The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 29. juni 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Kjre Jonna! Silkeborg den 29 Juni 1853.

Lnge har det vret min Tanke at sende Brev til Christinelund og der kom da ogsaa fra Sor, men det var til din Moder og ikke til Dig, siden er Dagene saa hurtigt fline hen at vi ere sidst i Maaneden og jeg paa Silkeborg fr Brevduen kommer afsted, men nu skal den ogsaa flyve. Tak for Dit hjertelige Brev, kys lille Rigmor og siig at hun er en sd Lillebitteeen, for sine Kradserier der bleve forseglede med Vand; jeg skal gjemme den storladne Runeskrift til hun selv bliver stor og ikke kan tyde sine egne Barndoms-Tegn. I Sor var der hyggeligt og godt hos de hjertelige Mennesker jeg var hos. Jeg sagde til Ingemann, da Brevet til din Moder var sendt afsted, at jeg i det havde nedskrevet en Hilsen fra ham til Dig, det vidste jeg han vilde, - eftersom han kort forud havde talt saa smukt om Dig. Han takkede mig, men tilfiede, De skulde have sagt mig det, jeg havde da givet Dem en rigtig smuk Hilsen til den ypperlige unge Frue! - Fr jeg reiste stod han og jeg Fadder til Svanes lille Dreng Danie1. Fra Sor gik jeg til Vilhelmsborg der ligger fem Fjerdingsvei syd for Aarhuus. Det er en ny srdeles vel vedligeholdt Herregaard, med en smuk Have, hvis Pragt dog meest bestaaer i en dyb Dal med en lang Kanal i; store Bgetrer voxe op af Side-Skrnterne. Der er en nydelig Andegaard, med et romantisk Huus for nder og Kalkuner, den verste Deel er for Duerne og herinde boer en gammel Kone, som er Herskerinde her i Dyreriget, hun har en net Stue med Billeder paa Vggen og en rigtig gammel Bedstemoersstoel. - Jeg havde to smukke Vrelser med Udsigt til Jels Banke og ud til Helgens. Daglig kjrte vi Tour og ofte ned til den deilige Strand, der har Skov og hie Skrnter, smukkest er der ved Mosgaard. I Fredags Nat kom vi hjem derfra. Kammerherren kjrte, vi vare midt i Skoven, da noget gik lst paa Vognen, den kunde ikke lnger styres og tjrnede mod en Bro over et rindende Vand. Jernstngerne paa Broen knkkede, vort ene Hjul gik ud over Dybet, Hestene rev Remmer og Ti i Stykker, Kammerherren fli paa Hovedet ud og blev slbt et Stykke hen af Veien, men holdt stadigt paa de vlige, muntre Dyr; den ene Baronesse saae jeg ligge nsegruus paa, Veien, men jeg sad midt i Vognen og ikke en eneste af os kom til mindste Skade, det var et sandt Mirakkel; da jeg siden laae i min Seng var jeg rigtignok vor Herre uendelig taknemlig for de hele Lemmer jeg laae med, jeg flte ordenligt at det var en Naadegave. - I Sndags var jeg hele Dagen i Aarhuus, hvor jeg hos en Familie Kjrulf, Manden er Broder til den afdde Prsident Kjrulf, nd stor Gjstfrihed. Iforgaars kom jeg her til Silkeborg hvor man srdeles glade toge mod mig og har det Vrelse som eier den bedste Udsigt, jeg seer over Sen til Skov og store Hedebanker. Da jeg for tre Aar siden sidst var her havde Byen kun 35 Huse nu er der opvoxen hele Gader, det er hist interessant at see; man faaer her et tydeligt Begreb om Nybyggernes Stder i Amerika hvorledes deres Byer voxe op. Her er anlagt en fredelig smuk Kirkegaard tt ved Sen. Drevsen har der, under to store Hngebirke ladet mure sin Begravelse. Veiret er ellers blevet slet i disse Dage, det regner og stormer strkt; jeg haaber at denne Veirforandring ivrigt er god mod Sygdommen i Kjbenhavn. Jeg vil troe at det der ikke er saa galt, som Breve og Blade berette og lnges nu meget efter nste Post. Hvad der isr ngster mig er, at din Bedstefaders sdvanlige Sygdom er jo i Maven og faaer han nu et af de gamle Tilflde, saa bliver han og de Andre doppelt ngstelige. - Jeg tnker tidt paa Einard, jeg hrer at hans Humeur ikke er godt, det kjre Menneske, gid jeg kunde opmuntre ham. Jeg vilde i Dag, i dette Brev have lagt en lille Skrivelse til ham, men Tiden er lbet, saa at jeg, da Brevet skal afleveres om en halv Time, maa opgive det, men han faaer snart Brev fra mig. Hils ham ret meget. Det er jo lidt rgerligt at Hjalmar ikke har staaet sig til Examen, men, det kan hjlpes op igjen, og det vil det! - Hils Stampe srdeles fra mig,; ligesaa Elisa, Janina og Holger. Skulde der engang blive en Stemning hos Dig til at skrive mig til, da lad den ikke gaae over, jeg bliver her endnu i 14 Dage. Alt er vel godt paa Christinelund? Lille Rigmor vogter sig for Vandet, har ikke glemt mig, og lser naturligviis mine Eventyr for Astrid, som heller ikke har glemt mig?

Og nu lev frisk og vel! Altid een af de trofaste blandt de gamle Venner.

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus