The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: "digt indgr"

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 30. juni 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Silkeborg 30 Juni 1853.2576

Min kjre ssterlige Veninde!

for en Timestid siden fik jeg Deres prgtige Brev, Posten bragte mig hele fire, de tre fra Udlandet, det ene var endogsaa fra Pensylvanien2577 i Amerika, Deres alene var fra Kjbenhavn. Tak derfor! det glder mig at see det gode Humeur som lyser, der mellem Linierne; det beroligede mig ogsaa noget, at De i Deres Brev ikke taler et Ord om Cholera i Kjbenhavn,2578 thi det tyder dog paa at den ikke kan rase saa strk, eller at den opfylder alles Tanke. I Sndags2579 hrte jeg frste Gang om den, i Mandags fik vi her de sidste Breve og nu frst i Dag, Torsdag, er det Postdag, De maa huske vi ligge midt inde i Jylland op til den store Hedestrkning. Det er saa spndende at vre langt fra alle sine Kjre, naar disse leve et Sted hvor der er Pest eller Cholera. I Dag, efter Aviserne, og tildeels ved det Negative i Deres Brev herom, [er] jeg blevet noget roligere. Skriv mig endelig snart til og siig mig da ogsaa om Sygdommen, hvad fornuftigt De hrer om den. - Der staaer i Deres Brev at De tnkte paa mig Nytaars Aften,2580 og at jeg skal fortlle Dem om Blussene paa Hiene, som jeg saae dem, men i Jylland tndes ingen Blus, uden paa Valdborg-Aften.2581 - Jeg kan ellers fortlle Dem en anden Historie fra Sanct-Hans-Aften,2582 der kunde have taget en slem Ende, men som det Gud skee Lov ikke blev Tilfldet med. Vi vare alle fra Vilhelmsborg kjrte i Besg paa en Naboegaard, Mosgaard, der ligger smukt ved Skovene ikke langt fra Stranden, vi var her nede, hvor der er srdeles skjnne Skov-Skrnter, Sen var ganske stille, Helgens og hele Molbolandet laae med den smukkeste Lilla-Farve; det Hele havde noget sydligt i sin Belysning. - Fr vi imidlertid forlod Mosgaard var Klokken blevet 12 om Natten, Kammerherren2583 kjrte den Vogn jeg var paa og een af Baronesserne sad hos ham. - Da vi nrmede os Wilhelmsborg gik der Noget lst paa Vognen, hvorved denne ikke lnger kunde styres, vi skulde over en hi Bro, og her, i fuld Fart tjrnede Vognen mod een af de hie Afvisere, det ene Hjul gik ud over Broen og ned i Dybden, Vogntrinet blev skruet op mod Baghjulet, og Hestene sprngte Remmer og Ti, saa at Kammerherren fli paa Hovedet ud, men vedblev at holde paa Hestene uagtet de slbte ham et Stykke med; den unge Baronesse2584 laae nsegruus kastet ud, derimod en Frken Kjrulf,2585 Capitainens Datter fra Aarhuus, og jeg blev siddende i Vognen, begge to lidt forskrkkede, men ingen af os Allesammen kom noget til. De kan troe, da jeg siden laae i min gode Seng, var jeg ordenlig glad over at ligge der med hele Lemmer, jeg syntes ordentligt, at disse iaften vare en ny Present fra vor Herre. Jo, vi leve sommetider endnu i Miraklernes Tid. - I Sndags tog jeg fra Vilhelmsborg, hvor der er smukt og godt at vre. Sndagen tilbragte jeg i Aarhuus hos Kjrulfs der holde alle srdeles meget af Broder Christian og bade mig hilse ham. - Det er srdeles hjertelige Mennesker, og de indbyde mig, naar jeg et andet Aar kom til Aarhuus, da at boe hos dem. - I Mandags Middag naaede jeg Silkeborg2586 hvor jeg har, oven paa det Vrelse som eier her den bedste Udsigt, udenfor er Haven med en frisk Grsplet hvor der er plantet to, vist fem a sex Alen hie Enebrbuske, som ganske have Cypressens Form og komplet ligne Cypresser. Guden-Aa med nogle Seilbaade lber tt forbi Haven, paa den anden Side er en lille Eng hen til den ttte dybe Lv-Skov ovenover hvilken sees mrke Lyngbanker. - Det er et Hjrnevrelse jeg har og Skildringen jeg gav Dem ovenfor, er netop seet fra Vinduet imod Vesten, derimod til Nord har jeg tre Fag og seer over Haven, at Guden Aa falder ud i Langsen og paa den modsatte Side lfter sig ngne Banker med Flyvesand, og et eensomt Frgehuus. Det er 3 Aar siden jeg var paa Silkeborg, den Gang talte jeg her 35 Huse, nu er her bestemt meer end 3 Gange saa mange, her er opvoxet hele Gader, det er nu complet en By. Man faaer her Begreb om Nybyggernes Stder i Amerika, hvorledes de skyde frem, og det maa vre en egen glad Flelse for Drevsen her at see sin Virksomhed saaledes lnnet. I Aartusinder har Guden-Aa, ligesom spildt sin Vandmasse, da byggede Drevsen 1844 Fabriken, et Vaanings Huus og et lignende mindre, og fra den Tid til nu er der opvoxet rundt om en heel By, med lige Gader, Mode-Boutiker, Haandvrkere, et Gjstgiveri og et Hotel Dania . Et Capel2587 er blevet opfrt og tt ved Byen en Kirkegaard hvor de smukke Hngebirke allerede hlde sig over nogle Grave og hvor man har en deilig Udsigt over Sen og Omegnen. Drevsen har her ladet sin Grav mure, simpel og solid. En deilig Birk er Monument, den hlder sig saa lvfuld og frisk at man kan faae Lyst at hvile her. - Der er Liv og Rre i Fabriken Nat og Dag; som var det et stort levende Vsthuus, der vadskes, renses og kartes Kludene, og saa komme de frem, som en Grd, og i Lbet, man kan gaae ved Siden og see til, bliver Grden til Alen brede uendelige Oblater, der fr de faae Hvile blive et deiligt hvidt Papir. Selv af Straaet, af den gule Sengehalm har Manden vidst at drage Papirsstoffet saa at ogsaa her Forvandlingen skeer. Det er artigt at see og De veed min uhyre Interesse for Maskinerne, de store Aandens Brere i vor Tid. Nu kommer her nok ogsaa Gas,2588 og det var morsomt om Silkeborg fik den Belysning fr det store Kjbenhavn, der i Sligt kryber saa langsomt. - At her rundt om er store dybe Skove, stille udstrakte Ser og dernst mgtige mrke Lyngbakker og dybe sandede Naturveie veed De. Her bygge rne og i Mosen boe sorte Storke. Det hele Landskab har noget gte skotsk; naar nu Jernbanen2589 kommer istand ville flere flyve her hen, men een Skjnhed vil dog udvidskes, Eensomhedens. Dog altid bliver her deiligt at komme, dog deiligst at have seet den unge Stad, eengang een af Jyllands betydeligste inde i Landet. - Det er interessant just nu at see, hvorledes Husene bygges lige op til Birkeskoven, hvor Trerne maa fldes, Hiden gjennemskjres Culturen skjrer sin Plougfure gjennem Lyng og Sand. - De kjender jo alt hvad jeg har sjunget om Stedet:2590

Hvor Klostret stod ved Sens Siv,

Bag Hedens Lyng og tunge Veie,

Nu rrer sig et virksomt Liv,

De store Mllehjul sig dreie.

En lille Kjbstad alt her groer,

Mod Aaen Pilene sig bie,

I Danskens Hiland rnen boer,

Nr Hedens tusind Kjmpehie.

Et Stykke Danmarks Deilighed

Er Silkeborg, det maa man love,

Der Guden-Aa faaer Leilighed,

At see sig om i dybe Skove.

Nr Aaen Himmelbjerget staaer,

Det staaer saa fast, som Norges Dovre,

I Mosen Storken kulsort gaaer.

Der er saa smukt og godt herovre!

Huset selv hvor jeg boer er saa temmeligt engelsk indrettet; Datteren2591 har en srdeles smuk Syngestemme, dannet af Garcia,2592 hun er en complet stor Sangerinde, Madam Stage,2593 De veed hun var engang ved det kongelige Theater er her i Besg og synger daglig med den unge Pige, saa at vi faae deilig Sang, af Bellini, Donnizetti etc. - Her er desuden i Besg Skuespiller Wiehe2594 med Kone, han er et behageligt, dannet Menneske, kun noget stille. - Vi spadsere, lse, kjre ud, roe og fiske og Dagen er forbi fr man ret veed det. Imidlertid faaer jeg ikke skrevet Noget, uden Breve, saaledes nu dette til Dem, som da ikke er saa kort, men saa faaer jeg jo snart et lignende fra Dem? Hils Deres Broder Christian hjerteligt; nste Gang skal han faae sine Vers, naar han har nogle flere til mig, da lgger De dem nok inden i Deres Brev. - Nu har De vel lst Robert Fulton; hvad siger De? Jeg hrer fra Ingemann at Hauch med Kone og et Par af Brnene, ville, i Sommer, gjre en Reise til Dresden, Prag, Wien og Tyrol. - De nvner i Deres sidste Brev Fuglen i Pretret, og siger at det regnes som et vrdigt Stykke til Hyldemoer, hvem har sagt det, gad jeg gjerne vide! For De har jo neppe selv vret at see det. Selv synes jeg ganske godt om Stykket og det vil fornie mig om det er kyndige Folk der har syntes om det. - Beed ehlenschlgers hilse paa det hjerteligste den kjre Beskow, det er mig ret kjedeligt at jeg ikke er i Byen under hans Ophold der. Sprg ogsaa om ikke Digteren Atterbom2595 har vret med ved Tegner Festen; jeg veed at Atterbom i denne Sommer vilde besge Ingemanns. Naar De skriver til Deres Sster, da hils hende og Kock, ligesaa hilses ung Henny. Det maa jo have vret meget festligt og moersomt for ham, baade i Kiel og ovre i Sverrig. - Og nu vil jeg da slutte mit langt udvoxne Brev, der er blevet en sand Fiir Klver, har sine hele fire Blade.

Deres broderlige Ven H. C. Andersen.

Til Frken Henriette Wulff

i Clasens Have.

Tekst fra: Helge Topse-Jensen