paa Strandveien, Gud bevare og beskjrme Dem!–Tak for al Deres Venskab for mig gjennem alle Tider, tak for Deres Trofasthed. Det er tidt for mig, som var det, mellem mig og Alle de jeg elsker, Skilsmissens Time, jeg veed jo ikke hvem jeg Ydermere her paa Jorden, ikke om jeg selv maa bort; hver Tanke er som en Afskeds Tanke. Hvad der er os bedst skeer! jeg vil troe det, maa troe det. Lad mig adelig gjennem Dem selv, eller de Andre hre fra Dem eller om Dem og Deres. Den lille engelske Bog der er sendt Dem til mig, nskede jeg gjerne snart her til Silkeborg, da jeg jo dog maa skrive et Par Ord om den.–Nu Gud glde og velsigne Dem. Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Helge Topse-Jensen