The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. juli 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Glorup den 24 Juli 1853.

Kjre Ven!

Et Brev fra Dem igjen, et tredie Brev! hvor De dog er en trofast Ven! tak fordi Deres Tanke er hos mig, tak fordi at De siger mig hvorledes de Alle leve og have det. – Det var ret levende Ord De gav mig iaftes; Brevene her til kom frst henimod Klokken elleve om Aftenen, jeg havde gjerne skrevet strax, men jeg flte mig saa legemlig angrebet, saa nerveus, at jeg ikke kunde og frst i morgen igjen er det at dette Brev kan komme afsted; det er det Ubehagelige paa Landet at man ikke alle Dage kan afsende Brev, og tidt heller ikke modtage. – Den Spnding jeg gaaer i for Dem Alle hjemme har i den sidste Tid gjort mig noget lidende, igaar just var jeg nsten syg, det vil sige, jeg kom hvert ieblik til at grde. Grev Moltkes, Mand og Kone, ere meget gode og hjertelige mod mig og tage Deel i min Stemning, selv tnke de strkt paa at flyve bort til andre Stder. – Jeg bliver her ikke lnger end til nste Mandag, gaaer da over Snoghi / til Horsens, sover der og tager da Extrapost til Silkeborg. – Indtil Lverdagaften kan De og Alle hjemme altsaa endnu forunde mig Brev "Glorup ved Nyborg"; De sagde i Deres sidste Brev at jeg maatte oftere skrive, o jeg gjr det saa gjerne, det er jo den eneste Maade jeg nu lever med mine Kjre hjemme, men jeg skriver ogsaa et Par Gange om Ugen, Familien er saa stor, derfor mrkes det ikke; sidst, i Lverdags, skrev jeg til Eduard, til Deres Svigerfader, til Gusta Collin og til Deres Kone, det var fire Breve, jeg haaber at de er komne, men de ere frst komne i denne Morgenstund. Eduard havde jeg ventet et Pengebrev fra, jeg skrev alt forrige Mandag derom, men jeg forstaaer nok, under alle disse Begivenheder og hans eget Ildebefindende er det gledet over, hils ham kjrligt og inderligt, jeg lgger her et Par Ord indeni til Jette, eftersom nu, da Huset staaer tomt i Dronningenstvergade, jeg haaber disse komme, ved Dem, hurtigere til hende. – Hvor deiligt var det dog, endnu her paa Jorden at mdes, jeg vil vre saa lykkelig derved – men jeg forud frygter A1t – jeg veed ikke hvem jeg for sidste Gang / har seet, siig dem Allesammen hvor meget jeg holder af dem, hvor jeg lnges efter dem, beed dem tilgive mig om jeg imellem var en sr Een, ikke god nok; siig Deres Kone at ingen af Brdrene holde mere af hende end jeg og Theodor, jeg er saa angest for ham, giv ham min Hilsen, – Ordet er saa fattigt herfor! – Siig dem Alle, Store og Smaa, hvor nr de ligge mit Hjerte. – Igaar tnkte jeg ret paa Dden, selv veed jeg jo ikke naar den banker paa, da skrev jeg disse Ord:

#

Som Bladet der fra Tret falder,

Saa er mit Jordliv, ikke meer,

Jeg er beredt, naar Du mig kalder,

Gud, Du som heelt mit Hjerte seer,

Veed al min Brst, hvad i mig boer,

Og min Fortrstning, dog saa stor !

#

Gjr Smerten kort i min Forvandling,

Forund mig Barnets hele Mod,

Du dmme Tanke, dmme Handling,

I Naade, kjrlig, fadergod.

Ryst bort min Angst! kun Dig jeg see!

I Jesu-Navn, Din Villie skee!

# /

Hils Fenger fra mig og siig ham at jeg ogsaa i de Manges Navn, de Mange han kjrligt og venligt er om, velsigner ham!

I Dag er det skrkkeligt varmt, Solen brnder, Heden vlter ned, hvad kan det ikke medfre inde i Byen – ? Iaften faae vi ingen Aviser, frst seent imorgen Aften komme de, det er mange Timer, mange Alvorstimer der til. – Ikke for mig selv har jeg Angest men for dem Alle hjemme! hils dem hver Een! Gottlieb, Gusta, alle Brnene. Nste Postdag skriver jeg til Louise Lind, siig det til Lind, naar De seer ham, ogsaa Viggo skal have Brev, skjndt han ikke skriver, Theodor hrer frst fra mig. Lev vel! Gud lad mig beholde Dem Alle.

Deres trofaste Ven

H. C. Andersen.

Til Etatsraad A. Drewsen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 580-83)