The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. september 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Maximilian II
Sprog: dansk, tysk.

Deres Majestt

vre paa det inderligste, af hele min Sjl, takket for den Glde De har forundt mig ved at skjnke mig en Skrivelse, [Brev] jeg vil altid gjemme den mellem det for mig Dyrebareste. Jeg seer i den Naade og re Deres Majestt har beviist mig, det kongelige Hjerte, den Mand, jeg i faae Timer fik saa kjr i den for mig uforglemmelige Tid jeg tilbragte p Hohenschvangau.

Der var mig saa hjemligt p det lille Slot, jeg flte mig, om jeg her tr bruge dette Udtryk, som hos Venner. Seiltouren over Sen, med de store Alper rundt om, Vandringen paa den lille , hvor Hyldetret groer, det Deres Majestt rakte mig en Green af, som ligger i mit Album ved nogle Linier som engang min elskede, bortdde Konge Christian den Ottende engang med kjrligt Sind mod mig nedskrev. - Alt herfra er af de Livsmomenter, den enkelte beholder for alle Tider! - At jeg blev venligt i Deres Majestts Tanke var et Haab jeg nrede, men at jeg skulde erholde skriftligt Beviis derpaa, har gldet og bevget mig inderligt.

Jeg iler med at bringe min dybflte Tak, og at den frst nu naaer Deres Majestt, ligger i at det kongelige Brev er gaaet til Kjbenhavn og derfra senere frst er kommet til mig der er paa Reise i Indlandet. - Jeg var alt taget bort fr den skrkkelige Cholera udbrd der, og min Lge bd mig nu at blive indtil videre borte. Jeg har levet en angestfuld Tid, et Par af min Omgangs Kreds er alt kaldet bort, nu synes Sygdommen at mildnes, saa jeg haaber om faa Dage at kunde vende tilbage. Imidlertid har jeg tilbragt de sidste Uger i den deiligste Natur mit Fdeland eier, i det danske Hiland om Silkeborg, i stor Skov-Eensomhed i en Egn, der minder om Schwartzvald og Skottland. - I en tilkommende Digtning vil man her fra kjende Sceneriet. Her bygger rnen og de sorte Storke, her p Heden viser Fata morgana sine Trylleser med Armidas Haver, her vandre endnu Tater-Slgter om, som p Cervantes' Tid i Spanien. Fra Silkeborg, Danmarks Hiland flyver min Tanke ned mod Alperne, til Dem min hie dle Konge, Gud glde og velsigne Dem, hans Velsignelse over Dem og Deres Huus.

Af dybt taknemligt Hjerte,

Deres Majestts hengivne

H.C. Andersen

Til

Hans Majestt Max, Konge af Bayern. Mnchen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

August 1853

Euer Majestt

seien auf das Innigste und von ganzer Seele fr die Freude bedankt, die Sie mir durch Uebersendung eines Schreibens bereitet haben! Ich werde dasselbe stets unter den fr mich theuersten Gegenstnden bewahren. Ich sehe in der Gnade und Ehre, welche Eurer Majestt mir erwiesen haben, das Knigliche Herz, den Mann, welchen ich whrend der wenigen Stunden, die ich auf Hohenschwangau verbrachte, in der fr mich unvergelichen Zeit, so innig lieb gewonen. Es war mir so heimisch in dem kleinen Schlo; ich fhlte mich, wenn ich diesen Ausdruck gebrauchen darf, wie bei Freunden. Die Fahrt uber den See mit den hohen Alpen ringsum, die Wanderung auf der kleinen Insel, wo der Holunderbaum wchst, von welchem Eure Majestt mir einen Zweig reichten und der in meinem Album bei einigen Zeilen liegt, die mein geliebter verstorbener Knig Christian VIII mit liebevollem Sinn gegen mich niederschrieb - alles in demselben stammt aus den Lebensmomenten, die der Einzelne fr alle Zeiten bewahrt. Da ich von Euer Majestt freundlich erinnert werden wrde, war eine Hoffnung, die ich nhrte, aber da ich einen schriftlichen Beweis dafr erlangen wrde, hat mich hoch erfreut und innig bewegt. Ich beeile mich daher, meinen tief gefhlten Dank darzubringen und da dieser erst jetzt Euer Majestt erreicht, liegt daran, da der Knigliche Brief zunchst nach Kopenhagen gegangen und von dort erst spter an mich, der ich mich auf einer Reise im Inlande befand, gelangt ist. Ich hatte die Stadt bereits verlassen, bevor die schreckliche Cholera dort ausbrach; mein Arzt rieth mir, bis auf weiters fern zu bleiben. Ich habe eine angsterfllte Zeit durchlebt; einige meiner Bekannten aus meinem Ungangskreise sind beretis abberufen, doch nun scheint die Krankheit milder aufzutreten, so da ich hoffe, in wenigen Tagen zurckkehren zu knnen. Indes habe ich die letzten Wochen in der herzlichsten Natur, die mein Vaterland besitzt, in den nordischen Hochlanden um die Stadt Silkeborg in groer Waldeinsamkeit, in einer Geegend zugebracht, die an den Schwarzwald und Schottland erinnert. In einer zuknftigen Dicktung werde ich die Scenerie dieser Landschaft schildern. Hier hausen hder Adler und die schwarzen Strche, hier auf der Haide zeigt die Fata morgana ihre Zauberfeen mit dem Garten Armidas, hier wandern noch Zigeunergeschlechter, wie zu Cervantes' Zeit in Spanien. Von Silkeborg, Dnemarks Hochland, fliegt mein Gedanke hinab nach den Alpen zu Ihnen, mein edler Knig! Gottes Segen ber Ihr Haus.

Aus tiefem, dankbarem Herzen Euer Majestt.

Ergebener

H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Deres Majestt

vre paa det inderligste, af hele min Sjl, takket for den Glde De har forundt mig ved at skjnke mig en Skrivelse, [17639] jeg vil altid gjemme den mellem det for mig Dyrebareste. Jeg seer i den Naade og re Deres Majestt har beviist mig, det kongelige Hjerte, den Mand, jeg i faae Timer fik saa kjr i den, for mig uforglemmelige Tid jeg tilbragte p Hohenschvangau. Der var mig saa hjemligt p det lille Slot, jeg flte mig, om jeg her tr bruge dette Udtryk, som hos Venner. Seiletouren over Sen, med de store Alper rundt om, Vandringen paa den lille hvor Hyldetret groer, det Deres Majestt rakte mig en Green af, og som ligger i mit Album ved nogle Linier som engang min elskede bortdde Konge Christian den Ottende engang med kjrligt Sind mod mig nedskrev. Alt herfra er af de Livsmomenter, den enkelte beholder for alle Tider! - At jeg blev venligt i Deres Majestts Tanke var et Haab jeg nrede, men at jeg skulde erholde skriftligt Beviis derpaa, har gldet og bevget mig inderligt, jeg iler med at bringe min dybflte Tak, og at den / frst nu naaer Deres Majestt, ligger i at det kongelige Brev er gaaet til Kjbenhavn og derfra senere frst er kommet til mig der er paa Reise i Indlandet. - Jeg var alt taget bort fr den skrkkelige Cholera der udbrd og min Lge bd mig nu at blive indtil videre borte. Jeg har levet en angestfuld Tid, et Par af min Omgangs Kreds er alt kaldet bort, nu synes Sygdommen at mildnes, saa jeg haaber om faa Dage at kunde vende tilbage, imidlertid har jeg tilbragt de sidste Uger i den deiligste Natur mit Fdreland eier, i det danske Hiland, Silkeborg, i stor Skov-Eensomhed i en Egn, der minder om Schwartzvald og tillige om Skottland. - I en tilkommende Digtning vil man her fra kjende Sceneriet. Her bygger rnen og de sorte Storke, her p Heden viser fatamorgana sine Trylleser med Armidas Haver, her vandre endnu Tater-Slgter om, som p Cervantes' Tid i Spanien. - Fra Silkeborg Danmarks Hiland flyver min Tanke ned mod Alperne, til Dem min hie dle Konge, Gud glde og velsigne / Dem, hans Velsignelse over Dem og Deres Huus.

Af dybt taknemligt Hjerte,

Deres Majestts hengivne

H.C. Andersen

Til

Hans Majestt Max, Konge af Bayern. Mnchen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 755-57)