Kiære Jonna! Tak for Dit velsignede Brev, jeg længtes ret efter al høre fra Dig og fra Eder Alle paa Christinelund, i disse Alvorsdage samle sig de Kiære man har, ligesom i eet Brændpunkt; jeg er voxet fast, groet ind i det Collinske Huus, hvert lille Ryk der fornemmer jeg, vore Glæder og Sorger ere een Familiestemning. Jeg lever i en stadig Angest og Mare for dem Alle i Kiøbenhavn og der tæt ved, jeg har en forud-Frygt at jeg ikke seer dem Alle, ikke er det Tanken om selv at gaae bort, jeg troer jeg er nogenlunde beredt, men jeg kan ikke ret . taale at miste. Gud være naadig og god. _ - - (Så følger beskrivelsen af festen,) men jeg er egentlig i et tungt Humeur, jeg havde kun Tanke for mine Kiære i Kiøbenhavn; fra Din Fader fik jeg da netop Brev, han skrev mig til, hvorledes Døden gik fra Huus til Huus og bankede paa; jeg kunde næsten ikke bære Indtrykket af. den ydre Glæde, Musikken og Illuminationen rundt om, jeg maatte et Par Gange op paa mit Værelse og græde ud.-. Du begriber i den vedvarende Spænding jeg gaaer i, disse tunge Dage vi leve i, at Opholdet paa Glorup, slet ikke er mig som i gamle Dage, jeg føler en Forladthed; en Trang til at flyve bort, det er, som om Alt manglede; helst fløi jeg til Kiøbenhavn, men Theodor har skrevet, at jeg aldeles ikke maae komme, han frygter at jeg er for modtagelig for Epidemien, de Andre ville ogsaa helst have mig borte og saa drager jeg nu paa Mandagmorgen igien til Silkeborg, hvor de Alle gierne see mig, og hvor jeg er i en Kreds. der kiender og holder af mine Kiære, thi kun i disse lever jeg i denne Tid. Skriv. mig til, naar jeg nu er i Silkeborg, siig mig om Dit Hiem, Din Mand og Smaapigerne. Hils dem hierteligt og kiærligt fra mig og kys den søde lille Rigmor, siig at hendes Gudfader holder meget af hende og at Storken er min Fugl, hver Gang hun seer Een skal hun smukt kysse paa Fingeren og sende mig en Hilsen! - - -
Glorup den 29de Juli 1853: - - - »Det er tidlig Morgen, for et Øieblik siden fik jeg Brev fra Augusta Collin,hun melder mig at nu ogsaa Mille Hornemann er gaaet bort; hvad bringer de næste Dage, Gud kun veed det; jeg har ingen Forhaabning, skilles, altid skilles! - Forleden Dag var jeg i Stemning til at give Papiret hvad der fyldt mig og jeg skrev: "Som Bladet, der fra Træet falder ...".
Din ældste trofaste Ven
H. C. Andersen
