Dato: 23. juli 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

242. Til Jonas Collin.

Glorup den 23 Juli 1853.

Min kjære faderlige Ven !

Det Brev De skrev mig til den 12 Juli, og hvormed fulgte eet fra Louise Lind, dateret den 11 Juli, modtog jeg først iaftes den 22de her paa Glorup, det maa dog vist være kommet til Silkeborg før jeg forlod det Sted, og da har de paa Posthuset ikke afgivet det. I denne Alvorstid, seer man saa meget paa Brevets Friskhed, hvor ungt eller gammelt det er; Gud skee Lov imidlertid at Drevsen senere har afsendt Brev, at jeg fra ham til en senere Tid veed hvorledes det staaer til i Hjemmet. Jeg vil haabe og troe at De og alle vore der hjemme ere bevarede af Gud, og at De selv, i dette Øieblik er ude hos Linds i den friere Luft. – Jeg kan ikke rive mig læs fra den stadige Angest jeg gaaer i, beed dem Alle, altid sige mig lidt om Theodor, som jo færdes idelig i Sygehusene! – Moltkes ville nu snart herfra, især er det Grevinden, som ænsker at komme bort, jeg gaaer sidst i næste Uge fra Glorup til Silkeborg, hvor de gjerne see mig og bliver der til videre, dog skal De eller Nogen hjemme, endnu faae Brev fær min Afreise fra Glorup. – Her føler jeg mig ganske uhyggelig og ilde; mine Værelser ere meget gode, men langt fra alle de Andres, bliver jeg syg kan jeg ikke kalde paa en Eneste og det er mig i disse Tider, aldeles ængstende, Luften finder jeg her vaad og tung, og her er ikke det Gamle! – Grevinden behager mig særdeles, hun er aandfuld og har et inderligt godt Gemyt. – Festen her var meget munter [;] 1500 eller fler Bønder dandsede, spiiste og drak her den Dag, hele Haven var illumineret, Musiken spillede, og jeg gik kun og tænkte paa »hvor mon nu Vennerne hjemme har det, hvor mon Døden banker paa?« Det var for mig en piinlig, tung Dag og Aften. – Naar skulle vi dog sees. – Grev Moltke Hvidtfeldt har paalagt mig at sende Deres Excellense hans ærbødige Hilsen. – Greven har iævrigt paa sin Festdag – den yngste af Sænnerne, Harald, blev ogsaa da confirmeret, – viist stor Velgjørenhed og ladet Kirken smukt restaurere, givet til den en ny Altartavle malet af den unge Dahl, Sæn af Dahl i Dresden. Det er en heldig Copi af Correggios "Nat".

Simonsen, forhen i Capellet, nu boesiddende i Svendborg, sendte hertil noget Musik han havde componeret og dediceret Greven og Grevinden og udbad sig at turde komme at udføre samme. – Han er nu indbudt til at give en Slags Concert her imorgen – (Søndag) – Aften. – Det var mig kjærest om jeg nu var paa Silkeborg igjen, dog kjærest at være i Kjøbenhavn, under samme gode Tider, som da jeg forlod Byen. – Hils Louise hjerteligt og inderligt fra mig, snart skal hun selv faae Brev, men i Dag syntes jeg at jeg maatte skrive til Dem. Hils Lind og alle Børnene; hils hos Drevsens, jeg længes saa inderligt efter Dem Allesammen.

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus