The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. august 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Odense den 1ste August 1853.

Min kjre ssterlige Veninde!

Tak for Deres Brev, jeg fik det seent i Aftes paa Glorup, hvor jeg endnu var imorges, men i dette ieblik sidder jeg i min Fdeby, det gamle Odense; det var min frste Plan at have gaaet fra Glorup alt imorges Klokken 5, da kunde jeg her over Odense med Extrapost til Bogense og der fra med Dampskib, allerede endnu iaften have naaet Horsens, hvor jeg kun er sex Mile fra Silkeborg, men der var iaftes paa Glorup arangeret af Capelmusikus Simonsen2620 en Concert, han havde nemlig dediceret den grevelige Familie en Musik, componeret i Anledning af Slvbrylluppet, som nu skulde hres og vi kom altsaa frst til Ro henimod eet og da tog jeg det Partie, for ikke at overanstrnge mig, da jeg af Sorg og Angest for alle mine Kjre er noget lidende, hellere opad Dagen at tage her til Odense, sove her inat og da imorgen gaae, rigtig nok en Omvei - med Deligense om over Snoghi og over Veile til Silkeborg, hvor jeg altsaa om Gud vil - frst kommer paa Onsdag.2621 - Midt under Musiken igaar modtog jeg og lste Deres Brev, men der blev mig ikke Tid, som De indseer, at skrive fr jeg nu er her i Odense. Jeg har vret saa angest for Dem. Gud skee Lov at Deres Brev kom; strax efter at jeg havde tilsendt Dem det seneste jeg skrev, adresseret Classens Have, fik jeg en Skrivelse fra Jonna Stampe,2622 hun havde af Elise hrt hvorledes at De havde vret angrebet, men at De var bedre og reist til Kiel; da nu Jonna kjender min Angest for alle de jeg holde af, havde hun ufortvet skrevet for at sige mig hvad hun vidste om Dem, og jeg havde det da klart at De havde vret angrebet, men var blevet saa vel at De kunde sendes til Kiel, hver Dag ventede jeg nu Brev fra Dem, og det kom! tak derfor! vor Herre holde sin Haand over Dem, han lade os glade mdes endnu her paa Jorden. Stakkels Sster! De har lidt, lidt meget! - De er nu i Bedring og er det meget; De har Deres Sster hos Dem, Svoger og snart Henny! men hvorlnge tnke de Alle at blive der, jeg vilde, dersom endnu flere Uger skulle gaae hen vlge et billigere og smukkere Opholdsted; dog De har jo Hav og Skov, og det Vigtigste bliver saa hvorledes man lever i og om sig. Paa mit gamle Glorup var det mig slet ikke, som fr, men det var ved en Stemning jeg selv bragte med; jeg levede der og har endnu kun Tanke om mine Kjre i Hjemmet, at Dden gaaer midt imellem dem og meier ned, det unge Skud og den ldre; jeg lnges efter Breve og Aviser og naar de komme har jeg Angest ved at aabne dem, jeg frygter at atter Een af de Nrmeste ere gaaet bort, ja naar jeg skriver Breve veed jeg ikke om det er til en alt Dd jeg skriver Ordene; det er rdsomt! - Allerede ere fire af min daglige Omgangskreds revet hen.2623 - Ingeborg har ligget et Par Gange, ogsaa Eduard og Theodor, der som Lge daglig seer saa megen Nd og Elendighed og dertil overanstrnges er saare lidende; gamle Collin have de faaet ud paa Landet til Louise Lind, men hun boer kun en Miil fra Kjbenhavn, De begriber min Angest. Gud vre lovet at De kom bort fra Byen, at Deres Sster ikke er kommet der - jeg venter hver Postdag at hre Sorgens Bud, som vil ryste mig, maaskee den tunge Prvelse udbreder sig over hele Landet, jeg selv venter mig angrebet; det er imidlertid ikke Dden jeg frygter, men det er Smerterne, det er den bratte Bortgang i det jeg endnu gjerne vilde udrette lidt mere end jeg har, fr jeg gaaer bort. De sidste Ugers Alvor har idelig vendt min Tanke hen paa Bortgangen, paa den ubestemte Ddens Time, i en saadan Stemning skrev jeg forleden disse Vers.2624

Som Bladet der fra Tret falder,

Saa er mit Jordliv, ikke meer,

Jeg er beredt naar Du mig kalder,

Gud, Du som heelt mit Hjerte seer,

Veed al min Brst, hvad i mig boer,

Og min Fortrstning dog saa stor!

Gjrt Smerten kort i min Forvandling,

Forund mig Barnets hele Mod,

Du dmme Tanke, dmme Handling

I Naade, kjrlig, fadergod.

Ryst bort min Angst! kun Dig jeg see!

I Jesu-Navn, Din Villie skee!

Fra den unge Hertug af Weimar, De veed maaskee, at hans Fader2625 i denne Tid er dd og han kommet til Regjeringen, fik jeg for nogle Dage siden et hjerteligt Brev, han beder mig endelig komme til Weimar og ikke blive, i Choleratiden i Kjbenhavn, jeg har imidlertid slet ikke Tanke om at tage derhen, jeg gaaer nu i Guds Haand til Silkeborg, det ligger imidlertid kun 6 Mile fra en anden Cholera smittet By: Aarhuus2626 hvor allerede 20 ligge syge og 10 ere dde, jeg kommer saaledes paa Silkeborg, egentligt Cholera nrmere, i det jeg vil fly den, saaledes ere vore menneskelige Beregninger, men jeg flger den usynlige Traad2627 i mit Livs Eventyr, jeg veed Guds Villie skeer.

De har ikke sagt mig Deres Adresse, men jeg stter nu uden paa baade Kiel og Dsternbroock og haaber saa at dette Brev vel kommer i Deres Hnder, paa Silkeborg haaber jeg at modtage om nogle Dage en Skrivelse fra Dem; til Deres Broder skriver jeg snart og sender ham tillige de oversatte Vers. - Hils kjrligt og hjerteligt Deres Sster, Kock og Snnerne, Fru Kerr og hver som venligt huske mig og nu i Guds Navn Lev vel! gid at vi glade sees!

Deres broderlige Ven H. C. Andersen.

[Udskrift ]

An Frulein Henriette Wulff

aus Kopenhagen

wohnt in Kiel oder in Dsternbrook bei Kiel.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus