The Hans Christian Andersen Center

Dato: 28. juli 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Glorup 28 Juli 1853.

Kjre Jonna!

tak for dit velsignede Brev, jeg lngtes ret efter at hre fra Dig og fra Eder Alle paa Christinelund; i disse Alvors Dage samle sig de kjre man har ligesom i eet Brndpunkt; jeg er voxet fast, groet ind i det collinske Huus, hvert lille Ryk der fornemmer jeg, vore Glder og Sorger er n Familie Stemning. Jeg lever i en stadig Angest og Uro for dem Alle i Kjbenhavn og der tt ved, jeg har en forud-Frygt at jeg ikke seer dem Alle, ikke er det Tanken om selv at gaae bort, jeg troer jeg er nogenlunde beredt, men jeg kan ikke ret taale at miste. Gud vre naadig og god, De vil vide om Festen her, paa Glorup, Frken Raben har spurgt Dem om den, hils hende kjrligt og hjerteligt; jo, De har Ret hun er en kjrlig trofast Sjl. Jeg har savnet hende her paa det gamle Glorup, hvor en Deel er forandret og dog meget blevet. - De deilige lange Aleer, staae urrte og ville blive det, men i Haven til Venstre fra Gaarden, hvor der var et tykt Skov-Partie, er en Deel hugget, men det gjr srdeles godt, det giver Haven en Storhed, en friskhed, som den der trngte til; man har saaledes inde fra Haven selv en vidstrakt Udsigt, ind i Dyrehaven; over hele Sletten hvor Dyrebe gaae. - I Gaarden selv er Havestuen blevet lukket ganske til ud mod Borggaarden og der hnger Melbyes Maleri med Hvidfeldt, stuen er gjort hyggelig og det aller inderste Hjrne-Vrelse, har faaet Lys gjennem alle sine Vinuer og her er srdeles godt og smukt meubleret, det er den venligste Stue paa Glorup; Jomfru Ibsens Stue er nu Foregemak og Frknernes Rabens Vrelse beboet af Snnerne. Jeg har mine to sdvanlige Stuer ovenpaa; her ere nu tydsk, fransk og dansk talende Folk, en Frken Jacobi er som Selskaberinde hos Grevinden, det er en meget dannet Pige, og af et stort musikalsk Talent, uddannet af Mendelsohn, og flere Gange har hun sjunget med Jenny Lind og betydelige Talenter. Hun er i Sangens Verden noget dygtigt og gjr det selskabelige Liv her behageligt. Grevinden selv behager mig srdeles hun er aandfuld, har fiin Dannelse, er begavet og hjertens god; jeg synes srdeles godt om hende og hun er mig hjertelig god. /

Jeg kom her til to Dage fr Festen, men havde denne Gang intet at gjre med den, Gartneren og Grev Wladimir, der nu er blevet svensk Se-Officeer stod for Arrangementet. - Det bestod i en report for Enden af Aleen, og denne selv langs med Vandet illumineret med Papirslygter og Beegkrandse; paa en var et alt for lille Transparent med Forbogstaverne til Greven og Grevindens Navn. - Musikkorpset fra Nyborg spillede i Haven. Omtrent 1500 Bnder vare indbudne, de dandsede til nogle Violiner og Klarinetter indenfor Gaarden, paa den aabne Plads hvor fordum Teltet stod. - Om Formiddagen stod den yngste af Snnerne til Konfirmation; Svindinge Kirke var srdeles vel restauret og Greven har til Kirken givet en ny Altertavle en Copie af Correggios bermte "Natten"; det som der isr tiltalte mig var, at den ldgamle Kudsk Erik, der i tidligste Tider har tjent paa Glorup og boer i svindinge, den Dag havde Plads i den grevelige Stoel og ligesom nogle Dage efter gik til Alters med Familien. - Der var paa selve Glorup kun boende, i Besg, to gamle Frkner Benzon fra Svendborg, og indbudte fra Kjbenhavn kun Grev Sigfried Scheel, Etatsraad Benzon og jeg; vi og Prsten Bjerring vare de eneste ved Middagsbordet hvor jeg udbragte Slvbryllupsparrets Skaal, med et lille Digt jeg iden anledning havde skrevet. - Om Aftenen kom til Gratulation, Sehested-Juuls, Baron Holcks og nogle Officerer fra Nyborg, Dons's og nogle Prster. Festligheden var egentlig Bndernes, men jeg var i et tungt Humeur, jeg havde kunTanke for mine Kjre i Kjbenhavn; fra din Fader fik jeg da netop Brev, han skrev mig til hvorledes Dden gik fra Huus til Huus og bankede paa; jeg kunde nsten ikke bre [overstr.: Musik] Indtrykket af den ydre Glde, Musiken og Illuminationenrundt om, jeg maatte et Par Gange op paa mit Vrelse og grde ud. - Du begriber i den vedvarende Spnding jeg gaaer, disse tunge Dage vi leve i, at Opholdet paa Glorup slet ikke er mig, som i gamle Dage; jeg fler en Forladthed, en Trang til at flyve bort, det er som om Alt manglede; helst fli jeg til Kjbenhavn, men Theodor har skrevet at jeg aldeles ikke maa komme, han frygter at jeg er for modtagelig for Epedemien, de Andre ville ogsaa helst have mig borte og saa drager jeg nu paa Mandagmorgen igjen til Silkeborg, hvor de Alle gjerne see mig, og /

hvor jeg endnu i en Kreds der kjender og holder af mine Kjre, thi kun i disse lever jeg i denne Tid. Skriv mig til, naar jeg nu er paa Silkeborg, siig mig om Dit Hjem om Din Mand og begge Smaapigerne. Hils dem hjerteligt og kjrligt fra mig og kys den sde lille Rigmor, siig at hendes Gudfadder holder meget af hende og at Storken [overstr.: det] er min Fugl, hver Gang hun seer Een, skal hun smukt kysse paa Fingrene og sende mig en Hilsen! - Til Einar har jeg vilde skrevet, allerede fra Silkeborg vilde jeg have sendt Brev, men det er blevet sat ud og gledet hen men han har stadig vret mig i Tanke, jeg hrte hans Sind var tungt. Siig ham nu hvor godt det var han kom fra Byen, det har maaske rddet ham fra Cholera. - Paa Silkeborg talte vi tidt om ham; Malle vilde at han skulde lre Landvsen ovre i Nrheden af dem, f Ex hos Flindt, han holdt jo meget af Silkeborg. - De talte Alle saa kjrligt og godt om ham, om de Dage han var [overstr.: her] der, og stod tidligt op for at komme ned tidlig ved Thebordet [overstr.: og tale] med Grevinde Ahlefeldt. [Herefter to linjers overstregning: Da han var reist skal hun have ..] - Om Forladelse, at jeg streget over, det var lidt Spg der lb fra Pennen, man skal ikke Spge i denne Tid, havde jeg nr sagt. Hils Einar og fortl mig lidt om ham. - Edgar og [overstr.: Hjalmar] Arthur ere jo tilligemed harald nu paa Christinelund, hils dem Alle, det er deiligt at de kunne tumle sig, more sig, vre et godt Stykke borte fra den onde, ddsbringende Luft. Det vil glde mig at hre at Een eller Anden venligt tnker paa mig, som var jeg en Slags Onkel. -

Glorup den 29 Juli. -

Det er tidlig Morgen, for et ieblik siden fik jeg Brev fra Augusta Collin; [overstr.: ogsaa] hun mlder mig at nu ogsaa Mille Hornemann er gaet bort; hvad bringer de nste Dage, Gud kun veed det; jeg har ingen [overstr.: ret] stor Forhaabning, skilles altid skilles! - Lad os, som blive tilbage ret hold sammen! - Forleden Dag, var jeg i Stemning tilat give Papiret hvad som fyldte mig og jeg skrev:

#

Som Bladet der fra Tret falder,

Saa er mit Jordliv, ikke meer,

Jeg er beredt naar Du mig kalder, /

Gud, Du som heelt mit Hjerte seer,

Veed al min Brst, hvad i mig boer,

Og min Fortrstning dog saa stor.

#

Gjr Smerten kort i min Forvandling,

Forund mig Barnets hele Mod,

Du dmmer Tanke, dmmer Handling,

Saa kjrlig og saa fadergod.

Ryst bort min Angst! Kun Dig jeg see!

I Jesu Navn din Villie skee! -

Lev vel, bedste Jonna! Hils din Mand og Brn, Einar, Alle om Dig, bring Elisa, Janina og Holger min Hilsen. Gid lad os mdes glade!

Din ldste, trofaste Ven

H.C. Andersen

[Udskrift:]

til

Baronesse Jonna Stampe, fdt Drewsen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus