The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. juli 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Silkeborg 5 Juli 1853.

Kjre, kjre Ven!

Hjertelig Tak for Bog og Brev, begge Dele kom igaar og det ganske uventet. Tak! jeg har det godt, kun er jeg i Angest for mine Kjre i Kjbenhavn, man veed jo aldrig hvem Cholera kan trffe. - For mig selv, naar jeg kommer der, har jeg ikke stor Frygt, uden den at Sygdommen er saa smertelig og at jeg jo ogsaa nok vilde gjerne leve saalnge til jeg, i det mindste fik mine samlede Skrifter vel ud; De smiler af mig, men det er jo mine Brn jeg vil have vel fra Haanden, og det er dog ganske menneskeligt. Paa Vilhelmsborg blev jeg noget over fjorten Dage og gjorde flere smukke Kjretoure, paa een af de sidste, da vi en Nat kom hjem fra den nrliggende Mosgaard, kunde jeg let have knkket Arme og Been, men Lykken var mig og os Alle god, vi kom uskadte derfra. Den Vogn jeg var paa blev kjrt af Kammerherren, i Farten tjrnede den mod en hi Bro over et Vand, det ene Hjul gik udenfor, Jernrkvrket paa Broen brast og Hestene rev Remmer og Ti itu, lb afsted og slbte Kammerherren med; jeg saae den ene Baronesse ligge paa Ansigtet hen af Veien, men jeg sad ganske rolig i Vognen, Ingen af os kom noget til; men De kan troe at da jeg siden laae i min Seng takkede jeg ret i mit Hjerte vor Herre for at jeg laae der med hele Lemmer. - Forrige Mandag kom jeg her til Silkeborg, der ungteligt er eet af de skjnneste Steder i hele Danmark. Lige fra Skanderborg er det vexlende med Skove, Hider, Ser og Moser. - Den hele Natur ligner paafaldende den skottske imellem Stirling og Dumbardon. Da Brdrene Drevsen 1844 oprettede Papir-Fabrikken paa Silkeborg og byggede her / de to frste Huse, vare disse de eneste; da jeg for tre Aar siden kom her til, fandes her 35 Huse, nu er en heel By voxet op, to lange Gade med Haandvrkere, Boutikker, Gjestgiveri, Hotel, en lille Kirkegaard hvor de gamle Birke hlde sig over unge Grave; man faaer saa tydeligt her Begreb om hvorledes Byerne i Amerika voxe op; Huse og Gader ligesom skyde op i "Furen" der skjrer Birkeskovene. - Nu kommer her snart Gas, og naar vi faae Jernbane gjennem Jylland vil denne komme nr ved Silkeborg, der om et halvhundred Aar vistnok er een af Jyllands betydelige Stder. Fabrikken arbeider Nat og Dag; det er interessant at see hvorledes Kludene ved samme Damp-Kraft, vadskes, skjres, koges og komme frem som en Velling, der forvandler sig i alenbrede Oblater, som ikke faae Ro eller Hvile fr de blive til hvidt Papir. Ogsaa ud af Straaet, af Sengehalm, har Drevsen vidst at lokke Papirsstoffet, ogsaa herfra voxer Papir. Det interesserer mig i hi Grad, og nu Naturen rundt om, Moserne med kulsorte Storke, der ere ganske vilde og kun boe i Trerne, de dybe Skove med uhyre rne, en Unge blev bragt os igaar, dens Vinger, tilsammen, strakte sig tre Alen ud. - Fra mine Vinduer seer jeg ud over Haven der vrimler med Roser, og midt paa den store grnne Grsplet er plantet to gamle hie Enebr-Trer fra Heden, de see ganske ud, som italienske Cypresser. Gamle Elletrer hlde sig over Guden-Aa, der falder ud i Langsen lige foran [mig rettet til:] Huset; paa den anden S-Bred hve sig hie Lyngbanker med Flyvesand, der ligger et eensomt Frgehuus. - Langt ude seer jeg de sorte, ttte Skove. - Igaar vare vi paa Aasen, hvor jeg alt ved mit frste Besg fik Lov til at opkalde en Plet og den smukkeste her, hvor man seer over Skove, Ser, og sorte Banker kaldte jeg, ved dens skottske Udseende: "Andersens Hiland". Her har De nu et lille / Vers om Silkeborg; De maa vide at her i Haven er Rudera af et gammelt Kloster, der skal vre bygget af en Biskop Silke og delagt i den svenske Krig.

#

Hvor Klostret stod ved Sens Siv,
Bag Hedens Lyng og tunge Veie,
Nu rrer sig et virksomt Liv,
De store Mllehjul sig dreie.
En lille Kjbstad alt her groer,
Mod Aaen Piil og El sig bie,
I Danskens Hiland rnen boer,
Nr Hedens tusind Kjmpehie.

#

Et Stykke Danmarks Deilighed
Er Silkeborg, det maa man love, Her Guden-Aa faaer Leilighed,
At see sig om i dybe Skove.
Nr Aaen Himmelbjerget staaer,
Det staaer saa fast, som Norges Dovre,
I Mosen Storken kulsort gaaer,
Her er saa smukt og godt herovre!

Hils paa det hjerteligste Deres Kone og seer De Svanes da bring ogsaa dem min Hilsen. Rector Bojesen og Overlrer Jrgensen tnke vel nu strkt paa deres Udflugt? der venter dem megen Herlighed at see. Jeg bliver her paa Silkeborg til den 15de, skulde De fr den Tid vilde glde mig med Brev, da forger De min Glde her. Vil De sige mig hvor Atterbom er; jeg vilde gjerne skrive ham til i Anledning af Bogen han, ved Dem, var saa god at sende mig, er han i Sor? Seer De Beskov, som nok besger Danmark i denne Tid, da hils ogsaa ham; siig Frken Brmer lidt om mig, og at jeg snart skriver hende til.

Deres trofast hengivne H.C. Andersen /

[Udskrift:] Til Hr Etatsraad og Professor B. S. Ingemann Ridder af flere Ordener i Sor

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 317-20)